293 oversigt. Set fra SØ.
.
289 oversigt. Set fra N.
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
382441
Sted- og lokalitetsnummer
040501-15
Anlæg
Rundhøj, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Enkeltfund, Stenalder (dateret 5400 f.Kr. - 3951 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 21/8 1907. Gårdejerinde Kirsten Pedersen i henhold til reservation i skøde. Afmærkn.: MS 1907, L. Lassen Høj, 3 x 16 m. Bevokset med fritstående træer og græsklædt. Afgravet i S. og V.

Undersøgelseshistorie

1904
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRund Høi, 16 Meter i Tværmaal, 3 M høi Skraat afgravet mod Sydvest. Bevoksning: 1981: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1906
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidOverfladen i det hele noget uregelmæssig, dog uden større Fordybninger og paa Vestsiden nær dækket med et tæt Græstæppe. Paa Høien en større Bøg og et Pæretræ, samt nogle mindre Kratbuske. Paa Vestsiden mislykket (vantreven) Beplantnning. Om Foden et forfaldent Risgærde. - Fredlyst ved reservation i Arvefæsteskødet. Bevoksning: 1981: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 3 x 16 m. Bevokset med fritstaaende Træer og græsklædt. Afgravet i S. og V. [Jvf.j.nr.67/33 og 1249/61].
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj. Afgravet i S og V, hvor den står med meget stejle sider delvis uden vegetation - gammel skade. På vestsiden nedslidt sti - indtil 1/2 m dyb. Bør evt. fyldes med jord og evt. tilsås. Ejeren siger imidlertid, at det har set sådan ud de sidste 30 år, så det vil være tidsspilde at gøre noget ved det. Det udvikler sig næsten ikke. Mål: 4,1x16x13 m. ** Seværdighedsforklaring ** Stor (men forgravet) rundhøj med storslået udsigt over Karrebæk Fjord mod S. Bevoksning: 1981: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1993
Planlagt byggeri/anlæg - Næstved MuseumEtablering af golfbane.
1993
Museal forundersøgelse - Næstved MuseumDen fredet gravhøj Tittehøj ligger på det berørte areal. Der blev rundt om gravhøjen fundet skiveøkser og flækker der dateres til Ertebølle. Gravhøjen anses for at stamme fra ældre bronzealder.
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkRundhøj. FM-sten sat i Ø-side.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Enkeltfund

Enkeltfund er en enkelt eller få genstande fra oldtiden eller historisk tid, som er blevet fundet uden nødvendigvis at indgå i en særlig kontekst med andre fortidsminder eller anlæg. Enkeltfund kan eksempelvis være flintøkser fra stenalderen, bronzelurer fra bronzealderen, smykker fra jernalderen eller mønter fra middelalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links