2825 kammer i N. Set fra NNØ.
.
2814 oversigt. Set fra S.
.
2821 oversigt. Set fra NNV.
.

Faktaboks

Kommune
Lolland Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
422222
Sted- og lokalitetsnummer
070405-69
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 15/7 1925, C.E.F.L.E. Reventlow Afmærkn.: MS 1925, Hans Kjær Runddysse med 2 kisteformede stengrave. Højen 1,5 x 14,5 m. Nordl. grav har 9 bæresten og 2 dæksten; indgang spores i Ø. Sydl. grav har 5 bæresten og gang i Ø af 3 sten. 25 rand- sten.

Undersøgelseshistorie

1876
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNøbbet Vesterskov. Runddysse med to Stenbyggede Grave. Vedlagt opmaaling, Plan samt Beretning om en den 5te Juli 1876 foretagen Udgravning af en lille Gangbyning i Høien. Skoven hører under Pederstrup. Bevoksning: 1976: Græs og Løvtræer
1876
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1876
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1953
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse med 2 kisteformede Stengrave. Højen 1,5 x 14,5 m. Nordl. Grav har 9 Bæresten og 2 Dæksten. Indgang spores i Ø. Sydl. Grav har 5 Bæresten og Gang i Ø. af 3 Sten. 25 Randsten.
1953
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1976
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1976
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Beskrivelse: Højens dimensioner fra randsten til randsten: N-S 11,5 m (selve højen ca 13 m.), Ø-V 11,8 m. Randstenene danner en afrundet rektangulær figur. De to kamre vender begge Ø-V. Nordlige kammer: Polygonal eller pæreformet? dysse: 7 bæresten, 2 dæksten. Indgang anes i øst. Vestlig bæresten er fjernet. Ca. 3,45 m langt , ca. 1,70 m bredt (bredest), op til ca. 1,20 m højt. Sydlige kammer: Bærestenene skredet noget ind. Dæksten mangler. I princippet (formmæssigt) virker de 2 dyssekamre enspræget. Gangen blot længere og mere accentureret her end ved det nordlige kammer. 7 bæresten (1 i vest faldet ud). 4 sten markerer gang (2+1 par). Kammerlængde: ca 2,25 m, bredde: ca 1,20 m på bredeste sted. Gangens nuv. længde ca. 1 m., bredde ca. 0,60 m. I fredningslisten angives 25 randsten - ikke helt galt. Bevaringstilstand/beskadigelser: Højen er i kanten bevokset med store bøge, i den nordlige ende er disse væltet, vindfælder står stadig. Nordlige randstensrække er ved træernes omstyrten blevet forstyrret. Se også beskrivelse. . Mål: 13x11,8 m. ** Seværdighedsforklaring ** Fornemt anlæg, oplysninger om udgravning, Form karakteristisk for Østersøområdet. Skovbevoksningen i området begynder dog nu at skæmme. (Tæt granplanyning). Bevoksning: 1976: Græs og Løvtræer
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkMegalit med to kamre. 22 synlige randsten. To skåltegn på top af randsten i SV.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links