Stenstrup Forsamlingshus

Hovedparten af de mange forsamlingshuse, som findes rundt om i danske landsbyer, stammer fra årtierne omkring 1900 og var et led i den påvirkning, som udgik fra de grundtvigianske højskoler, idet de var beregnet som forsamlingshuse til offentlige møder, gymnastikudøvelse og festlige sammenkomster for lokalsamfundet. Stenstrup Forsamlingshus fra 1880 blev skabt af en kreds af borgere med forbindelse til den grundtvigianske højskole i Vallekilde og bærer da også ved sin ret særegne udformning præg af den grundtvigianske åndsretnings tro på en gammel nordisk kultur. Tæt ved forsamlingshuset opførte man i 1890'erne en mindre bygning til en husflidsforening. I 1915 blev de to bygninger bygget sammen med en gang. Forsamlingshuset er opført af den lokale skyttekreds formodentlig i samarbejde med bygmester Andreas Bentsen. Det skulle bruges til skytternes legems- og våbenøvelser om vinteren. Andreas Bentsen var lærer på Vallekilde Højskoles håndværkerafdeling og ivrig formand for skytteforeningen. Omkring 1900 var forsamlingshusene udbredt i snart enhver landsby. Forsamlingshuset blev restaureret i 1983-84.

Stenstrup Forsamlingshus ligger i udkanten af den lille landsby Stenstrup i det nordvestlige Odsherred. Stenstrup Forsamlingshus består af en længe i en etage opført i en bindingsværkskonstruktion beklædt med rødmalede træspån. Heltaget er ligeledes beklædt med rødmalede træspån. I tagfladerne sidder to kviste med vindskeder og en husbrand. Begge gavlender har ligeledes delvist grønmalede vindskeder og en husbrand. Under tagudhænget ses udstukne bjælkeender. I den sydlige gavl sidder i gavltrekanten et ældre, torammet og småtopsprosset vindue. I den nordlige gavl, der delvist er dækket af en mellembygning, sidder et ældre torammet vindue med to tværsprosser. Herudover er der to ældre, trerammede vinduer med tværsprosser. I kvistene udgøres vinduerne af ældre tophængte, torammede vinduer med overvinduer. Alle vinduer er grønmalede og opsprossede. Forsamlingshuset har to døre; en nyere, men traditionelt udført revledør og en nyere, men traditionelt udført spånbeklædt revledør. Mellembygningen er en mindre grundmuret længe i en etage, der står på en sortmalet sokkel. Murene er pudsede og hvidkalkede. Heltaget er belagt med tagpap. Mod nordøst sidder en nyere, men traditionelt udført dør og herover ses en trekantet fronton med et nyere, trekantet vindue. Mod sydvest sidder tre traditionelt udførte etrammede vinduer med sprosser. Vinduer og døre er grønmalede. Den tidligere bestyrerbolig består af et grundmuret hus i en etage, der står på en sortmalet sokkel. Murene er, som mellembygningen, pudsede og hvidkalkede. Heltaget er belagt med tagpap, og i rygningen sidder en skorstenspibe. Huset er sammenbygget med mellembygningen ved hjørnet mod syd. I samme gavl ses en ældre revleluge og et ældre etrammet vindue med sprosser. I den modsatte gavl sidder også et ældre etrammet vindue. Herudover har huset henholdsvis et torammet og to etrammede vinduer med sprosser. Alle vinduer er traditionelt udførte og grønmalede. I hjørnet ved sammenbygningen med mellembygningen sidder en nyere, grønmalet pladedør. Indgangen til Forsamlingshuset sker gennem den mindre mellembygning, der fremstår med nyt garderobeinventar og toiletter. Herfra går man ind i et forrum til selve salen, der er meget velbevaret med fritliggende tagkonstruktion og en dekorativ bemaling af loftet og væggenes bræddebeklædning. Her ses stiliserede blomsterfriser og rankeslyng efter nordisk tradition samt et stort, festligt naivistisk maleri. Sal og forrum er adskilt af en ældre foldevæg. I forrummet er indsat en nyere bardisk. I den modsatte ende af salen ligger en mindre indbygget scene. Der er fra forrummet adgang via en nyere trappe til den udnyttede tagetage, der ligger henover forrummet. Væggen mod salen er en bræddevæg med luger i midten, der kan åbnes. En del ældre bygningsdele og -detaljer er bevaret, herunder scenen med opbevaringsrum, bræddevægge, bræddeloft med loftsbjælker, fyldings- og revledøre med greb og gerichter. Herudover ses nyere glatte døre og pladedøre. Overfladerne er en blanding af ældre, traditionelle og nyere, herunder bræddegulve, klinker, gipsplader og fliser. I den tidligere bestyrerbolig er den oprindelige grundplan delvist opbrudt idet, der er indrettet et nyere industrikøkken med tilhørende anretterkøkken, herudover findes opbevaringsrum til service, et toilet og en åben forstue. Få ældre bygningsdele er bevaret, herunder fyldingsdøre med greb, gerichter, indfatninger omkring vinduer og loftsbjælker. Herudover er der nyere, glatte døre. Overfladerne er overvejende nyere, i form af klinker, pudsede vægge og gipslofter.

