Slotsgaden 12, Møgeltønder ligger på Slotsgaden 12 i Tønder Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Møgeltønder blev grundlagt i oldtiden, men byen voksede først for alvor, da man i middelalderen opførte Møgeltønder Kirke og Møgeltønderhus, der var forgænger for Schackenborg. Tidligere var Møgeltønder større end Tønder, og heraf navnet Møgeltønder, hvor Møgel kommer af mykil, der betyder stor. Inden digerne kom til fungerede den yngre og mindre by, Tønder, sandsynligvis som havneby for Møgeltønder.

Feltherre Hans Schack blev belønnet af Frederik III for sin indsats i svenskekrigene fra 1657-60 ved at få lenet af Riberhus og Møgeltønderhus. Kort efter, i 1661, fik Hans Schack skøde på Møgeltønderhus, der på daværende tidspunkt var i en sørgelig forfatning. I de følgende år frem til 1664 opførte han et nyt slot på ruinerne af det tidligere og da hans søn i 1676 fik oprettet grevskabet Schackenborg, blev det slottets navn.Slotsgaden blev begyndt anlagt i 1680, nord for den oprindelige by, på et område, der tidligere var en del af den store Slotsmark. Formålet med anlæggelsen af Slotsgaden var primært at skaffe boliger til de funktionærer og håndværkere, som arbejdede på slottet. For at sætte gang i byggeriet i den nye gade indførtes i 1707 en række fordele for disse ejere, herunder skattefrihed i 10 år, retten til at drive handel samt et stykke jord mod nord, hvor man kunne dyrke køkkenhave. Den nordre husrække, i Slotsgaden, blev anlagt først, idet man begyndte fra øst, bl.a. med Slotskroen, der var bopæl for slotgartneren. Sydsiden af gaden blev først anlagt i 1734. I samme år blev det bestemt, at bygningerne på denne side af vejen skulle have tegltage for at mindske brandfaren, ligesom der skulle være mindre stier mellem nogle af husene, så ild ikke kunne sprede sig for hurtigt. I 1804 brændte en stor del af husene langs Strædet ned til grunden. Bygningerne blev genopført, men efter forskrifter der sagde, at der skulle være en større afstand mellem de forskellige huse og gårde. De østligste huse i Slotsgades nordside blev ødelagt ved en brand i 1861, men blev til dels genopført på gamle fundamenter og mure. I Slotsgade blev nordre husrække anlagt først, idet man begyndte fra øst, bla. med Slotskroen, der var bopæl for slotgartneren. De østligste huse i Slotsgades nordside blev ødelagt ved en brand i 1861, men blev til dels genopført på gamle fundamenter og mure. I 1892 blev Tønder-Højer banen anlagt, hvilket betød, at en ny bydel voksede op omkring stationen. Banen blev dog nedlagt igen omkring år 1950, og herefter voksede et parcelhuskvarter frem. Slotsgaden 12 blev opført i 1734 af Hans Pedersen. Ejendommen bestod i 1794 af et forhus på seks fag og et værksted på tre fag. I 1805 beskrives det tidligere værksted som en grundmuret stald på tre fag. Oprindeligt var der i frontkvisten luger for åbningen, ligesom den lille kvist mod øst tidligere havde en rødmalet luge ind til tagrummet. Allerede i 1856 beskrives, at det ene fag af stalden er inddraget til beboelse. Resten af stalden blev senere indrettet til posthus, med indgang fra østsiden. I 1940 blev denne indgang tilmuret og alle fag blev indrettet til beboelse. I det indre var der oprindeligt to stuer mod gaden, en dørns med alkove og en pisel.

