Træaffald på foden mod vest set fra Ø
.
Oversigtsfoto set fra V
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Hedensted Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
29133
Sted- og lokalitetsnummer
170110-14
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tomt af rundhøj på strandbrinken, kaldet "Spindekonens høj", 0,8-1,0 x 12-13 m. En hel krans af randsten, diam. ca. 10 m; der ses 15 randsten, diam. ca. 10 m; der ses 15 randsten, men flere er skjult i højsiden. I nordsiden et stort firkantet hul, ca. 1 x 3 x 4 m, der angiver pladsen for et bortryddet kammer. Bevokset med græs og fyrrebuske langs kanten af hullet. NM.I.: Fredes efter sin beliggenhed.

Undersøgelseshistorie

1878
Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1879
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumPå toppen af højen et stort egetræ. Resten af højen er tæt bevokset med andre løvtræer samt krat. Randstenene ses tydeligt. Beliggende i juletræsplantage tæt ved strandskrænt.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links