Faktaboks

Kommune
Svendborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
411726
Sted- og lokalitetsnummer
090502-16
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fælles kort for 4117-26, 27, 28. Tingl.: 12/2 1924, baron Juel-Brockdorff 29/11 1947 Høj med delvis bevaret jættestue. Kammeret er ovalt. 9 m langt i ØNØ-VSV, 2,30 m bredt. Gang mod SØ.

Undersøgelseshistorie

1876
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1876
Beskadigelse/hærværk - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1920
Beskadigelse/hærværk - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1920
Museal besigtigelse - Svendborg Museum
1924
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1975
Privat besigtigelse - Uspecificeret institution
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj, noget forgravet og udflydende, på skrånende terræn. I højmidten ses et jættestuekammer, ovalt, orienteret NØ/SV, ca. 8 x 2,2 m. indvendigt. NØ-enden ret velbevaret, idet dog 1 bæresten mangler. Af SV-enden ses kun enkelte bæresten, bl.a. 1 stor, fritstående ved det formodede S-hjørne. Ialt ses/mærkes 11 bæresten + 1 nedskredet sten. Rundt om kammeret ses flere megalitstore sten, hvoraf nogle kan være randsten in situ, andre udvæltede dæksten. Endvidere på N-lige højfod flere godt hovedstore sten. Kraterformet fordybning i kammeret. Store mængder udtyndingskvas omkring og (i mindre grad på ) højen. En andedam er udvidet ca. 15 m. NV for højen og har medført store, maskinelt opgravede jordbunker, der kræver dispensation fra § 53, jvf. journ. F53-1139. Bevoksning: 1983: Løvtræer og Nålekrat/-træer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links