Høj, 1,8 x 24 m. Hul i top, 6 x 5,5 m, 1,35 m dybt; heri res- terne af et stenalders gravkammer i nord-nordøst - syd-sydvest, 3,75 m langt og ca. 1,8 m bredt, vel snarest en lille jætte- stue. Bevaret er heraf to sidesten i vest, den nordlige 1,6 m lang i nord-syd, 0,97 m fri højde, den sydlige 1,43 m lang, 0,91 m fri højde, desuden tre endesten i syd, der kun delvis er syn- lige, men som er mindre end sidestenene og tilsammen danner en rundet afslutning af kammeret, og een endesten i nord 1,5 m fri længde, 0,6 m fri højde. Der er et mellemrum på knap 1 m mellem den nordlige sten i vestsiden og den nordlige endesten. I østsiden, men næppe på oprindelig plads ligger en ca. 0,8 m lang, sikkert i ny tid udkløvet sten. Lidt inden for højfoden er gravet en ca. 3 m bred, ca. 0,7 m dyb grøft fra nordvest til sydvest, hvori ses tre sten henholdsvis mod vest, vest-nordvest og nordvest med henholdsvis 5 og 3 m's mellemrum. Fure i vest- siden 2 x 0,5 m, 0,4 m dyb. Fladt, uregelmæssigt brud i siden mod syd-sydvest, ca. 2,5 x 1 m, 0,3 m dybt. To sænkninger i sydøstsiden, den øverste flad, dia. ca. 2 m, den nederste med diam. 2,3 m, 0,25 m dyb. Lyng- og græsklædt, i hede.
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
