Oversigt - fra SV
.
Oversigt - fra Ø
.
Udgravning af stenkiste, set fra øst
.

Faktaboks

Kommune
Lyngby-Taarbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
2930208
Sted- og lokalitetsnummer
020307-268
Anlæg
Stenkiste, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.)

Original fredningstekst

Hellekiste Kisten er orienteret øst-vest med en åbning i øst og er 3,0 m lang og op til 0,8 m bred i indvendige mål. Den nordlige langside består nu af 5 lodretstående sten, idet nr. 2 fra vest mangler. Den sydlige langside består nu af 5 lodretstående sten, idet den yderste sten mod øst mangler. Gavlen i vest dannes af 1 lodretstående sten. Kisten er ca. 0,5 m dyb, og gulvet er belagt med flade stenfliser. Kistens overkant flugter med den omgivende terrænoverflade, og der er ingen spor af dæksten eller høj.

Undersøgelseshistorie

2013
Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Kroppedal Museum, ArkæologiI forbindelse med anlæg af vejkasse til ny skovsti var Naturstyrelsen stødt på en stenlægning, anlægsarbejdet blev stoppet og Kroppedal Museum blev kontaktet. Ved efterfølgende besigtigelse og afrensning kunne det konstateres, at der var tale om en stenkiste.
2013
Planering ved byggeri/anlæg - Kroppedal Museum, ArkæologiIndsendelse af budget for udgravning af formodet stenkiste forud for anlæggelse af vej.
2013
Museal udgravning - Kroppedal Museum, ArkæologiUdgravning af stenkiste.
2014
Museal restaurering - Museum SydøstdanmarkMuseal restaurering.

Stenkiste

Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links