Mølledæmning, Bommerlund

Meddelt til Naturstyrelsen, men ikke tinglyst: ********************************** Mølledæmning og omløbskanal. Dæmningen har nærmest form som et U der står på hovedet. Dæmningen starter (i denne beskrivelse) 13 m N for skovskellet, 15 m V for det sted hvor bækken løber mod N ind i skoven. Herfra rækker den ca. 20 m mod NNV, hvorefter den knækker i en ret vinkel, 17 m mod VSV. På dette sted ses, over en strækning af 5 m, en sænkning i dæmningen, som formentlig markerer et overløb. Dæmningen fortsætter fra sænkningen ca. 17 m mod S, hvorefter der igen ses en sænkning, 6 m bred og så dyb at bækkens løb frit kan passerer. Derefter anes landfæstet på det faste land. Dæmningen er ca. 9 til 11 m bred og op til 2 m høj. SSØ for det sted hvor dæmningen starter (i denne beskrivelse) ses en 4 m bred sænkning, og endnu et landfæste anes. Sænkningen her munder ud i en stor omløbskanal, som strækker sig 80 m mod NNØ, er 14 m bred og op til 3,5 m dyb.

Dæmninger er aflange jordvolde primært fra middelalderen og nyere tid (1050 e.v.t.-i dag) og er en samlet betegnelse for en anlægskategori, der dækker over mange forskellige funktioner. Eksempler er vej- og jernbanedæmninger over lavereliggende eller våde områder, dæmninger i forbindelse med landvindingsanlæg og til beskyttelse mod oversvømmelser samt dæmninger i tilknytning til middelalderens borge. Desuden er mange dæmninger anlagt for at opstemme vandløb i forbindelse med mølledrift. Læs videre her.

Dæmninger er aflange jordvolde primært fra middelalderen og nyere tid (1050 e.v.t.-i dag) og er en samlet betegnelse for en anlægskategori, der dækker over mange forskellige funktioner. Eksempler er vej- og jernbanedæmninger over lavereliggende eller våde områder, dæmninger i forbindelse med landvindingsanlæg og til beskyttelse mod oversvømmelser samt dæmninger i tilknytning til middelalderens borge. Desuden er mange dæmninger anlagt for at opstemme vandløb i forbindelse med mølledrift. Læs videre her.

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Læs videre om

• Bro, mv., Grønnebro
• Langhøj, mv., Hellehøj
• Rundhøj, mv., Nørreskov - #1
• Rundhøj, mv., Nørreskov - #13
• Skåltegn, Grønnebro

• Fund og Fortidsminder - Slots- og Kulturstyrelsen
• Lokaliteten på Fund og Fortidsminder