Smedestræde 2, Grenaa

Smedestræde 2, Grenaa
.

Smedestræde 2, Grenaa ligger på Smedestræde 2 i Norddjurs Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Smedestræde 2 blev opført i 1849 af smedemester Jens Hougaard

Bygningerne fungerede som smedje og bolig frem til 1980, hvorefter ejendommen blev overtaget af den selvejende institution Den Gamle Smedie. I dag åbnes smedjen på særlige dage for offentligheden af foreningen BLIN og boligen udlejes til privat beboelse.

Bygningerne blev gennemgribende istandsat i år 2000.

Beskrivelse

Smedestræde 2 ligger i Grenaas gamle bykerne. Forhuset ligger med facaden i skel til Smedestræde og sammenbygget hermed ligger den lavere smedje, der med et smigfag følger hjørnet således at nordsiden vender ud til Nytorv. Bag bygningerne er et lille muret sidehus, et udhus af bindingsværk og en brolagt gård med indkørsel fra Nytorv. Gården aflukkes af et rødt plankeværk og i gården er en nyere overdækning til at skærme udendørs smedearbejde.

Begge bygninger er grundmuret i én etage, de er pudsede og gulkalkede og har tage hængt med røde vingetegl, kun brudt af enkelte, små tagvinduer af jern. I rygningen på begge bygninger er en hvidkalket skorstenspibe. Forhuset har en lav, pudset og sorttjæret sokkel, mens smedjens sokkel er markeret med en tjæret stribe over terræn.

Forhusets facade har hvidkalkede dekorationer af liséner, sålbænke og en profileret hovedgesims. Hoveddøren er en rødmalet, traditionelt udført, tofløjet fyldingsdør med pyramidebosser, dobbelt slagliste og et nyere overvindue med blysprosser. Foran døren er et trin af granit. Fra gårdsiden er der indgang til bygningen via det lille sidehus. Vinduerne er nyere, traditionelt udførte, torammede vinduer med tredelte, hvide rammer og røde karme.

Forhuset er indrettet til bolig med traditionel planløsning med et tværgående hovedskillerum, en central placeret forstue flankeret af stuer mod gaden og stue, køkken, fadebur og et nyere badeværelse mod gården. Gulvene er lagt med fyrretræsbrædder, vægge og lofter er pudsede, dørene er revle- og fyldingsdøre, hvoraf nogle er udført i kopi. Gerichter og fodpaneler er også udført som kopi af de oprindelige, ligesom der er nye, men traditionelt udførte brystningspaneler mod strædet. Fra forstuen er adgang til et enkelt kælderrum via en muret trappe bag en revledør. Kælderrummets gulv er belagt med tæppe, murene er pudsede og kalkede og i loftet et nyt bjælkelag og isolering. Tagetagen er uudnyttet.

Smedjen har en hvidkalket gesims udført lidt spinklere end forhusets. Der er indgang fra gården ad en ældre tofløjet, rødmalet revleport, hvis ene fløj er en halvdør. Vinduerne er ældre, rødmalede en- og torammede vinduer med tredelte rammer.

I smedjens indre er et stort rum indrettet til fungerende smedje med et gulv af sveller, pig- og teglsten. Der er synlige konstruktioner og undersiden af tagstenene er synlige. Murene er hvidkalkede, og i væggen ind til boligen er der overkalket bindingsværk. Skorstensmassivet og essen er også hvidkalket. I det ene hjørne er et aflukke, der tidligere fungerede som alkove.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningernes beliggenhed i Grenaas gamle bykerne, hvor de definerer hjørnet ved overgangen fra Smedestræde til Nytorv. Dispositionen med bygningerne placeret i skel til stræde og torv samt den bagvedliggende gård med udhus er med til at opretholde Grenaas ældre bebyggelsesmønster. Samtidig udgør bygningerne en væsentlig del af byens historiske gadebillede ved deres proportionering, de ubrudte tagflader samt den traditionelle byggeskik og materialeholdning.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til Smedestræde 2 som en meget velbevaret repræsentant for en smedje med tilhørende bolig. Det interne hierarki mellem det beskedne, men repræsentative forhus og den funktionsbetingede smedje er intakt og tydeligt i, at forhuset er højere, har hvidtede dekorationer, fyldingsdør og en klar symmetrisk facadekomposition.

Smedjen fremtræder derimod mere djærv og prunkløs uden anden dekoration end gesimsen og med indgang via revleporten. Placeringen af porten ud mod gården vidner om smedens brug af gårdrummet som arbejdsplads, hvilket også tydeliggøres af overdækningen, der dog ikke er fredet. Også i det indre er smedjen intakt og den kulturhistoriske værdi knytter sig her til det åbne rum, de synlige konstruktioner, de slidstærke materialer og skorstensmassivet med esse og øvrigt nagelfast inventar.

I boligens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre, traditionelle grundplan, kælderrummet og den uudnyttede tagetage. De ældre bygningsdele og -detaljer, samt de nye udført som kopi, afspejler bygningens oprindelige brug og interiøret i en håndværksmester bolig fra midten af 1800-tallet.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig til de to bygningers beskedne størrelser, proportionering og de klart definerede volumener, hvis materiale- og farveholdning sikrer samhørighed.

Forhuset fremtræder beskedent, men karakterfuldt i kraft af facadens symmetri, lisénerne, skorstenspiben, den fornemme hoveddør og den delikate farveholdning.

Smedjens fremtræden er mere djærv med lave mure under det stejle, ubrudte tag. Også den kraftige skorstenspibe medvirker til det solide udtryk.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links