Slotsgaden 10, Møgeltønder

Møgeltønder blev grundlagt i oldtiden, men byen voksede først for alvor, da man i middelalderen opførte Møgeltønder Kirke og Møgeltønderhus, der var forgænger for Schackenborg. Tidligere var Møgeltønder større end Tønder, og heraf navnet Møgeltønder, hvor Møgel kommer af mykil, der betyder stor. Inden digerne kom til fungerede den yngre og mindre by, Tønder, sandsynligvis som havneby for Møgeltønder.

Feltherre Hans Schack blev belønnet af Frederik III for sin indsats i svenskekrigene fra 1657-60 ved at få lenet af Riberhus og Møgeltønderhus. Kort efter, i 1661, fik Hans Schack skøde på Møgeltønderhus, der på daværende tidspunkt var i en sørgelig forfatning. I de følgende år frem til 1664 opførte han et nyt slot på ruinerne af det tidligere og da hans søn i 1676 fik oprettet grevskabet Schackenborg, blev det slottets navn. Slotsgaden blev begyndt anlagt i 1680, nord for den oprindelige by, på et område, der tidligere var en del af den store Slotsmark. Formålet med anlæggelsen af Slotsgaden var primært at skaffe boliger til de funktionærer og håndværkere, som arbejdede på slottet. For at sætte gang i byggeriet i den nye gade indførtes i 1707 en række fordele for disse ejere, herunder skattefrihed i 10 år, retten til at drive handel samt et stykke jord mod nord, hvor man kunne dyrke køkkenhave. Slotsgadens nordre husrække blev anlagt først, idet man begyndte fra øst, bl.a. med Slotskroen, der var bopæl for slotgartneren. Sydsiden af gaden blev først anlagt i 1734. I samme år blev det bestemt, at bygningerne på denne side af vejen skulle have tegltage for at mindske brandfaren, ligesom der skulle være mindre stier mellem nogle af husene, så ild ikke kunne sprede sig for hurtigt. I 1804 brændte en stor del af husene langs Strædet ned til grunden. Bygningerne blev genopført, men efter forskrifter der sagde, at der skulle være en større afstand mellem de forskellige huse og gårde. De østligste huse i Slotsgades nordside blev ødelagt ved en brand i 1861, men blev til dels genopført på gamle fundamenter og mure. I 1892 blev Tønder-Højer banen anlagt, hvilket betød, at en ny bydel voksede op omkring stationen. Banen blev dog nedlagt igen omkring år 1950, og herefter voksede et parcelhuskvarter frem.

Slotsgaden 10 blev opført som et seks fag stuehus i 1735 af Muremester Johann Thygesen. I 1805 beskrives stuehuset som værende 12½ alen dyb, grundmuret med stråtag og en skorsten. I 1812 nævnes to skorstene og hertil tre bilæggere og i 1856 angives husdybden til at være 13 alen. På et foto fra 1800-tallet fremstår Slotsgaden 10 med skodder for enkelte vinduer i facaden, og bygningens frontgavl over hoveddøren var udført som en spids trekantgavl. I det indre var der oprindeligt to sammenhængende stuer, øst for forstuen, sandsynligvis med alkover.

Bygningen ligger på den nordlige side af Slotsgaden i Møgeltønder. Slotsgaden, der er en brostensbelagt lindeallé, indrammet af murede, ensartede, enetagesbygninger og fører op til Schackenborg Slot. Slotsgaden 10 er et delvist grundmuret, seks fag langt længehus, opført i én etage. Facaden og vestgavlen fremstår i mørkerød, blank mur, med optrukne hvide fuger og en hvidmalet sokkel, mens østgavlen er udført i fattigt bindingsværk, gråmalet over stok og sten, og havesidens murværk er pudset og hvidmalet. Taget er helvalmet, stråtækket og har en mønning af tørv. I tagryggen sidder to skorstenspiber i rød, blank mur, og i østvalmen ses en stråtagskvist. Facaden domineres af en høj facadekvist, lokalt kaldet en arkengaf, der øverst afsluttes af hvidmalede, cementpudsede kamtakker. I arkengafen ses et lille rundt glug samt en hvidmalet luge og under denne et kurvehanksbuet stik, der indrammer bygningens hoveddør. Selve døren er en ældre, rødmalet fyldingsdør med blå og hvide stafferinger. Over døren ses et kurvehanksbuet overvindue med dekorativt udskårne sprosser og på begge sider af døren er ældre murankre. Bygningens vinduer er torammede på nær et enkelt trerammet i facaden og et trerammet i kvisten. Vinduerne er hvidmalede og fremstår nyere, dog traditionelt udførte med småtopprossede rammer og mod gaden tillige med traditionelle anverfere og stormkroge. Vinduerne mod haven er udført med koblede rammer. Mod haven findes et nyere, tilbygget sidehus, der er opført i lignende materialer som forhuset. Sidehuset er ikke omfattet af fredningen og nævnes derfor ikke yderligere.

