Ålum sten 2 (ældre foto)
.

Faktaboks

Kommune
Randers Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
2012111
Sted- og lokalitetsnummer
131215-134
Anlæg
Runesten, Vikingetid (dateret 970 e.Kr. - 1020 e.Kr.)

Original fredningstekst

Ålum-sten 2. Runesten af granit. Stenen er 69 cm høj, 48 cm bred og 20 cm tyk. Stenen er et meget lille fragment af en efter alt at dømme meget større sten. Indskriften er for ødelagt til at kunne tolkes. Opbevares i Ålum Kirkes våbenhus.

Undersøgelseshistorie

2015
Registreringsprojekt/runesten - KulturstyrelsenÅlum-sten 2. Runesten af granit. Stenen er 69 cm. høj, 48 cm. bred og 20 cm. tyk. Stenen er et meget lille fragment af en efter alt at dømme meget større sten. Der er usikkert, hvor læsningen begynder, og hvilken disposition af tekstlinjerne indskriften har fulgt. Indskriften er for ødelagt til at kunne tolkes. Siden 1843 havde man vidst, at der stod runer på en sten, som lå under soklen af det nordøstlige hjørne af skibet i Ålum Kirke. Brudstykket blev udtaget i 1879. Opbevares i Ålum Kirkes våbenhus. Datering 970-1020 / Yngre vikingetid.
2015
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum

Runesten

Runesten er sten med indhuggede runer. Runesten er kendt i hele det nordiske område og hovedsagelig stammende fra vikingetiden. Runesten var oftest sat som minde over afdøde og holdt i et ordknapt sprog. Der findes mere end 3000 i Sverige, i Norge næsten 70, og i Danmark inkl. Skånelandene og Slesvig ca. 220. Læs videre her.

Runer

Vikingetid

Vikingetiden er en speciel skandinavisk betegnelse for den yngste del af jernalderen. Perioden er navnlig kendt pga. de skandinaver, der drog på plyndrings- og erobringstogter forskellige steder både inden og uden for det europæiske område. I slutningen af vikingetiden skete der en konsolidering af magten, hvilket bl.a. gav sig udslag i opbygningen af store fyrsteanlæg som Jelling og Gl. Lejre, anlæggelsen af flere forsvarsanlæg og dannelsen af en egentlig, samlende kongemagt i det danske område. Blandt de typiske synlige fortidsminder er rundhøje, skibssætninger, forsvarsanlæg, såsom de karakteristiske ringborge, samt runesten med tidens typiske runeindskrifter. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Eksterne links