skibssætningen set fra syd - den sydligste stævn
.
sten fra skibets nordligste stævn set fra nordøst
.
skibssætningen set fra syd
.

Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
42111
Sted- og lokalitetsnummer
230101-339
Anlæg
Skibssætning, Jernalder (dateret 375 e.Kr. - 1066 e.Kr.); Brandplet, Jernalder (dateret 375 e.Kr. - 1066 e.Kr.); Skåltegn, Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Matr.: grundbog Stolbro (bd.I, bl.59, krtbl.1, prcl.72/61, art.106) Rester af 4 skibssætninger, meget ødelagte af vand og vejr og is og ved besigtigelse 1955 næsten overdækket af opskyl- let sand, således at kun 7 sten sås. 1 m øst for den øst- ligste skibssætning ligger en sten ca. 0,5 x 0,5 x 0,3 m stor på hvis overside ses 6 skålformede fordybninger (den- ne sten flytter ejeren efter Nationalmuseets anmodning op i sin have for at beskytte den mod isskruninger og bølger.

Undersøgelseshistorie

1938
Diverse vind og vanderosion - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1938
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1939
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid3 skibssætninger og rester af en fjerde.
1955
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRester af 4 skibssætninger, meget ødelagte af vand og vejr og is, og ved besigtigelsen 1955 næsten dækket af opskyllet sand således, at kun 7 sten sås. 1 m øst for den østligste skibsætning ligger en sten ca. 0,5 x 0,5 x 0,3 m stor på hvis overside ses 6 skålformede fordybninger (denne sten flytter ejeren efter Nationalmuseets anmodning op i sin have, for at beskytte den mod isskruninger og bølger).
1955
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Diverse sagsbehandling - Museet på Sønderborg SlotSkibssætninger (orange). På Stolbro nakke, s. bilag.
1960
Museal udgravning - Moesgård MuseumDen vestligste skibssætning, der var delvis dækket af strandvolden, undersøgt. Den var ca. 12 m lang, ca. 4,5 m bred, orienteret NNV-SSØ og bestod af ca. 45 sten. NV for midten fandtes en brandplet med brændte ben, men uden oldsager.
1960
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1960
Diverse sagsbehandling - Haderslev Museum
1979
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDer ses kun én skibssætning, 12 m. lang, 4,5 m. bred, sat af op til 0,5 m. brede kampesten i spidsoval form, retning næsten N/S. Den Ø-lige side er næsten helt dækket af delvist græsklædt sand. Der er muligvis rester af de øvrige skibssætninger S for denne, men der er her henkastet affald i form af mur- og betonbrokker i mere eller mindre græs- og tidseldækkede bunker. De ligger klart indenfor fredningsgrænsen, men tjener muligvis det formål at beskytte anlægget lidt mod havet. Omgivelser: Eng, strand. Foto: S/H og F 06.22 fra SSØ og 06.23 fra NNV. Bevoksning: 1979: Græs
1985
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2018
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Skibssætning

Skibssætning, gravform fra forhistorisk tid i Norden bestående af oprejste sten i en spidsoval figur, der danner ramme om graven; andre har formentlig været mindesmærker og måske kultpladser. De kan optræde enkeltvis eller som hele flåder. Fra bronzealderen kendes de navnlig på Bornholm og Gotland. Læs videre her.

Skåltegn

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Jernalder

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links