På Torvevej finder man den tidligere Skovlunde Skole, der er opført i 1935 og tegnet af Knud Barfoed. Skolen er udvidet i 1954 og 1957 af hhv. Thyge Olsson og Knud Bartholdy.

Ikke langt fra kirken ligger Plejecenter Lundehaven, tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter fra år 2000. Bygningerne er i tre etager, der omkranser en indre gårdhave og har facader i kulbrændte teglsten, cedertræ og store glaspartier. På den anden side af kirken ligger Børnehuset Himmel og Hav tegnet af Rubow Arkitekter fra 2017. Bygningen er organiseret som flere sammenbyggede kuber med facader af røde teglspån.

Langs Tangevej mod Skovlunde Naturpark ligger en række typehuse af tegnestuen Henning Larsen og Bülow & Nielsen fra 2007. Husene fremstår med zinkbeklædte tage og store vinduespartier mod naturparken.

Videre læsning

Læs mere om Skovlunde

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur