Rundhøj, mv., Svens Høi

©
4012 formidlingsskilt. Set fra SV.
.
Licens: Begrænset anvendelse
4022 kammer SØ-del. Set fra NV.
.
Licens: Begrænset anvendelse
4021 gang. Set fra NØ.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Faktaboks

Kommune
Lolland Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
43221
Sted- og lokalitetsnummer
070405-160
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Begravelse, uspec undergruppe, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Nord for godset Pederstrup på Lolland lå der oprindelig en gruppe på ca. otte dysser og jættestuer. I dag er der kun jættestuen Kong Svends Høj tilbage. De øvrige er sløjfet. Den første arkæologiske udgravning af Kong Svends Høj fandt sted allerede i 1780 på initiativ af Pederstrups ejer, grev Reventlow. Mere end 200 år senere, i 1991, blev Kongs Svends Høj igen undersøgt i forbindelse med en tiltrængt restaurering. Det gav arkæologerne megen ny viden om, hvordan stenalderbønderne har bygget deres imponerende gravanlæg. Kammeret i Kong Svens Høj er 12,5 m langt og rektangulært. Væggene består af store stenblokke, og i mellemrummene er der opstablet flade sandstensfliser, såkaldt "tørmur", for at gøre kammeret tæt. På samme måde er der også sandstensfliser (tørmur) mellem de 40 store randsten, der omgiver jordhøjen. Ved undersøgelsen blev der uden for jættestuen fundet en mængde lerkarskår på begge sider af indgangen. Skårene stammer fra krukker og skåle, som stenalderfolkene har stillet på eller ved randstenene, sikkert fyldt med mad og drikke til forfædrene. Skikken kendes tilsvarende fra mange andre jættestuer. Efter restaureringen i 1991 stod Kong Svens Høj omtrent, som da den blev bygget for 5000 år siden.

Original fredningstekst

Tingl.: 6/2 1924, C.E.F.L.E. Reventlow Afmækn.: MS 1924, Hans Kjær. Jættestuen "Kong Svends Høj". Højen 2,5 x 23 m. Kammeret 12 x 2 m, af 17 bæresten (1 i Ø, 1 i V, 8 i N, 7 i S), 6 dæksten; gang af 6 par bæresten og 1 par karmsten. Randsten : V 3, S 11, Ø 9 (heraf 3 meget store), N 12.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links