Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
4625124
Sted- og lokalitetsnummer
070614-52
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

"Sofiehøj", dyssekammer af 5 bæresten, uden dæksten, men 2 store sten ligger nærved. Højen 1,5 x 16 m. Græs i græs- mark.

Undersøgelseshistorie

1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(5) Sofiehøi, planeret og moderniseret. (se Tegning nedenfor). I en udgravet Høi i Hestehaven ved Nysted. a er en lavere lille Steen, som lukker Aabningen forneden, en anden, ligesaa høi som de andre Steen, hælder sig frem over den. Graven henimod 4 Al. lang indvendig. Højde indvendig 4 1/2 '. Bevoksning: 1977: Græs
1879
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Sofiehøi", Dyssekammer af 5 bæresten, uden dæksten, med 2 store sten ligger nærved. Højen 1,50 x 16 m. Græs, i græsmark.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1977
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer - Sophiehøj. Mål: 0,6 (hj) x 23 (lg). Beskrivelse: Udfladet høj omgiver anlægget. Ca. 23 i diam. 0,6 m m høj. (Det er vel denne del af anlægget, der især er moderniseret ?) Oven på midten af forhøjningen et dyssekammer af 5 bæresten, der ser originalt anbragt ud. En afsprængt del af større sten fungerer som overligger (måske den ene af de 2 større stenfragmenter, der omtales i fredningslisten, den anden ligger i kammeråbningen). Kammeret måler 1,5 m i længden, 1 m i bredden - indvendig skønsvis tagne mål. Kammeret er rektangulært med indgang i SSØ. De 4 bæresten i langsiderne er kløvede og vender den kløvede flade indad. Endestenen har plan flade. Bærestenene rager ca. 1 m op over nuværende kammerbund. Beskadigelser: se beskrivelse. Beliggenhed: På kant ned mod marint område. Adgang: Ved grusvej-side. ** Seværdighedsforklaring ** Trods den kunstige dæksten, alligevel magtfuldt monument. Bevoksning: 1977: Græs
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links