Søllerød Præstegård (Rudersdal Kommune)

Søllerød Præstegård blev opført omkring år 1794. Oprindeligt strakte markerne sig fra gårdspladsen og helt ned til Søllerød Sø. Af gamle kort ses det, at den fritliggende staldlænge på et tidspunkt før år 1900 var noget længere end den er i dag. Af et ældre farvetryk fra præstegården ses det, at østlængens og staldlængens bindingsværk tidligere stod overkalket i hvid.I 1905 var Søllerød Præstegård meget forfalden, og der var endda tale om en nedrivning, som dog aldrig blev fuldført. I stedet blev præstegården i 1960 gennemgribende restaureret, og sandsynligvis blev havestuen mod sydvest opført i denne forbindelse. I 1987 blev der isat nye termovinduer i kvistværelset. I 1993 blev der opført en sognegård sydvest for præstegården, og derefter blev konfirmandstuen, der indtil da havde ligget i hovedlængen, omdannet til stue. I 2010 blev der lagt nyt stråtag på hovedlængen.

Søllerød Præstegård ligger umiddelbart nordvest for kirken og kirkegården. Præstegården udgøres af et trefløjet anlæg samt af en fritliggende staldlænge mod nord. Vest for bygningerne ligger en tilhørende, stor præstegårdshave.Alle præstegårdens længer er opført i én etage. Længerne er opført i sortopstolpet bindingsværk med hvide tavl over en sortmalet sokkel. Vestlængens sydgavl er skalmuret, og hovedlængens gavle er skalmurede med en høj murkrone, der afsluttes af en række røde vingetegl. Østlængens gavltrekanter er beklædt med lodretstående brædder over et knægtbårent vandbræt. Tagene er stråtækte hel- og kvartvalmede tage med tagskæg af tegl, sorte sugfjæle og vindskeder, mønning og kragetræer samt hvide skorstenspiber i rygningen. Mod gårdspladsen er der høgab med hvide eller sorte luger. Vinduerne udgøres af krydspostvinduer, hvoraf størstedelen er småsprossede samt et- og torammede vinduer. Alle vinduer er malet hvide. Mod gårdspladsen sidder en ældre, tofløjet fyldingsdør med overvindue samt en mere enkel, enfløjet fyldingsdør. Begge døre er indrammet af en træportal og er malet i grå og hvide nuancer. De øvrige døre udgøres af traditionelle revledøre, der er malet grå eller sorte. I staldlængen sidder desuden to sorte, tofløjede, rundbuede revleporte. På hovedlængens vestgavl er der påbygget en nyere udestue i træ og glas med fladt tag beklædt med tagpap. I det indre har præstegården bevaret en hovedskillevæg, hvor stuerne ligger en-suite mod nord ud til gårdspladsen. Loftet er delvist udnyttet med et par mindre værelser, og i tagrummet er det faste undertag synligt. Under køkkenet findes et par kælderrum. Hovedlængens indre domineres af en traditionel materialeholdning med bræddegulve, pudsede vægge og synligt bjælkelag, men der er også nyere overflader, herunder parket- og vinylgulve, klinkegulve, nedhængte brædde- og gipspladelofter, samt et nyere vindfang i træ og glas. Der er bevaret flere ældre en- og tofløjede fyldingsdøre med svungne gerichter. Samtlige vinduer har forsatsvinduer med termoruder.I østlængen er der en menighedssal samt et nyere tekøkken og toilet. Materialeanvendelsen i østlængen udgøres af gulvklinker, nyere bræddegulve, pudsede vægge, fritliggende bjælkelag, hvorover der er et nyere bræddeloft.Staldlængens indre fremtræder med overkalkede bindingsværks-vægge, synligt bjælkelag og et nyere, men traditionelt bræddeloft samt tre forskellige gulvtyper: pigsten, mønsterlagt teglstensgulv og støbt gulv.

Den miljømæssige værdi ved Søllerød Præstegård knytter sig til det helstøbte, trelængede anlæg med staldbygning omkring den lille gårdsplads, som åbner sig mod nord. Hertil kommer præstegårdens nære placering ved kirken og kirkegården, hvor kirkegården, der omslutter præstegårdens parklignende have, på smuk og dramatisk vis ligger på skråningen ned mod Søllerød Sø. Søllerød Præstegård indgår som en væsentlig del af det formfuldendte kulturmiljø, der opstår i hjertet af Søllerød med kirke, kirkegård, gadekær, kro og brøndhus samt de øvrige omkringliggende ældre landsteds- og herskabsbygninger.

Søllerød Præstegårds kulturhistoriske værdi relaterer sig i det ydre til bygningens anseelige størrelse og centrale placering, der vidner om præstegerningens tidligere magtfulde samfundsposition. De bevarede høgab i staldlænge og hovedlænge vidner om datidens behov for magasinplads til afgrøderne fra de store jordtilliggender, som historisk set var præstestandens bibeskæftigelse. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til præstegårdens placering ud mod hulvejen, der fører forbi kroen og kirken og videre ned til Søllerød Sø. Hulvejen var i 1600 og 1700-tallet en vigtig færdselsåre for den almene trafik, der ikke måtte benytte den nærliggende Kongevejen som alfarvej til og fra København. Placeringen vidner om, at det tidligere var præstens pligt at huse de vejfarende, og det var kutyme, at præstens kone fik krotilladelsen. I 1677 blev tilladelsen dog overdraget til den nyopførte og overfor liggende krobygning.I det ydre fremtræder præstegårdens historiske funktioner intakte, idet bygningernes hierarkiske udtryk er bevaret. Hovedlængen med stor facadehøjde, grundmurede gavle med høj murkrone, høje og tætsiddende vinduer, rigt dekoreret hoveddør med indramning og overvindue samt skorstenspiber adskiller sig tydeligt fra øst- og staldlængen, hvis lave facadehøjde, bræddebeklædte gavltrekanter, revledøre- og revleporte aftegner de sekundære funktioner. I det indre understøtter kun staldlængens bevarede pigstensbelægning de sekundære funktioner.I hovedlængens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den oprindelige planløsning med gennemgående hovedskillevæg og en-suite beliggende stuer.

Arkitektonisk fremtræder Søllerød Præstegård som et velbevaret, sluttet og meget homogent anlæg. Det sortopstolpede bindingsværk med hvide tavl, stejle og store, ubrudte tagflader, opsprossede vinduer samt gråmalede døre og hvidmalede vinduer samler bygningerne visuelt og giver den traditionelle arkitektur et formfuldendt, ensartet udtryk. Længernes detaljering er gennemgående enkel, og de særlige detaljer afgrænser sig primært til hovedlængens tofløjede fyldingsdør i Louis-Seize stil med overvindue udført med rankemotiv og sløjfer samt den udsmykkede indramning med søjlemotiv, der sammen med de tætsiddende, opsprossede korspostvinduer giver hovedlængen karakter. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de lyse og højloftede, en suite placerede stuer, der giver et imponerende kig gennem bygningen og som i samspil med den traditionelle materialeholdning og de ældre døre og gerichter skaber et herskabeligt og stemningsfuldt interiør.

Læs videre om

• Søllerød Præstegård, Trap Danmark

Læs også om

• Parcelgården, Holte
• Søllerød Rådhus, Holte
• Villa Kathus, Holte

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen