Lappen 16, Helsingør

Lappen ligger som en lille enklave mellem vandet på den ene side og Marienlyst Slot på den anden i det nordøstlige Helsingør og vidner om det tidligere fisker- og færgemandssamfunds materielle vilkår. Ordet Lappe har flere betydninger, men i denne sammenhæng henvises der sandsynligvis til betydningen odde eller næs, idet Lappegrunden er en rest af en odde, som er blevet opslugt af Øresund. Endvidere lå der en sandbanke i Øresund, der gik under betegnelsen Der Lappe, hvorved Lappen kan være en afledning af dette. Bebyggelsen på Lappen stammer fra 1700-tallet og var overvejende beboet af færgemænd, der fra Lappen nemt kunne holde øje med ankomne skibe, der skulle lægge anker ved rheden for at betale øresundstold. Lappen lå indtil konsumtionens (afgift på fødevarer som indførtes fra landet ind til byen) ophævelse i 1850 uden for byen. For at komme ind til Helsingør skulle man igennem Lappeporten eller Røde Port og betale accise, hvilket svarer til vores moms. Porten lå hvor Skt. Annagade og Lundegade løber sammen i Lappen. Lappen 16 blev opført i 1843 af færgemand Christen Nicolaisen. Forhuset var grundmuret i en etage. Facaden stod indtil 1870 i blank mur. I 1870 blev forhuset forhøjet med en etage.

Lappen 16 ligger i udkanten af Helsingør mellem Marienlyst Slot og Øresund blandt en række bygninger, der i materialer og formsprog ligner denne. Bygningen på fem fag er grundmuret i to etager mod gaden og tre etager mod haven. Forhuset har kælder og afsluttes af et sadeltag med røde vingetegl. I tagfladen mod gaden sidder to kviste og et tagvindue. I tagfladen mod haven sidder en skorstenspibe. Bygningen står på en sokkel af granit, og muren fremstår pudsede og blåmalede. På facaden er stueetagen og førstesalen adskilt af en kordongesims og afsluttes af en profileret hovedgesims. Begge er hvidmalede. Den traditionelt udførte, tofløjede fyldingsdør er let tilbagetrukket fra facaden under et opsprosset overvindue. De traditionelt udførte og hvidmalede korspostvinduer har sålbænke af zink og er trukket let tilbage fra facaden. Vinduerne i kvistene er trerammede og traditionelt udførte. På havesiden står huset på en sortmalet sokkel, og muren fremstår pudsede og orangemalet. I det yderste fag sidder en nyere dør med trappe. Havesiden afsluttes af en hovedgesims. Vinduerne er traditionelt udførte, hvidmalede og torammede med spinkle tværsprosser.Lappen 16 indeholder tre lejligheder, en på hver etage. Der er adgang til lejlighederne via en trappeopgang med en ældre trappe med drejede balustre. Lejlighederne fremtræder med ældre planløsninger med stuen mod gaden og køkken og badeværelse mod haven. Enkelte ældre bygningsdetaljer er bevaret, herunder fyldingsdøre med greb og gerichter samt stukkatur. Vinduerne har forsatsruder. Der ses flere nyere, glatte døre. Overfladerne er både ældre og nyere, herunder bræddegulve og pudsede vægge. Køkkener og badværelser er nyere. Skorsten ses i lejlighederne. Kælderen fremstår med murstensvægge.

Den miljømæssige værdi ved Lappen 16 knytter sig til samspillet med Lappens øvrige bygninger. Karakteristisk for bebyggelsen er, at husene fremstår som en helhed med deres enkle og beskedne udtryk, men på samme tid opleves som individuelle bygninger med forskellige facadeudformninger, farver og højde. Lappen opleves således som en enkel, harmonisk bebyggelse, der står i stor kontrast til naboejendommen, det fornemme og elegante Marienlyst Slot med omgivende have, der afgrænses af en mur mod Lappen. Lappen 16 er således med til at opretholde det ældre kulturmiljø.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens relativt enkle og beskedne ydre, der har klassicistiske træk. Fra omkring 1800 og frem blev klassicismen det fremherskende ideal i Helsingør. For arkitekturen betød det, at bygningernes mure skulle fremstå glatte, pudsede og malede Enkle pilastre eller kvaderpudsede felter i yderfagene, måske profilerede indfatninger omkring vinduerne, et profileret bånd (et såkaldt kordonbånd) mellem stuen og førstesalen blev næsten obligatorisk. Murede bygninger blev pudset. De klassicistiske træk i Lappen 16 kan ses i den enkle facade med få dekorative elementer, korspostvinduerne og de svagt tilbagetrukne vinduer, der skaber en let reliefvirkning. I det indre knytter bygningens kulturhistoriske værdi sig til den oprindelige planløsning med stuerne mod gaden og køkken og værelse mod haven. Hertil kommer de bevarede bygningsdetaljer, herunder fyldingsdøre med greb og gerichter, stukkatur, hovedtrappen med balustre og håndliste.

I det ydre er den arkitektoniske værdi knyttet til bygningens enkle og uprætentiøse udtryk med få dekorative elementer i form af vinduerne, sålbænke og gesimserne.

Læs videre om

• Lappen 10 A-B, Helsingør
• Lappen 28, Helsingør
• Lappen 36, Helsingør

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen