Matr.: grundbog Stolbro (bd.I, bl.59, krtbl.1, prcl.72/61, art.106) Langhøj, 0,5 x 14 (N-S) x 30 m (Ø-V). I toppen mod øst ses oversiden af 7 sten (koltringer), antagelig del af en sten- kreds ca. 7 m i diameter. I toppen mod vest ses nordligst 2 lignende stene, muligvis også her stenkreds. - Højens top og sider lidt ujævne. (formentlig p.gr.af kreaturer). Græsgroet i strandeng ved navn "Nak".
Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.
Stensætning er en fællesbetegnelse for forskellige menneskeskabte konstruktioner af sten. De stammer fra store dele af oldtiden begyndende med bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.). En stensætning kan eksempelvis være en del af et gravanlæg, en randstenskæde omkring en gravhøj eller en række af sten stående på en linje. Læs videre her.
Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.
