Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
432517
Sted- og lokalitetsnummer
070609-28
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Runddysse, 0,75 x 12 m, med et delvis sammenfaldet kammer af 4 bæresten; 15 store randsten. Graner i skov.

Undersøgelseshistorie

1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(76) Runddysse, den er meget ødelagt. 15 store Randstene ere tilbage i en Yderkreds af 22 Fod 6 Tr's Tværmaal. Omtrent midt paa den lille Jordhøining ligge 4 store Stene i Uorden. Bevoksning: 1980: Nålekrat/-træer
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse, 0.75 x 12 m, med et delvis sammenfaldet kammer af 4 bæresten. 15 store randsten. Graner, i skov.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysse. Beskrivelse: I rester af en høj, der synes opr. at have været rundhøj ses sammensunket kammer. Højen: Ca 12 x 0,75 m. Enkelte randsten rager op af tætte græsdække ca 3 m fra bærestenene. (2 randsten iagttaget). Kammeret: 2 bæresten, 2 dele af flækket dæksten. Mål: længden (N-S) ca 1 m, Ø-V ca 0,75-0,80 m. Beskadigelser/Tilstand: For tæt overgroet og skjult til at være seværdigt. Der burde ikke være plantet så tæt på. Beliggenhed: I tæt moden granskov, der gror tæt op til og ovenpå høj. Bæresten er faldet ind i kammeret. Plan flade ind mod kammeret. Plan flade, også den luder ind i kammeret. . ** Seværdighedsforklaring ** For uoverskueligt p.gr.af den alt for tæt-på beplantede bevoksning - til at være rigtig seværdig. Bevoksning: 1980: Nålekrat/-træer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkIngen synlige randsten.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links