Store Godthåb ligger på Godthåbsvej 79 A-B i Frederiksberg Kommune. Bygninger og omgivelser er fredet og har en tingslyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Store Godthåb (oprindeligt Godthåb) blev etableret som en stor landejendom af pudder- og stivelsesfabrikør Heinrich Wium. Jorden købte han i 1765, da de sidste dele af Kronens store hømark blev opdelt i lodder og udbudt på auktion. Ejendommen strakte sig over det meste af arealet mellem Howitzvej, Falkoner Allé og Godthåbsvej. Hovedbygningen blev opført i 1770, og er formentlig tegnet af arkitekten J.C. Conradi. Gården kom allerede i 1775 på tvangsauktion og de store landtilliggender blev kraftigt reduceret. Efterfølgende har Store Godthåb skiftet hænder adskillige gange, og jordtilliggenderne er gradvist blevet solgt fra, da gården gennem tiden ikke formåede at give det rette afkast. Hovedbygningen lå i år 1792 i midteraksen af et symmetrisk anlæg flankeret af to gårdspladser, og havde da indgang i det østligste fag i facaden mod Godthåbsvej. Oprindeligt var bygningen indrettet til to separate lejligheder, hvoraf lejligheden på anden etage var tiltænkt som udlejning. Af det tidligere anlæg ses i dag kun gårdspladsen mod øst og gartnerboligen, der blev opført i 1792. I 1802 blev ejendommen samlet igen af ejeren Geert Diderich Jørgensen, og bestod af hovedbygningen, lo og lade, et bryg- og vaskehus, hønsehus, to lokummer, tre vognremiser, gartnerboligen, brændeskur, tre beboelseshuse, hønsehus og et materielhus. Af dette anlæg er kun hovedbygningen, gartnerboligen og gårdspladsen bevaret. Gartnerboligen var ved opførelsen indrettet med forstue og kammer i de to østre fag, i vestre ende var adgang til forstue med ildsted og adgang til tagetagen via loftstrappe, hvor der var et kammer under en kvist. Fra forstuen var adgang til et pigekammer mod vest og en tofags stue mod øst. Imellem de to beboelsesender var en dobbelt vognremise. I 1812 var den østre ende og vognremisen inddraget til stuer med døre enfilade. De tre østligste fag i bindingsværk er bygget til i årene mellem 1841 og 1883. Bygningen blev senest istandsat i 1980'erne, og i denne forbindelse blev kvisten fjernet. Den tidligere lofttrappe i østre ende af bygningen blev ligeledes fjernes og fungerer i dag som lofttrappe i staldbygningen. Staldbygningen blev formentligt omkring år 1850 til brug som hestestald og vognremise. Frederiksberg kommune købte Store Godthåb i 1921, og anvendte senest hovedbygningen til plejebolig.

Beskrivelse

Store Godthåb er beliggende på den sydlige side af Godthåbsvej, der er en af Frederiksbergs ældste veje. Store Godthåb består af en hovedbygning placeret med nordre side ud til vejen, mod øst en gårdsplads, der indrammes af en tilbagetrukket gartnerbolig samt en staldbygning, der afslutter grunden mod øst. Hovedbygningen er grundmuret i to etager over en kælder. Taget er et valmet teglhængt mansardtag med en centralt placeret, skorstenspibe med sokkel og krave i rygningen. På hver side er to kviste med lav taghældning i mansardetagen samt en centralt placeret buet kvist i tagfladen. Bygningens mure er pudsede og hvidmalede over en påmalet, sort sokkel, og de afsluttes af en hovedgesims. Der er hovedindgang i østre gavl via et mindre trærepos og en tofløjet, ældre fyldingsdør, hvorover der er en konsolbåret fordakning i træ. I havesiden leder en centralt placeret granittrappe til en nyere tofløjet fyldingsdør bag hvilken der er en ældre, tofløjet fyldingsdør med opsprosset glasparti i den øvre del. Vinduerne er traditionelt udførte korspostvinduer med firdelte overvinduer og seksrudede nedre rammer, der ses flere ældre ruder. I gavlene er endvidere traditionelt udførte et- og torammede, seksrudede vinduer, og i havesiden er torammede, firerudede kældervinduer. Vinduerne har sålbænke i træ, og er udført med forsatsrammer. Der er adgang til hovedbygningen via østre gavl. Indgangen leder til et trapperum med en original treløbs hovedtrappe med reposer og et værn med smalle, bueberigede rektangulære udskæringer og vanger med rektangulære fyldinger og konkavt afskårne hjørner. Trappen leder til alle etager. Stue- og førsteetage har værelser og badeværelse i vestre ende, dagligstue og havesal en suite mod haven og spisestue og køkken mod gaden. En centralt placeret gang adskiller køkken og dagligstuen og i forbindelse med denne er et depotrum i stueetagen, mens der på første sal er et mindre forum ind mod dagligstuen. Mansardetagen er indrettet med seks værelser forbundet af en centralt placeret gang. To af værelserne har adgang direkte fra trapperummet, hvorfra der også er adgang til det uudnyttede tagrum. Kælderen er disponeret med en langsgående hovedskillevæg og på hver side af denne ligger flere funktionsrum i varierende størrelse, hvoraf et er sænket i forhold til de øvrige. Der er spor af et tidligere ildsted med en endnu bevaret ildstedskappe med indmuret jern. Bygningen er generelt præget af en traditionel materialeholdning, og der er bevaret mange oprindelige bygningsdele, herunder tegl-, naturstensflise- og bræddegulve, skillevægge i bindingsværk, bræddevægge, synlige bjælkelag med loftsbrædder med påsatte lister imellem samt pudsede lofter med stukrosetter og -gesimser. Der er tillige bevaret mange bygningsdetaljer, herunder paneleringer, brystningspaneler, fodpaneler, pilastre omkring hjørner ved skorstenene, et- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler, gerichter, greb, revledøre, hængsler samt fast inventar i kælderværksted og vaskerum. Endvidere er der nyere overflader i køkkener og badeværelser samt i toilet i kælder. Der er påsat et nyere værn i stil med det oprindelige ved den originale kældertrappe. Gartnerboligen er et grundmuret, hvidkalket længehus med en tre fag lang tilbygning i bindingsværk udført i en nyere konstruktion i østre ende. Taget er behængt med røde vingetegl og afsluttes med valm over vestre gavl og halvvalm over østre gavl. Havesiden mod syd er trukket tilbage, hvorved der opstår et mindre tagudhæng med synlige spær, afsluttet med sternbræt. Siderne står hvidkalkede over en lav, påmalet, sort sokkel. I nordsiden mod gårdspladsen er to nyere, pålagte døre, og på havesiden en ældre, tofløjet revledør og bag denne er en ældre, tofløjet fyldingsdør med glas i de tre øverste fyldinger. Dørene er malet grønne. Vinduerne er traditionelt udførte, hvidmalede, torammede, otte-rudede vinduer med overførte beslag og stabler, ligesom de originale ruder er overført flere steder. Vinduerne er forsynet med ældre, grønmalede skodder med ældre skoddehvirvler og originale hængsler. Der er enkelte nyere skodder. Vinduerne er forsynet med traditionelt udførte forsatsruder. Gartnerboligen er i det indre indrettet med fem hovedrum adskilt af tværgående skillevægge. Den originale grundplan er genkendelig i kraft af et kammer i åben forbindelse med et værelse mod vest, to stuer i midten af huset, mens der i østre ende er et nyere køkken og bad. I værelset mod vest ses det originale ildsted med ildstedskappe og hammertræ. I dag er der en brændeovn under ildstedskappen. Ved siden af ildstedet fører den originale loftstrappe til loftet, der står uudnyttet. Generelt ses en traditionel materialeholdning med brædde- og flisegulve samt pudsede vægge og lofter, dog ses gulvbelægning af tæpper samt et gipspladeloft. Under et tæppe findes et ældre bræddegulv. Der er bevaret flere ældre bygningsdele og detaljer, herunder bræddegulve, dørtrin, brystningspaneler, hvoraf nogle er skjult bag nyere paneler, stukgesims i stuerne, revledør, to-fyldingsdøre, gerichter, indstukne hængsler, greb samt stormkroge og anverfere. Staldbygningen er opført i bindingsværk under et stejlt, stråtækt heltag med kragtræer i mønningen og vindskeder i gavlene. I vestre langside, der vender mod gårdspladsen er en stor rundbuet tagskægskvist, hvori der er en ældre dobbelt revleluge. Den vestre langside er trukket tilbage i forhold til taget, hvorved der opstår et kraftigt tagudhæng med synlige spær, der afsluttes med et sortmalet sternbræt. Den søndre halvdel af bygningen har murede tavl, og hele bygningen er dækket af en vandret bræddebeklædning. Bræddebeklædningen er hvidmalet mod vest, men fremstår ellers i en mørk sort/grå farve. Den søndre gavl og den østre langside er helt lukkede, mens der i den vestre langside mod gården er en ældre, to-fløjet revleport med originale hængsler og en ældre revledør med originale hængsler og låsekasse, og over døren et ældre torammet, firerudet vindue. I nordre gavl er et originalt torammet, otterudet vindue samt et originalt, torammet, seksrudet vindue i gavltrekanten. Bindingsværkskonstruktionen og bræddebeklædningen er delvist fornyet. Staldbygningen er i det indre opdelt i to rum af en tværgående skillevæg i bindingsværk, og ydervæggenes bindingsværk er synligt. Bindingsværksvæggene har murede tavl og er kalkede over stok og sten, mens lofterne udgøres af et synligt bjælkelag med nyere loftbrædder imellem. Gulvet er belagt med pigsten i det sydvendte rum og brosten i det nordvendte. I det sydvendte rum leder en ældre lofttrappe til et uudnyttet loftrum, der fremstår med synlige konstruktioner og brandhæmmende undertag. Nogle steder er konstruktionerne fornyet. I det sydvendte rum er der bevaret dele af de originale hestebåse i træ. Gårdspladsen er belagt med pigsten, dog er de primære ganglinjer belagt med jævne brosten.

