Gunderup-sten 1
.

Faktaboks

Kommune
Aalborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
131369
Sted- og lokalitetsnummer
120104-126
Anlæg
Runesten, Vikingetid (dateret 900 e.Kr. - 960 e.Kr.)

Original fredningstekst

Gunderup-sten 1. Runesten af granit. Stenen er 246 cm høj, 74,5 cm bred og 64,5 cm tyk. Indskrift på to af stenens sider med to tekstbånd på hver side op mod stenens top. Indskriftens fire tekstlinjer læses fra venstre mod højre med start i det nederste venstre hjørne, idet stenkanten er udnyttet til at dele teksten op i to halvdele. Indskriften lyder i oversættelse: ” Toke rejste disse sten og gjorde disse kumler efter sin måg (stedfader) Abe (Ebbe), en god thegn, og Tove, sin moder. De ligger begge i denne høj. – Abe (Ebbe) undte Toke sit gods efter sig”. Stenen står i dag i kirkens våbenhus.

Undersøgelseshistorie

2015
Registreringsprojekt/runesten - KulturstyrelsenGunderup-sten 1. Runesten af granit. Stenen er 246 cm. høj, 74,5 cm. bred og 64,5 cm. tyk. Indskrift på to af stenens sider med to tekstbånd på hver side op mod stenens top. Indskriftens fire tekstlinjer læses fra venstre mod højre med start i det nederste venstre hjørne, idet stenkanten er udnyttet til at dele teksten op i to halvdele. Indskriften lyder i oversættelse: ” Toke rejste disse sten og gjorde disse kumler efter sin måg (stedfader) Abe (Ebbe), en god thegn, og Tove, sin moder. De ligger begge i denne høj. - Abe (Ebbe) undte Toke sit gods efter sig”. Tegnet og omtalt af Skonvig ca. 1629. Stenen stod ifl. Skonvigs tegning på toppen af en lille høj på Fjellerad Mark, men har formentlig stået ved højen, som tidligt blev ødelagt og brugt til kartoffelkule. Den er udgravet i 1898. Stenen står i dag i kirkens våbenhus. Datering: 900-960 / Yngre vikingetid.
2015
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum

Runesten

Runesten er sten med indhuggede runer. Runesten er kendt i hele det nordiske område og hovedsagelig stammende fra vikingetiden. Runesten var oftest sat som minde over afdøde og holdt i et ordknapt sprog. Der findes mere end 3000 i Sverige, i Norge næsten 70, og i Danmark inkl. Skånelandene og Slesvig ca. 220. Læs videre her.

Runer

Vikingetid

Vikingetiden er en speciel skandinavisk betegnelse for den yngste del af jernalderen. Perioden er navnlig kendt pga. de skandinaver, der drog på plyndrings- og erobringstogter forskellige steder både inden og uden for det europæiske område. I slutningen af vikingetiden skete der en konsolidering af magten, hvilket bl.a. gav sig udslag i opbygningen af store fyrsteanlæg som Jelling og Gl. Lejre, anlæggelsen af flere forsvarsanlæg og dannelsen af en egentlig, samlende kongemagt i det danske område. Blandt de typiske synlige fortidsminder er rundhøje, skibssætninger, forsvarsanlæg, såsom de karakteristiske ringborge, samt runesten med tidens typiske runeindskrifter. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links