Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
432516
Sted- og lokalitetsnummer
070609-27
Anlæg
Skåltegn, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.); Sagnsten, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 3/10 1895, C.C.S. Rosenørn-Lehn "Hindestenen", stor sten, 2,25 x 1,75 m, 0,75 m høj, med 10 skålgruber.

Undersøgelseshistorie

1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(77) Den saakaldte Hængesten, en stor liggende Sten, paa hvis opadvendte flade Side er Skaaldannede Fordybninger. Den ligger paa Fladt Terrain.
1880
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Hindestenen", stor sten. 2.25 x 1.75 m, 0.75 m høj, med 10 skålgruber.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1964
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDer findes to sagn om stenen: "På en Tid, hvor Sten var bløde, forfulgte en Jæger en Hund, og både Hund og Jæger efterlod sig Spor i Stenen" og "Intet Tordenvejr kan gå over Stenen, men må skilles her og gå til hver sin side".
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorSkålsten (Hindesten). Beskrivelse: 1 jordfast sten med skålgruber. Den er stor og med flad overside. Det er på oversidens brede ende især, skålgruberne ses, syd for rækken af sprænghuller. 12 sprænghuller på række se s over stenens brede ende. Skålgruberne: 14 stk. er registreret. Ca 4 cm i diam. og ganske overfladiske, 2-3 mm. Beskadigelser: se Beskrivelse. Beliggenhed: Stenen ligger lige i vejkant. Umiddelbare omgivelser: Græs/granskov. ** Seværdighedsforklaring ** Centralt beliggende og vigtigt fortidsminde.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Skåltegn

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links