Sankt Annagade 11

Sankt Annagade 11 er opført i perioden mellem 1600-1650, som et en-etages hus med gavl mod det nuværende Sankt Olaigade. Kort herefter er bygningen blevet forhøjet til to etager, hvortil sidebygningen langs Sankt Olaigade opføres omkring år 1620. Forhuset mod Sankt Annagade blev forbedret og restaureret i midten af det 18. århundrede, hvor blandt andet en én etage og fem fag bred lude blev tilbygget på gårdsiden. Sidst i 1700-tallet forhøjes luden til to-etager og indgik herefter som en del af forhuset. Sidehuset i gården er opført midt i 1800-tallet. I perioden fra 1879 til omkring 1925 var der butik i forhuset. Herefter gennemgik bygningen en gennemgående restaurering. I bygningen har desuden været husvildebolig i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

Sankt Annagade 11 ligger skråt overfor Sct. Olai Kirken på hjørnet af Sankt Annagade og Sankt Olaigade i den centrale Helsingør. Forhuset er opført i bindingsværk og er i to stokværk. Facaden mod Sankt Annagade er på otte fag med en let udkragning i det øverste stokværk og gennemstukne bjælkeender. Mod Sankt Olaigade er bygning på fire fag, hvor der i forlængelse heraf er en sidebygning på seks fag i to stokværk med styrterum og en let udkragning. Dertil kommer en sidebygning på seks fag i det nordre skel, der kun er synlig fra gården og i et stokværk. Mod gaden er bygningerne rødkalkede over stok og sten, hvorimod på gårdsiden er tavlen gulkalkede. I tagrygningen mod Sankt Olaigade sidder to murede skorstenspiber med sokkel og krave. I forhusets tagflade på gårdsiden sidder en muret skorstenspibe med sokkel og krave. Kraven er gentaget midt på selve skorstenspiben. I rygningen på sidebygningen mod nord sidder endnu en muret skorstenspibe med sokkel og krave. Sidebygningen langs Sankt Olaigade har en profilrem over andet stokværk. Imod Sankt Annagade har hjørnehuset dekoreret overgangsfod over første stokværk. Under denne let udkragede og dekorerede overgangsfod sidder ni knægte, der er mindre end de øverste, men af samme type, dog med akantusblade på forsiden. Bygningerne står på en lav, sortmalet cementsokkel. Facaden afsluttes af et opskalket tegltag med profilerede skalke, hvis kraftige udhæng afsluttes af et plant sugfjæl båret af udskårne, volutsvungne knægte. Endvidere har knægtene indsnittet kassetteværk på forsiden og glat volut på siden. I facaden mod Sankt Annagade sidder en ældre, en-fløjet fyldingsdør med rundbuet overkant, der gentages i topkarmen. Døren omkranses af en nyere indfatning og herover sidder et tre-delt overvindue. Mod Sankt Olaigade er der i det yderste fag på sidebygningen en ældre to-fløjet revledør med en flammeret beklædning. Døren afsluttes af et bueformet profilstykke med tandsnitsfrise, hvorover der sidder et vindue med dekorative sprosser. Mod gården er tavlen gulkalket og der ses afrundede bjælkeender i sidebygningen langs Sankt Olaigade. På gårdsiden sidder en nyere revledør. Samme type sidder i den nordlige sidebygning. Bygningerne har overvejende to-rammede vinduer med småtopsprossede ruder. Mod gården sidder enkelte et-rammede. Alle døre og vinduer er hvidmalede. Indvendigt er forhuset og sidehuset mod Sankt Olaigade indrettet til fire lejligheder, hvoraf lejligheden i stueetagen i forhuset går over i det nordre sidehus. Resten af sidehuset er indrettet til vaskerum. Lejlighederne i sidelængen mod Sankt Olaigade fortsætter om hjørnet på forhuset og ligner hinanden med køkkenet vendt mod Sankt Olaigade og stuen i hjørnet mod både Sankt Olaigade og Sankt Annagade.

