Esbjergs ældste gymnasium, Esbjerg Statsskole, blev grundlagt i 1883 og hed på det tidspunkt Esbjerg Realskole. Esbjerg Handelsskole blev grundlagt i 1890 og voksede med tiden til at udbyde både HHX, grunduddannelse i handel (HG) og en række korte videregående merkantile uddannelser. I 2010 fusionerede de to uddannelsesinstitutioner og blev samlet både organisatorisk og fysisk, idet Statsskolen flyttede til handelsskolens afdeling i Grådybet. Navnet blev Rybners Gymnasium, opkaldt efter Olaf Rybner Petersen, der var rektor for Realskolen frem til 1907.

I 2014 blev EUC Vest, den tidligere Esbjerg Tekniske Skole, også lagt ind under Rybners, der således råder over både de almene (STX + HF), de merkantile og de tekniske gymnasiale uddannelser (HHX, HTX, EUX) foruden de merkantile og tekniske erhvervsuddannelser (HG og EUD). Det er dermed den ungdomsuddannelsesinstitution uden for København, der har det bredeste udvalg af ungdomsuddannelser. Skolen har omkring 3.300 elever.

Videre læsning

Læs mere om uddannelse, sundhed og omsorg i Esbjerg Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Uddannelse, sundhed og omsorg