Den miljømæssige værdi for Stenstrup Forsamlingshus er knyttet til placeringen i landsbyen, hvor det ligger som et kulturelt fikspunkt. Det er med sin enkle, men dog anderledes og karakteristiske arkitektur i høj grad med til at præge sine omgivelser.

Den kulturhistoriske værdi ved Stenstrup Forsamlingshus er i det ydre relateret til husets udtryk, der ligesom Vallekilde Højskole og øvelseshuset er opført i en national-romantisk stil. Forsamlingshuset har dog også et særligt nordisk anstrøg, ligesom øvelseshuset ved højskolen. Den såkaldte nationalromantiske stil var fremherskende i de sidste årtier i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, hvor især arkitekten Martin Nyrop var førende. I Stenstrup Forsamlingshus kommer den nationalromantiske stil med det nordiske anstrøg til udtryk i den oprindelige bindingsværkskonstruktions udvendige beklædning med spån på både facader og tagflader samt husbrande. I det indre er der i forsamlingssalen kulturhistorisk værdi knyttet til den dekorative bemaling af loftet og væggenes bræddebeklædning. De stiliserede blomsterfriser og rankeslynger i nordisk tradition vidner om tidens og specielt den grundtvigianske åndsretnings tro på og optagethed af den gamle nordiske kultur. I den tidligere bestyrerbolig er den kulturhistoriske værdi i det ydre relateret til den beskedne ydre fremtræden med pudsede og kalkede mure, der står som en modsætning til det rødmalede og spånbeklædte forsamlingshus. Forskellen i udtrykkene vidner om hierarkiet mellem bygningerne, hvor forsamlingshuset har været det vigtigste. I den tidligere bestyrerbolig er der i det indre kulturhistorisk værdi knyttet til de få bevarede ældre bygningsdele, herunder fyldingsdøre med greb og gerichter, der vidner om husets alder.

Den arkitektoniske værdi ved Stenstrup Forsamlingshus er i det ydre knyttet til den enkle og harmoniske bygningskrop beklædt med rødmalede træspån på både facader og tagflader, der samler bygningen til en helhed. Der er endvidere værdi relateret til de få funktionelle bygningsdele, som kviste, vindskeder og husbrande, der i det enkle hus udover deres funktion ligeledes får en dekorativ betydning. I det indre er den arkitektoniske værdi knyttet til salens lette tagkonstruktion, der fremstår spinkel og elegant med et minimalt materialeforbrug. Den lette og svævende konstruktion flytter blikket på naturligvis op mod de smukke og dekorativt bemalede loftsflader og vægge.

Læs videre om

• Egebjerg Præstegård
• Rødegård, Forpagterbolig under Dragsholm, Vindekilde
• Rørvig Mølle

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen