Faktaboks
- Kommune
- Hjørring Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 05138
- Sted- og lokalitetsnummer
- 100605-35
- Anlæg
- Stenkiste, Jernalder (dateret 1 e.Kr. - 374 e.Kr.)
Stenkiste, Hjørring kirkegård (#1)
Oversigt set fra V
Oversigt set fra Ø
Oversigt set fra V
Original fredningstekst
Fr.nr. 0513:8. Stenbygget kiste. Kisten er 1,5 x 1,7 meter stor og 0,5 meter dyb. ****************************************************************** Tidligere tinglysning fra 1938-10-04 kan ikke genfindes i Tingbogen eller i Filarkiv. Ejerlav: umatr. kirkegårdsareal, Hjørring kirkegård Afmærkn.: MS. 1939, Fabricius Et areal, 22 x 12 m, i Ø-V, med 8 stensatte jernaldersgrave uden dæksten; den ene flyttet.
Undersøgelseshistorie
- 1938
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1938
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1992
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorAreal, 22 m langt i Ø-V, 12 m i N-S, med 8 frilagte stenbyggede kister uden dæksten, udgravede, med bund af groft grus. Kisterne ligger i to nærmest parallelle rækker med 4 i hver. Alle er orienteret i Ø-V. A: 1,2 x 2,25 m. Dybde 0,7 m. 3 sten i langsiderne, 2 i kortenderne. Yderligere 1 sten i det SV hjørne. B: 1,4 x 1,7 m. Dybde 0,55. 2 sten i hver side. C: 1 x 1,9 m. Dybde 0,1 m. Sat af 2 rækker sten ovenpå hinanden. 3 langs N langside, 2 i den S. 1 sten (x12) i kortsiderne. D: 1,7 x 2,2 m, dybde 1 m. 2 rækker sten ovenpå hinanden, 3 langs med langsiderne, 2 langs med kortsiderne. E: 0,8 x 1,5, dybde 0,65 m. 3 sten i langsiderne. 1 i kortenderne. I den kortside desuden lidt løse sten. F: 1,3 x 1,9 m. Dybde ca. 1m. 4 sten i langsiderne, 2 i kortsiderne. G: 0,8 x 0,9 m. Dybde 1,05 m. 4 sten i langsiderne, 1 i kortsiderne. H: 0,75 x 1,9 m. Dybde 1,05 m. 3 lag sten med 3 sten i langsiden og 2 i kortsiden. Alle mål på kortsiderne taget i den Ø ende. Alle mål indvendige. Arealet ligger i græsmåtte S for den S bygning på kirkegården.
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske MuseumStenbygget romertidsgrav på Hjørring Kirkegård.
- 2016
- Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske Museum
- 2016
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske Museum
Stenkiste
Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.
Jernalder
Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.
