Faktaboks
- Kommune
- Sønderborg Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 411271
- Sted- og lokalitetsnummer
- 230101-392
- Anlæg
- Skåltegn, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.)
Skåltegn, Grønnebro
Oversigt af sten med skåltegn
Foto, oversigt
Original fredningstekst
Stor sten med ca. 30 skålformede fordybninger. Stenen, der nu er en tildannet stenplanke ca. 2,80 m lang, 0,45 m bred og 0,45 m tyk, har sin plads i "Grønnebro", der fører over "Grøn- nebæk". (Iflg. Raben har Stiesdal, II. afd. fredet stenen i 1955 i forbindelse m. fredn. af G.bro)
Undersøgelseshistorie
- 1955
- Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg SlotSkålsten (rød) "Grønnebro" med stor stenkiste, på den øverste overligger på østsiden findes der en del skålformede fordybninger. s. Skålstene i Sønderborg Amt.
- 1955
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidStor sten med ca. 30 skålformede fordybninger. Stenen, der nu er en tildannet stenplanke ca. 2,80 m lang, 0,45 m bred og 0,45 m tyk har sin plads i "Grønnebro", der fører over Grønnebæk.
- 1984
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorStenbjælke med skåltegn i N-side siddende i Grønnebro, som har fredn.nr. 4112:88.
- 2009
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
Skåltegn
Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.
Bronzealder
Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.