I det indre er en ældre grundplan delvist bevaret, hvor stuehuset er indrettet med forstue, der fortsætter ind i sidehuset. På hver side af forstuen ligger en stue mod gaden, mens der mod haven er et nyere badeværelse og et køkken i forbindelse med en spisestue længst mod nordøst. Spisestuen er let hævet, da der herunder findes et ældre kælderrum, hvortil der er adgang fra en lem i køkkenet. I alle rum er nyere, traditionelle overflader, herunder bræddegulve, bræddeskillevægge og bræddelofter mellem ældre, synlige loftbjælker. I forstuen er lagt et nyere klinkegulv. Bygningen indeholder mange nyere, reetablerede interiører, herunder indbyggede skabe, fyldingsdøre, gerichter, bræddebrystningspaneler samt bemalede vægfliser bagved stuens støbejernsovn, og i køkkenet en delvist opmuring af et tidligere ildsted. Enkelte ældre fyldingsdøre med gerichter, greb og beslag er bevaret fra det originale interiør. I forstuen er en lem til loftet, som er indrettet med et lille kammer mod øst, men ellers fremstår uudnyttet, hvor der er direkte kig op på undersiden af det traditionelt påsyede stråtag.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering i husrækken langs Slotsgade, hvor gadens aksefaste anlæggelse viser bydelens tilknytning til Schackenborg Slot. Hertil kommer gadens to rækker af ensartede huse med karakteristiske karnapper og frontgavle, der sammen med den stynede lindeallé, brostens-belægningen og de sirlige pigstensfortove med vandrender mellem husene, understreger gadens homogene fremtræden og fremstår som et unikt kulturmiljø. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at alléens træer er placeret således, at de ikke generer bygningernes indgange, kviste, karnapper og indkørsler. Til den miljømæssige værdi hører endvidere de hvidmalede plankeværker, der i begge ender af Slotsgaden 10 binder bygningen sammen med nabobygningerne, og dermed understreger gadens sammenhængende forløb. Det åbne gaderum står i kontrast til den bagvedliggende, smalle og lukkede have, der stadig har karakter af den oprindelige nyttehave, der blev anlagt i tæt forbindelse med de åbne marker.

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig til bygningens traditionelle, vestslevigsk byggeskik, der er velrepræsenteret i Møgeltønder. Et gennemgående og karakteristisk træk for denne bygningstype er facadens mørkerøde, blanke sten med optrukne hvide skrabefuger, malet sokkel, næsten ingen gesims og et helvalmet stråtag, der er vandret afskåret og har mønning af tørv. Det er desuden typisk, at bygningerne, som i Slotsgaden 10, har en høj, muret arkengaf over hoveddøren, der har kurvehanksbuet stik og på hver side kraftige murankre. Murværket er tillige kendetegnet ved hjørnernes afslutning med petringer (kvartsten). Vinduerne er tillige altid med lige overkant, hvidmalede og typiske for 1700-tallet er de småtopsprossede. Arkengafens kamtakker vidner om en senere tilføjelse, og afspejler den arkitektoniske udvikling, der skete i 1800-tallet, hvor man specielt i Møgeltønder og andre Sønderjyske byer tilføjede klassicistiske, pudsede og hvidkalkede detaljer på de røde mure. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til østgavlens bevarede fattige og spinkle fyrretræsbindingsværk af stolper, løsholter og kopbånd i yderfagene, da man her kan aflæse den oprindelige tagbærende stolpekonstruktion, der i dag kun er bevaret i få af Møgeltønders byhuse. Såvel bindingsværket som de store fremspringende tagremme, der hviler på yderstolperne, indikerer at bygningens langsider er delvist skalmurede. Dette kan tillige aflæses i stuen, hvor tagremmen er synlig, ligesom en stolpe med kopbånd, der angiver hvor stuen tidligere var opdelt i to. Inde i spisestuen findes endvidere et indbygget skab i østgavlen, som optager hulrummet i muren. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre endvidere til den traditionelle plandisponering, hvor stuerne ligger mod gaden i tæt forbindelse med forstuen, mens køkkenet ligger mod haven. Køkkenet og den lille kælder under spisestuen vidner om, at man traditionelt set placerede disse funktioner mod nord, så man derved opnåede den optimale kølighed. Hertil kommer de ældre bygningsdetaljer, herunder stuens fyldingsdør med den for egnen karakteristiske opdeling med en smal midterfylding, som adskiller to større fyldinger. Endvidere er de synlige loftbjælker og det øvrige genskabte interiør vigtige værdier, der giver en stemningsfuld atmosfære og vidner om bygningens alder.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens enkle, fritstående og velproportionerede form med lave mure og meget stejlt tag, der med kurver former sig omkring arkengaf, kvist og gavle. Placeringen af vinduernes overkant lige under taget og den malede sokkel underbygger fornemmelsen af de lave mure og det dominerende tag. Arkitekturen er ærlig i sit udtryk ved de enkle materialer og få dekorationer, der begrænser sig til vinduer og døre. At disse hovedsagligt er hvidmalede, giver en tydelig kontrast til murværket, hvis sten varierer fra mørk sintret brun-violet til lys rød og gul, afhængig af lertype og brænding. Dette giver en levende og meget varm stoflighed, der kompletterer det bløde stråtag. Detaljeringen er størst omkring hoveddørens stafferinger, der sammen med overvinduets elegant udskårne sprosser og de småtopsprossede vinduer giver et sirligt og let udtryk til den ellers lidt tunge og gedigne bygning.

Læs videre om

• Frigrunden 7, Tønder
• Slotsgaden 4, Møgeltønder
• Østergade 25, Tønder

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen