Da tvangsudstykningen af præstegårdsjorderne i 1919 nærmede sig, imødegik menighedsrådet i Ovsted effektivt ekspropriationen og udstykningen af det jordtilliggende, der gennem hele kirkens historie i Danmark havde udgjort livsgrundlaget for og forankringen af præsten i menigheden. Moderne, grundmurede avlslænger blev opført til Sneptrup Præstegårds 100 ha og fremhæver i dag denne præstegårds særstatus. Karakteristisk nok ligger præstegården ikke ved sognekirken i Ovsted, men midt i det storslåede, skovbræmmede landskab omkring Jyllands højeste punkter. Præstegården fremtræder imponerende med sin grundmurede, trelængede avlsgård foran det 45 m lange stuehus af 27 fag stråtækt egebindingsværk.
Stuehusets bygherre var præsten Nicolai Langballe, der havde 13 børn, hvoraf en søn selv skal være blevet far til ikke mindre end 33 børn. Embedet var stort, og præsterne blev gamle i embedet. I perioden 1602‑1842 var alle præster af samme familie, og kun én præst siden Reformationen var indtil 1900-tallets slutning blevet forflyttet herfra.
