Faktaboks

Kommune
Hjørring Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
041539
Sted- og lokalitetsnummer
100309-116
Anlæg
Stenkiste, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.)

Original fredningstekst

Stenkiste fra yngre stenalder. Orienteret N-S. 4 m lang, 2 m bred og 0,8 m dyb. Sat af 6 sten i Ø, 2 i N og 5 i V. Kisten blev udgravet omkring 1980 af Per Lysdahl fra Vendsyssels Historiske Museum, hvortil fund - et par dolke m.m. - er indleveret.

Undersøgelseshistorie

1979
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1979
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidStenkiste fra senneolitikum. I graven fandtes bl.a. 2 dolke, 7 pilespidser, 2 ravperler, og skiferhængesmykke.
1979
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1979
Dyrkning/land- og skovbrug - Vendsyssel Historiske Museum
1979
Museal besigtigelse - Vendsyssel Historiske Museum
1989
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorStenkiste fra yngre stenalder. Orienteret N-S. 4 m lang, 2 m bred og 0,8 m dyb. Sat af 6 sten i Ø, 2 i N og 5 i V.
1989
Tinglysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Stensat grav fra ældre romersk jernalder. Beliggende i skel mellem agre.
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske MuseumStenbygget romertidsgrav, beliggende i læbælte.

Stenkiste

Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links