Gunderup-sten 2
.

Faktaboks

Kommune
Aalborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
131370
Sted- og lokalitetsnummer
120104-127
Anlæg
Runesten, Vikingetid (dateret 800 e.Kr. - 900 e.Kr.)

Original fredningstekst

Gunderup-sten 2. Runesten af granit. Stenen er 225 cm høj, 97 cm bred og 25 cm tyk. Indskriften er placeret på stenens bredside. Indskriften læses nedefra og op. Oversat lyder indskriften: ” Østen satte denne sten efter Asulv, sin fader”. Stenen står i Gunderup kirkes våbenhus.

Undersøgelseshistorie

2015
Registreringsprojekt/runesten - KulturstyrelsenGunderup-sten 2. Runesten af granit. Stenen er 225 cm. høj, 97 cm. bred og 25 cm. tyk. Indskriften er placeret på stenens bredside. Indskriftens placering langs kanten af stenen peger typologisk mod ældre vikingetid. Indskriften læses nedefra og op. Oversat lyder indskriften: ” Østen satte denne sten efter Asulv, sin fader”. Brugen af b-runen for forventet f-rune i asulb "Asulf" er påfaldende. Eventuelt kan det tolkes som et arkaisk træk ved indskriften. I ordet abt 'æft' kan der eventuelt foreligge en overgang af /ft/ til /pt/ som det kendes fra vestnordisk samt sporadisk i runesvensk. Runesten genanvendt som bygningselement i Gunderup kirkelade. Stenen sad ca. 1627 i Gunderup Kirkelade. Da Abildgaard tegnede den i 1769, lå den på kirkegårdsdiget med indskriften nedad, ved Wimmers undersøgelse var den rejst omtrent samme sted, men siden 1895 har den stået i Gunderup kirkes våbenhus. Datering: 800-900 / Ældre vikingetid.
2015
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum

Runesten

Runesten er sten med indhuggede runer. Runesten er kendt i hele det nordiske område og hovedsagelig stammende fra vikingetiden. Runesten var oftest sat som minde over afdøde og holdt i et ordknapt sprog. Der findes mere end 3000 i Sverige, i Norge næsten 70, og i Danmark inkl. Skånelandene og Slesvig ca. 220. Læs videre her.

Runer

Vikingetid

Vikingetiden er en speciel skandinavisk betegnelse for den yngste del af jernalderen. Perioden er navnlig kendt pga. de skandinaver, der drog på plyndrings- og erobringstogter forskellige steder både inden og uden for det europæiske område. I slutningen af vikingetiden skete der en konsolidering af magten, hvilket bl.a. gav sig udslag i opbygningen af store fyrsteanlæg som Jelling og Gl. Lejre, anlæggelsen af flere forsvarsanlæg og dannelsen af en egentlig, samlende kongemagt i det danske område. Blandt de typiske synlige fortidsminder er rundhøje, skibssætninger, forsvarsanlæg, såsom de karakteristiske ringborge, samt runesten med tidens typiske runeindskrifter. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links