Faktaboks

Kommune
Randers Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
201259
Sted- og lokalitetsnummer
131215-4
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Urnegrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.); Skyttegrav, Nyere tid (dateret 1940 e.Kr. - 1945 e.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, 13 x 2 m, stort skår i SØ-fod. Lyngklædt på lyngbakke i ager.

Undersøgelseshistorie

1875
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1894
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1948
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1948
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidKorrespondance, d. 31/3 1954, mellem N01 v. Johannes Brøndsted og anmelder, konservator Søren Telling, Slesvig.
1954
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidStedet besøgt 8/4 1954. Det er Sb. 4. Der er ingen Ændring sket siden Fredningsberejsningen, det store Skår i SØ-Foden er tilgroet og ældre, og Afpløjningen af Nordfoden er ogsaa gammel, lynggroet. Det er saaledes intet at bebrejde Ejeren. Therkel Mathiassen
1954
Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidBrev modtaget på NM, d. 26/4 1954, fra konservator Søren Telling, Slesvig: Til Direktören for Nationalmuseet. Köbenhavn. Paa en Köretur langs Nörreaa ad Lendevejen Randers - Viborg forleden Dag saa jeg til min Sorg, at de store Gravhöje, der kroner Höjderne -isär paa Nordsiden af denne äldgamle Vej, ikke agtes saaledes, som Loven byder. Särlig bemærkede jeg en Höj, der vel er argt mishandlet, men alligevel värd at redde, da den ligefrem danner "Kronen" paa det stejlt stigende Höjdedrag ÖST for AALUM BY ca.150 M. Nord for Landevejen Randers - Viborg. Det er Landmand Frits Bertelsen, Aalum, der med Ploven og "Uagtsomhed" ödelägger denne Höj. Jeg behöver näppe at beskrive Fremgangsmaaden - det er den gammelkendte, lidt hver Gang, saa at det ikke virker paafaldende. Vel vidende at dette aldeles ikke sorterer under mig, har jeg dog ikke villet undlade at henlede Nationalmuseets Opmärksomhed paa Höjen. Iövrigt er der Masser af den Slags Tilfälde over hele Jylland, har jeg set paa mine Rejser. Mit Distrikt hernede er nu endelig kommet under Lov og Ret - ja endog Amtet gör sig Sorger Danevirke vedrörende og bevilliger endog Penge til dets Pleje og Vedligeholdelse, noget der ikke er set de sidste 20 Aar. Med Venlig Hilsen Deres ärbödige Søren Telling
1991
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj, i hvis SØ-fod en større nedgravning, der kunne ligne en tidligere militær dækningsgrav. I N er ca 1/4 af højen bortpløjet N for markskel, dog ikke i nyeste tid. I toppen en lille sænkning. I NV-fod 1 fodkranssten. Bevoksning: 1991: Græs, Lyng og Løvkrat.
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Mærkelig trekantet form forårsaget af tidligere bortpløjning af nordsiden. Skåret mod SØ er skjult af bevoksning. Det samme gælder fodkranssten mod NV. Bevokset med krat, lyng og blåbær. Beliggende i skovstykke op til ager.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Urnegrav

Urnegrav, begravelse, hvor de brændte skeletrester er nedlagt i en urne (lerkar). I forhistorisk tid blev urnegrave almindelige i Danmark fra midten af bronzealderen ca. 1100 f.v.t., da gravskikken gradvis ændrede sig fra jordfæste til ligbrænding i takt med udviklingen i det meste af Europa, se urnemarkskultur. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links