Beskrivelse

Bygningen ligger på den nordlige side af Slotsgaden i Møgeltønder. Slotsgaden, der er en brostensbelagt lindeallé, indramme af murede, ensartede, enetagesbygninger og fører op til Schackenborg Slot. Slotsgaden 12 er et grundmuret vinkelformet længehus, opført i én etage, bestående af et seks fag langt stuehus mod gaden og fire fag lang udbygning mod nord. Murene fremstår i mørkerød, blank mur, med delvist optrukne hvide fuger og en gråmalet sokkel. Taget er helvalmet, stråtækket og har en mønning af tørv. I tagryggen sidder to skorstenspiber i rød, blank mur og i tagfladen er to små stråtagskviste, en mod øst og en mod nord. Facadens østligste fag er rejst i en høj facadekvist, lokalt kaldet en arkengaf, med et vindue og en cirkulær glug. I samme fag ses indgangspartiet med et kurvehanksbuet stik, hvori hoveddøren sidder. Selve døren er en ældre revledør med pålagte dekorationer på ydersiden, og over døren ses et kurvehanksbuet overvindue med dekorativt udskårne sprosser, der danner bogstaverne AP. Vest for hoveddøren er en bred karnap med seks småtopprossede vinduesrammer, og en profileret trægesims. Bygningens øvrige vinduer er et- eller torammede, ligeledes småtopprossede og med ældre anverfere, stormkroge og beslag. Alle vinduerne er hvidmalede, de fleste vinduer er ældre, dog er enkelte i udbygningen udskiftede med traditionelt udførte vinduer. I havesiden er hjørnet mellem stuehuset og udbygningen skåret skråt, og her sidder en nyere, hvidmalet revledør med ældre klinkefald og beslag. I det indre er en ældre grundplan delvist bevaret, hvor det oprindelige stuehus er indrettet med forstue, stor karnapstue, lokalt kaldes dørns, og bagved dette et værelse samt nyere køkken og badeværelse. I udbygningen mod nord er et par værelser og et viktualierum med adgang til en lille kælder under udbygningen. I køkkenet findes en ældre trappe til loftet, der bortset fra et lille kammer i gavlen over hoveddøren er uudnyttet, og der er direkte kig op på undersiden af det traditionelt syede stråtag. I alle rum er bevaret de ældre synlige loftbjælker mens gulvene er nyere med gulvtæpper eller linoleum. Af bevarede ældre, bygningsdetaljer skal nævnes fyldingsdøre med gerichter, greb og beslag samt paneler og døre ved en tidligere alkove i stuen.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering i husrækken langs Slotsgade, hvor gadens aksefaste anlæggelse viser bydelens tilknytning til Schackenborg Slot. Hertil kommer gadens to rækker af ensartede huse med karakteristiske karnapper og frontgavle, der sammen med den stynede lindeallé, brostens-belægningen og de sirlige pigstensfortove med vandrender mellem husene, understreger gadens homogene fremtræden og fremstår som et unikt kulturmiljø. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at alléens træer er placeret således, at de ikke generer bygningernes indgange, kviste, karnapper og indkørsler. Til den miljømæssige værdi hører endvidere det hvidmalede plankeværk, der i den ene ende af Slotsgaden 12 binder bygningen sammen med nabobygningen og dermed understreger gadens sammenhængende forløb. Det åbne gaderum står i kontrast til den bagvedliggende smalle og lukkede have, der stadig har karakter af den oprindelige nyttehave, der blev anlagt i tæt forbindelse med de åbne marker.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig til bygningens traditionelle, vestslevigsk byggeskik, der er velrepræsenteret i Møgeltønder. Et gennemgående karakteristisk træk for denne bygningstype er murenes mørkerøde, blanke sten og optrukne, hvide skrabefuger, gråmalet sokkel, næsten ingen gesims og et helvalmet stråtag, der er vandret afskåret og har mønning af tørv. Det er desuden typisk, at bygningerne, som i Slotsgaden 12, har en fremspringende skråsidet karnap og ved siden af denne en høj, muret arkengaf over hoveddøren. Murværk er tillige kendetegnet ved hjørnernes afslutning med petringer (kvartsten), kraftige murankre, især omkring hoveddøren, der ligeledes traditionelt har kurvehanksbuet stik, mens vinduerne har lige stik. Vinduerne er tillige altid hvidmalede, som her, og typiske for 1700-tallet er de småtopsprossede. Den tofløjede Louis-Seize hoveddør, der er kendetegnet ved de riflede pilastefelter og klare symmetri, vidner om den mere pyntelige stil, der prægede mange byer, især i Sønderjylland, i slutningen af 1700-tallet. Placeringen af en stald vinkelret på stuehuset var i 1700-tallet et gennemgående princip for småhuse, og Slotsgaden 12 er en af de eneste bevarede bygninger i gaden med netop denne opdeling bevaret. Selvom den tidligere stald i dag er indrettet til bolig, fornemmes den tidligere funktion ved det rundbuede støbejernsvindue og det enklere interiør med revledøre. Hertil kommer den lille kælder i forbindelse med viktualierummet, som opretholder fortællingen om den tidligere nødvenlige kølefunktion. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den traditionelle plandisponering hvor dørns, der oplyses af karnappen og ligger i tæt forbindelse med forstuen og mod gaden, mens køkken og kamre ligger mod haven. Hertil kommer de ældre bygningsdetaljer, herunder fyldingsdørene med den for egne karakteristiske opdeling med en smal midterfylding, der adskiller to store fyldinger, samt en lignende smal fylding i overrammen. Disse døre er kendetegnet for perioden omkring 1730'erne og giver sammen med de bevarede alkovedøre og de synlige loftbjælker et interiør med høj autenticitet og atmosfære.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens enkle, fritstående og velproportionerede form med lave mure og stejlt tag, der med bølgende kurver former sig omkring arkengaf og de øvrige kviste og gavle. Placeringen af vinduernes overkant lige under taget og den malede sokkel underbygger fornemmelsen af de lave mure og det dominerende tag.Arkitekturen er ærlig i sit udtryk ved de enkle materialer og få dekorationer, der begrænser sig til vinduer og døre. At disse hovedsagligt er hvidmalede, giver en tydelig kontrast til murværket, hvis sten varierer fra mørk sintret brun-violet til lys rød og gul, afhængig af lertype og brænding. Dette giver en varm fremtoning, samtidig med at de optrukne fuger på afstand danner en mønstret overflade. Murværkets levende stoflighed kompletteres elegant af det bløde stråtag. Detaljeringen er størst omkring hoveddørens symmetrisk arrangerede udskæringer, der sammen med overvinduets elegant udskårne sprosser og alle de småtopsprossede ruder giver et sirligt og let udtryk til den ellers lidt tunge og gedigne bygning.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links