Bag stuelejlighedens køkken, findes et værelse, hvor den bevarede skorstenskerne fortsat er synlig. I samme lejlighed er en smal stolpe i stuen, der sammen med en loftsbjælke, formentlig markerer en tidligere skillevæg. I forhuset mod Sankt Annagade findes to mindre lejligheder, der har køkkener mod gården og stue mod gaden. I køkkenerne er der bevaret markeringen af det tidligere ildsted, hvor der fortsat står et brændekomfur i begge lejligheder. I den anden stuelejlighed er der en firkantet stolpe i stuen. I alle lejligheder ses ældre fyldingsdøre med gerichter og greb. Vinduerne er overvejende nyere og traditionelt udførte med koblede rammer. Der er der synligt bindingsværk på flere ydervægge. I trapperummet er der en nyere trappe. På den øverste trappeafsats er et ældre gelænder med udskårne balustre af træ. I trappeopgangen er desuden en ældre lem, til et hulrum under trappen. Trappen til det uudnyttede loft er ældre. På loftet er synlig tagkonstruktion. Adgang til kælderen opnås via en ældre stentrappe. I kælderen er meget af den oprindelige konstruktion synlig, blandt andet kampesten og trækonstruktion. Den gamle og nu blændede kældertrappe er ligeledes synlig.

Den miljømæssige værdi for Sankt Annagade 11 knytter sig til beliggenheden på et hjørne, der ligger modsat Sct. Olai Kirken og danner herved et markant punkt på både Sankt Annagade og Sankt Olaigade. Endvidere knytter der sig miljømæssig værdi til det intakte gårdrum, som bygningerne omkranser, der tilsammen skaber en idyllisk oase. Dertil kommer bygningernes placering om hjørnet og dets fremtræden i bindingsværk, der skiller sig ud fra nabobygningerne, der er nyere, og dermed opretholder og understreger Sankt Annagade 11 det særlige kulturmiljø i Helsingørs centrum, der vidner om en lang historie med forskellige byggeskikke.

Den kulturhistoriske værdi for Sankt Annagade 11 knytter sig i det ydre til facaden, der som type vidner om måden man byggede bindingsværkbygninger på i to stokværk i en købstad i 1600-tallet. Disse bindingsværkshuse er blandt andet kendetegnet ved skråbånd, udkraget øverste stokværk, styrterum, gennemstukne bjælkeender og knægtbåren tagflade. Endvidere skal der tilskrives kulturhistorisk betydning til de små markeringer af, at bygningerne er blevet forhøjet, udvidet og indskrænket afhængig af bygningernes brug og de forskellige ejers behov. Herunder den irregulære bindingsværkskonstruktion og vinduessætning. Tillige har bygningernes indbyrdes hierarki kulturhistorisk værdi, hvor forhuset og sidehuset langs Sankt Olaigade både i størrelse, dekorative elementer og i facadernes markante røde farve adskiller sig fra sidehuset i gården med et mere enkelt udtryk. Hertil kommer forskellen mellem for- og sidehusenes røde farve mod gaden mod den gule farve mod gården, der igen markerer en forskel i det udtryk, der ønskes mod gaden kontra det det mere afdæmpede udtryk mod gården. I det indre knyttes der kulturhistorisk værdi til grundplanerne med funktionsprægede rum som køkken, bad samt vaskehus mod gården og stuer mod gaderne. Hertil kommer de bevarede ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder skorstenskerner samt de ældre døre med greb og gerichter, der alle vidner om bygningernes lange historie.

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den ældre fremtræden i bindingsværk med skråbånd, udkragningen i øverste stokværk, den ubrudte tagfalde og knægtbåret tagudhæng. Hertil kommer de forskellige elementers detaljeringsgrad, herunder knægtenes og skalkenes profileringer, de dekorative sprosser over døren mod Sankt Olaigade samt døren i rokokostil mod Sankt Annagade. De ubrudte tagflader står med sine rolige og enkle fremtrædener i kontrast til de mere spraglede facader, der med sin markante røde farve og hvide åbninger og skiftende vinduessætning, der stadig fremstår taktfast grundet bindingsværket regularitet, giver bygningen et levende udtryk, der harmonerer med de profilerede skalke, knægte og styrterum. Hertil kommer gårdfacadens mere enkle udtryk, der domineres af kontrasten mellem det gule bindingsværk og tegltaget med den markante skorsten på forhusets gårdvendte tagflade.

Læs videre om

• Kircks Gård, Helsingør
• Lappen 16, Helsingør
• Sankt Annagade 8

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen