.

I Skanderborg Kommune er der kendskab til fem middelalderlige voldsteder, hvoraf kun Troldhøj, Voldhøj og Skanderborg Slot er synlige i dag. Kirken, især cistercienserklosteret i Øm, ejede meget jord i området. Herudover var kongemagten også en dominerende godsejer. Af samme årsag blev der ikke anlagt ret mange voldsteder her. Fælles for disse er deres placering i fugtige eller sumpede områder. Placeringen af borgene er valgt for at opnå en forsvarsmæssig fordel ved at begrænse adgangsforholdene til den enkelte borg.

Der er seks herregårde i Skanderborg Kommune i dag. To af dem, Tammestrup og Wedelslund, er klassicistiske, mens fire, Kalbygård, Sophiendal, Nissumgård og Herschendsgave, er senere historicistiske bygninger, der henter inspiration fra både tidligere klassicistiske strømninger og tidligere historiske perioder som nordeuropæisk renæssance og barok.

Middelalderlige voldsteder

Det mest betydningsfulde borganlæg i området i middelalderen var den kongelige borg i Skanderborg, som i løbet af perioden udviklede sig til et strategisk vigtigt forsvarsværk.

Blandt de få private borganlæg er de to borge ved den nu udtørrede Gammelgård Sø syd for Galten. De to voldsteder, Sandgravvold og Klosterknoldene, er begge overpløjede og så udjævnede, at de næsten ikke længere er synlige i terrænet.

Nationalmuseet foretog i 1920 en besigtigelse af Klosterknoldene. Dengang var der stadig synlige rester af to banker adskilt af en voldgrav. De to banker har desuden haft voldgrave på de sider, der vendte væk fra søen, og rester af en ydre vold har også tidligere været synlige. Der kendes ingen detaljer om borgens historie.

Ved Kalbygård nær Låsby er lokaliseret et kvadratisk 140 × 140 m stort anlæg, der består af en 1 m dyb og ca. 2 m bred spidsbundet grøft, og som formodes at være en senmiddelalderlig herregårdsplads, der var forgængeren til Kalbygård.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Skanderborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Herregårde og voldsteder