Alsion ligger smukt ud til Als Sund på Sundevedsiden. Bygningen er tegnet af 3XN og består af ti sammenhængende rektangulære bygninger med store glasfacader.
.
Martin Nyrops forslag til forsamlingshuset Sønderborghus, der blev realiseret i 1914. Bygningen er i nationalromantisk stil som en hyldest til den danske bygningstradition i røde tegl og rødt tegltag.
.

Det ældste Sønderborg var domineret af gavlhuse, ofte med et tilbygget korshus i to etager med stuer; kombinationen kan ses i Perlegade 91 og 49. Af byens rige renæssancebindingsværk er bevaret langsiderne i gavlhuset Perlegade 51 og gårdsiderne i nr. 21 (før 1600) og 61 (ca. 1640). Her ses bl.a. stolpeskæl, dvs. forlængelser af overetagens stolper ned over den sårbare tømmersamling. Af de mange enetages gavlhuse med knægtbygget gavl er kun bevaret Kirkegade 8 (1643). Gavlhusene var som regel indrettet med diele (forstue) og dørns (stue) mod gaden, med køkken bagved og bagestden fine stue kaldet piselen. Til de fattigste var der lejeboder på 3‑4 fag, som kan ses i Bjerggade 15‑19 i bindingsværk med knægte og styrterum-konstruktion.

Efter 1750 blev der med barokkens nye idealer bygget langhuse, bl.a. Perlegade 58 med kvaderliséner og trekantfronton over gavlkvisten. Samme stil med liséner ses i en del småhuse, bl.a. Søndergade 16, et gavlhus og et kvisthus med facade fra ca. 1750. Af klassicistiske facader kan nævnes apoteket Perlegade 28 og forhuset Perlegade 21.

Efter bombardementet i 1864 blev byen genopbygget i senklassicisme med nygotiske elementer, parallelt med arkitekturen i Flensborg og Hamborg. En fin husrække ses langs Rådhustorvets vestside, og i Humletorv 4 ses de buede vinduesglas, som var på mode på denne tid.

Arkitektur 1900‑1950

En ny epoke blev indledt, da Sønderborg i 1903 blev valgt som placering for den tyske marinestation. Hovedbygningerne, som Eugen Fink opførte 1905‑06, signalerede med sine associationer til den østpreussiske ordensborg Marienburg den tyske højsøflådes status i kejserriget. Desuden blev der bygget marinesygehus, officersvillaer samt en engelskinspireret haveby ved Jomfrusti af Eugen Fink. Samtidig blev et kornpakhus ved havnen på initiativ fra marinen omformet til et jugendpræget gavlhus, som nu er en del af Multikulturhuset ved havnen.

I begyndelsen af 1900-tallet blev mange etageejendomme bygget i tysk jugendstil, bl.a. i Helgolandsgade, Kastanie Allé og Alsgade samt villaer på Kongevej og Johann Theedes kolossale granitklædte bankbygning Perlegade 26 fra 1908. I samme periode blev digterkvarteret ved Hilmar Finsens Gade udlagt til arbejderboliger, og en arbejderbyggeforening opstod ved Hertug Hans Vej.

Af de offentlige bygninger fra tiden kan fremhæves Statsskolen på Kongevej (1912) tegnet af det tyske arkitektfirma Jürgensen & Bachmann i en fin nordisk tone med rødt murværk, høje tegltage, indgangsparti med frontgavl m.m. Et eksempel på den slesvig-holstenske hjemstavnsstil er det tidligere domhus Kongevej 41, opført 1911‑13 af regeringsarkitekt Wilhelm Rellensmann. Den forhenværende tyske rigsbank på Kongevej 58 fra 1908 af Julius Habicht og Anton Huber viser mere moderne tendenser.

At tyske arkitekter trods den nationale modsætning interesserede sig for dansk tradition, ses i bl.a. den tidligere amtsbanegård fra 1910 af Johann Theede, hvis facade er en kopi af herregården Hindsgavl ved Middelfart. Dertil kommer Carl Voss’ menighedshus i jugendstil fra 1908, Østergade 1, og Ahlmann-Skolen fra 1907 af Magnus Schlichting i nationalromantisk stil. Tilsammen danner disse bygninger en unik arkitektonisk helhed.

Som modtræk til den store tyske indsats opførte den danske bevægelse Martin Nyrops forsamlingshus Sønderborghus i 1914. Huset var tænkt som en »danskhedens borg« i røde sten med palævinduer og kamtakkede brandgavle. Det fungerer i dag som kulturog medborgerhus.

I årene 1931‑33 fik byen et nyt rådhus som erstatning for det gamle fra 1864. Den lokale arkitekt Holger Mundt skabte her et betydeligt eksempel på dansk nyklassicisme med en fornem, arkadeprydet hovedfacade mod Rådhustorvet.

Arkitektur 1950-nu

Et hovedværk i den danske funktionelle tradition er Sønderborg Idrætshøjskole ved Friheds Allé, opført i 1952 af Tyge Hvass. Den ligger på et bakket terræn nær vand og skov og er med sine lave længer, facader og tage i gult tegl samt det omgivende parkanlæg i slægt med Aarhus Universitet. Landskabsarkitekten Aksel Andersen udformede 1949‑52 højskolens omgivelser, og ankomsten sker gennem en chausséstensbelagt forgård med træer og bassin. Også parkeringspladsen har en usædvanlig smuk brostensbelægning med mønstre og specielle sten. På havesiden findes store grupper af træer omkring en slugt i det kuperede terræn.

Nordisk modernisme ses i Business College Syd på Søndre Landevej, som Jean-Jacques Baruël opførte 1964‑72 med inspiration fra Alvar Aaltos arkitektur. Historiecenter Dybbøl Banke fra 1992 er et eksempel på den ekspressive postmodernisme: Michael Freddie og Ernst Lohse har udformet bygningsværket som en gennemskåret bunker med en flagborg over indgangen.

Af nyere dansk arkitektur skal nævnes Alsion, Sønderjyllands viden- og kulturcenter fra 2007. Det ligger på vestsiden af Als Sund og er tegnet af 3XN. 2004‑07 udformede tegnestuen Schønherr den nye promenade med bugtet forløb og trædæk i flere niveauer. På Nordhavnen er opført en række byggerier, bl.a. Multikulturhuset fra 2015‑17 af AART Architects, det enorme Steinberger Alsik Hotel & Spa fra 2019 af tegnestuen Henning Larsen, to erhvervsejendomme med kontorer af Schmidt Hammer Lassen Architects og et p-hus kombineret med kollegium af Blaavand & Hansson.

Videre læsning

Læs mere om Sønderborg

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur