Faktaboks
- Kommune
- Lejre Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 312544
- Sted- og lokalitetsnummer
- 020611-17
- Anlæg
- Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Rundhøj, mv., Ryegrd. (#1)
7690
7691
Original fredningstekst
Tingl.: 28/7 1928, statshusmand Karl Anders Rasmussen og hustru, Eiby. Afmærkn.: MS 1929, J. Raklev. Høj, 2 x 11,5 m; med jættestue af 13 bæresten, 3 gangsten; ingen dæksten. Kammer 3 x 6,75 m.
Undersøgelseshistorie
- 1883
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa flad Mark ligger en udgravet Jættestue. Gangen, der fører ind til Gravkammeret fra SØ, bestaar nu af 1 Sten i den sydlige Side, mod N har der tidligere været 2 Sten, som ere omstyrtede, mellem Sidestenene mod S, i Gangen og Hjørnestenen i Gravkammeret staar en smal Sten, der springer frem for de øvrige. Det ovale Kammer, hvis Længderetning er NØ-SV er dannet af 6 store Stenblokke i den vestlige Side, i hver Ende har der været en Sten, den sydlige er nu borttaget. I den vestlige Side bestaar Gravkammeret af 3 Sten paa hver Side af Indgangen, men to af de nordlige ere omstyrtede, alle Sidestenene have en Høide af c. 4' over Jordoverfladen. Overliggerne ere borttagne, kun en af dem ligger paa Høien (Pl.24). Bevoksning: 1982: Løvkrat
- 1883
- Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1929
- Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1941
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 2 x 11 1/2 m, med Jættestue af 13 Bæresten, 3 Gangsten, ingen Dæksten. Kammer 6,75 x 3 m.
- 1941
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1957
- Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
- 1982
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorjættestue, højmål ca 2x11,5x11,5 m med kammer i N-S'lig retning. Det har 13 bæresten (opr. 14) med tørmur, indgang mod Ø med 3 gangsten mod N og 1 + 1 indgangssten mod S (på tilsvarende plads for indgangssten mod N et stenfyldt hulrum). Ingen dæksten in situ, antagelig 1 på højsiden mod N. Tæt løvkrat på højen, ikke i kamret - ingen synlig fredningssten. Den ligger ca 200 m fra markvej og 550 m fra offentlig vej. Bæresten rager ca op til 0,4 m over højoverfladen og formodet dæksten nu ca 0,6 m. den ligger på en mindre højning, lavt i terræn nær Ejby å. Beplantning flyttet. Navn og adresse. ** Seværdighedsforklaring ** Anskuelig jættestue, nær Ejby å, i åbent landskab. Bevoksning: 1982: Løvkrat
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
Rundhøj
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
