Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
442422
Sted- og lokalitetsnummer
070620-9
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 3/10 1895, C.C.S. Rosenørn-Lehn "Splittorfs Høj", jættestue i høj, 2,5 x 21-24 m. Jættestuen er afdækket; kammeret er 9,5 x 1,5 m, af 18 bæresten og 3 dæksten, hvoraf en ene er helt, de 2 delvis nedskredet i kammeret; gang af 7 par sidesten. Træer i skov.

Undersøgelseshistorie

1856
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1867
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdgravning af jættestuens kammer og gang, hvor der fandtes rester af begravelser, 12-13 skeletter var placeret liggende på ryggen eller siddende op ad kammerets vægge. Der fremkom en del flintsager, keramik, ravperler og brændte knogler. I jættestuen var der tydelige spor af et brandlag. (Fund i Orebygaard, No. 281-354).
1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangagtig firsidet Stenkammer SSV-NNØ med gang mod ØSØ. Udgravet af V. Boye, Fundet er paa Ourebygaard. Bevoksning: 1979: Græs og Løvtræer
1880
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Splittorfs Høj", jættestue i høj, 2.50 x 21-24 m. Jættestuen er afdækket, kammeret er 9.50 x 1.50 m, af 18 bæresten og 3 dæksten, hvoraf den ene er helt, de 2 delvis nedskredet i kammeret, gang af 7 par sidesten. Træer, i skov.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1979
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue (Splittorfs Høj). Beskrivelse : Højen : 22 m i diam., 2,5 m i højden. Højen er åben om jættestuen og gangen. Jordbunker ligger på kanten af krateret. Kammerets orientering : NNØ-SSV. Gangen udgår mod ØSØ. Kammerets indvendige længde 9,25 m, bredde i SSV 1,80 m, bredde midt for kammeret 1,35 - 1,40 m, bredde i NNØ 1,30 m. Kammerets form lader sig ikke fastsætte uden udgravning. En del af bærestenene er skredet ind. Umiddelbart virker det snævrest ved midten. 19 bæresten i kammerets væg. 3 over- liggere dækker det. De 2 heraf i NNØ-enden (delvis nedskredet), den 3. i SSV-enden er nedskredet. Mens SSV-enden er ret velbevaret, virker NNØ-endens bæresten mere udskredet. Overliggers højeste punkt : 2,30 m over omgivende overflade. Byggemateriale i kammer : Store natursten. Ingen kløvet. Gangen : Bredden er 0,80 m, længden ca. 7 m. Ganske dækket af brombær. Stenantallet derfor ikke fastsat. Adsplittede sten ligger NV for nordlige langside i kammer : 3 større sten, og i kammeret 1 større jordfast sten : rester af afsprængte dæksten ? eller bæresten ? Bærestenenes størrelse på skitsen er ikke autentisk, skitsen angiver kun deres position. Beskadigelse / udgravning : Jordbunker = gl. sag. Desuden er anlægget præget af tidens tand. ** Seværdighedsforklaring ** I grunden fint anlæg, men medtaget. Bevoksning: 1979: Græs og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links