Faktaboks

Kommune
Viborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
210994
Sted- og lokalitetsnummer
130815-1
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3300 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3300 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Begravelse, uspec undergruppe, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj. 3,0 x 22 m. Fra syd går der et stort skår i nd i højen, hvorfra der er adgang til en hellekiste. Kisten er 3,5 x 1,7 m og 1 m i højden, orienteret N-S. 1 endesten i N, 4 sten i Ø, 4 sten i V, og med 3 dæksten. Yderligere et par sten i ved åbningen.

Undersøgelseshistorie

1890
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj. Højde 9-10'. Diameter 60'. Temmelig urørt. Rundhøj opført af Sand. I Toppen er gravet et Hul 8 Fod i Firkant og 4 fod dybt. Derved er blottet Overliggeren til et Gravkammer, der ligger midt i Højen. Saavidt der kan skjønnes dannes Kamrets Sider af 5 (6?) Sten hvis øverste Kanter hælder indad. Dækstenen er i Ø-V. 5' bred, dens Tykkelse c 1', den Overflade ligger 4' under Højens Top. - Kamret synes femsidet. Dets indvendige Bredde i N-S 4' og i Ø-V 5 Fod. Formentlig staar det paa Højens Bund. Fra dets Sydende skjønnes der at udgaa en stensat Gang, hvis Vidde miderst ved Kamret er en 3 ½ Fod, længere ude snevres den ind. Den er ikke forsynes med Dæksten. Selve Kamret har været udgravet til Bund, nu er der skredet en Del Fyld ned i det igjen. Skovfoged Christiansen (af Krathuset) meddeler, at der over Kamrets Bund var lagt et tyndt Lag "Gulvsand", hvorover lige til Dækstenens Underkant var fyldt op med løs Sand. I Kamret fandtes intet undtagen nogle "Pletter af Aske", der indeholdt "Gnister", som kunde det være "af brændte Ben". En af disse "Pletter" fandtes lige over Sandet paa Bunden. Andre saadanne "Pletter" fandtes længere oppe i Fylden. Endvidere fandtes i Kamret paa enkelte Steder, særlig langs Ydersiderne ved Sidestenene en "opløst Masse, der nok kunde være Rester af Lerkar". - Over Kamrets Dæksten i Toppen af Højen fandtes enkelte Pletter af Aske. - Kamret med omgivende Høj, der er bevoxet med Træer egner sig særdeles godt til Fredning.
1938
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj med Dele af Jættestue.
1938
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1939
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidA38165-66.
1962
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1993
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorEn af stenkistens sidesten var væltet ind i gravkammeret. Den løse fyld og nedfaldne sten bag sidestenen blev fjernet og sidesten blev rejst op. Bagsiden af sidestenen blev pakket med sten og kalkmørtel. Foran sidestenen under gulvniveau, blev enkelte støttesten sikret med mørtel. Stenkistens bund blev oprenset for at synliggøre tærskelstenen. Den sekundært gravede gang ind til stenkistens indgang blev oprenset. Den overskydende jord blev fordelt ud over højsiderne og i enkelte slidskader. Se beretning.
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Holstebro Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links