Miljømæssig værdi

Store Godthåbs miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden ud til Godthåbsvej, hvor Store Godthåbs gårdsplads fint afslutter mødet mellem Godthåbsvej og Duevej. Endvidere indgår Store Godthåb som en integreret del af den mere opløste og fritliggende bebyggelsesstruktur, der udgør området mellem Godthåbsvej, Nordre Fasanvej, Nyelandsvej og Tesdorpfsvej.

Kulturhistorisk værdi

Store Godthåbs kulturhistoriske værdi knytter sig til ejendommen som repræsentant for et af de tidligere landsteder, der blev etableret i 1765 efter udstykningen af Kronens tidligere hømark. Trods grundens mindre størrelse i dag, vidner gartnerboligen og staldbygningen om de tidligere jordtilliggender. Endvidere knytter den kulturhistoriske værdi i det ydre sig til det klart aflæselige hierarki mellem de tre bygninger, der i deres bygningsformer og byggestil klart afspejler deres tidligere funktion som henholdsvis hovedbygning, arbejderbolig og staldbygning. Dette kan aflæses i hovedbygningens størrelse, de store vinduespartier og mansardtaget samt i staldbygningens overvejende lukkede karakter, samt i gartnerboligens mere beskedne størrelse, der med de torammede vinduer og indgang via revledøre vidner om en mindre bolig. Endvidere ligger den kulturhistoriske værdi i det ydre i bygningernes originale og traditionelt udførte bygningsdele og detaljer, herunder vinduer, døre, kviste, skodder, luger, greb, hængsler og beslag, som vidner om bygningernes alder.Hovedbygningens kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den i hovedtræk originale grundplan med den originale hovedtrappe. Tidens stilidealer for de store landsteder blev importeret fra Frankrig og bestod i en kort dyb hovedform, hvor de lange korridorer kunne undgås og de store stuer lå i tværaksen med direkte adgang til det fri (her fra havesalen). Dette ses i disponeringen med stuer en suite mod haven og den aksialt placerede og internt forbundne havesal og spisestue placeret centralt på tværs i bygningen. Dog afspejler mansardetagens boligindretning, der var tiltænkt udlejning, samt kælderens bevarede funktionsrum og særligt hovedtrappens atypiske, asymmetriske placering, at Store Godthåb blev etableret som en landejendom, der skulle give afkast og ikke kun som lystgård. Endvidere knytter den kulturhistoriske værdi sig i det indre til de originale bygningsdele og detaljer, herunder tegl-, naturstensflise- og plankegulv, skillevægge i bindingsværk, synlige bjælkelag med loftbrædder imellem, stukarbejder, paneleringer, brystningspaneler, pilastre omkring hjørner med skorstene, fodpaneler, et- og tofløjede fyldingsdøre og hollandske hængsler, gerichter, låsekasser, greb, heriblandt ægformede rokokogreb, revledøre, hængsler, ildstedskappe og fast inventar i kælderværksted og vaskerum, der vidner om bygningens alder. Gartnerboligens kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de bevarede dele af den originale grundplan med fem hovedrum opdelt af tværskillevægge og uudnyttet tagetage. Hertil kommer de originale og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, stukgesims i stuerne, loftstrappe, ildstedskappe, brystningspaneler, revledør, to-fyldingsdøre, dørtrin, gerichter, indstukne hængsler og greb, der vidner om bygningens alder. Staldbygningens kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den originale grundplan med en tværskillevæg i bindingsværk og uudnyttet tageetage. Hertil kommer de originale og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder pigstensbelægning, synlige konstruktioner og hestebåse i træ, der vidner om bygningens alder og oprindelige brug.

Arkitektonisk værdi

Hovedbygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle og strengt symmetriske bygningskrop med mansardtaget, der vidner om det skiftende stilideal på opførelsestidspunktet fra barok til klassicisme. Det tunge, teglhængte mansardtag var yndet i barokken, mens den symmetriske komposition, de udekorerede sider og de bosserede døre afspejler klassicismens idealer om et roligt udtryk og en behersket dekoration. Symmetrien i gadefacaden brydes dog af det østre trefags korspostvindue i første etagen, der vidner om den tidligere, asymmetrisk placerede hovedindgang, der oprindeligt var placeret i stueetagens østligste fag. Bygningen fremtræder i kraft af sin størrelse, de store vinduespartier, det markante tag med symmetrisk placerede kviste og skorstenen i rygningen enkel, elegant og karakterfuld. Hovedbygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det indre til de højloftede sammenhængende stuer med stukrosetter, paneleringer, brystningspaneler, pilastre og tofløjede fyldingsdøre, der understreger bygningens herskabelighed. Gartnerbygningens arkitektoniske værdi knytter sig til den langstrakte, bygningskrop med ubrudt teglhængt tag og to skorstenspiber. Bygningens længde underdeles af de mange vinduer samt skodderne, der giver den prunkløse bygning et varieret men enkelt udtryk. Ligesom sydsidens tagudhæng bidrager til en særegen, funktionel karakter. Gartnerbygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det indre til den enkle grundplan med gennemgående rum og døre enfilade, som understreger bygningens udstrækning og enkle komposition. Staldbygningens arkitektoniske værdi knytter sig til den klart definerede og karakteristiske bygningskrop med stejlt, stråtækt tag med tagudhæng og markant buet stråtagskvist. De bræddebeklædte sider, hvoraf kun vestsiden er hvidmalet og har store åbninger, giver bygningen en fin stoflig karakter, hvormed bygningen fremstår som en veldefineret, ensidigt orienteret enhed.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links