Storegade 28, Svaneke

På den samlede matrikel for Storegade 28 og Vigebakken 1A har der ligget en bindingsværksejendom helt tilbage fra 1700-tallet. Denne blev formentlig nedrevet i årene 1798 til 1818. Det nuværende forhus blev nævnt første gang i 1827. I 1846 blev der indrettet købmandsbutik i de tre østre fag og i 1862 blev der foretaget en større ombygning, hvor der blev tilbygget en seksfags lude ind mod gården over seks fag, ligesom gavlene fik deres nuværende udseende i stedet for de oprindelige helvalm. I 1867 var butikken nedlagt, og der var i stedet indrettet gæsteværelser. Senere blev der åbnet en restaurant og gæstgiveriet blev udvidet. I 1892 var der fem gæsteværelser i stueetagen, to restaurationsstuer, sal og kontor samt pigekammer, folkestue, forstue, køkken med skorsten, fyrsted med brændekomfur og to spisekamre. I tagetagen var der tre gæsteværelser mod øst. Bygningen var indrettet til hotel indtil ca. 1970.

Den store ladebygning med gavlen til Storegade blev opført i 1866 for købmand Eduard Y. Carlsen. Bygningen var oprindeligt indrettet til lo, lade, stald og karlekammer. Stalden var i de fem nordvestre fag, og oven over stalden var der karlekammer.

Storegade 28 ligger i den ældre del af Svaneke. Storegade 28 består af et forhus med facaden i skel ud til Storegade i sydøst. Syd for forhuset er en større ladebygning med gavlen i skel ud til gaden og nordvest for forhuset er en sidebygning i skel til Vigebakken. Alle bygningerne er fredet, men er i dag udmatrikuleret så Storegade 28 består af forhuset samt af den søndre del af ladebygningen, der har gavl mod Storegade.

Forhuset er et længehus opført i sorttjæret bindingsværk med gulmalede tavl i én etage på en sorttjæret sokkel af syldsten, der følger det faldende terræn langs Storegade. Under de tre nordre fag er en kælder. Taget er et heltag hængt med røde tegl med halvvalm over nordre gavl. I rygningen er en nyere, muret skorstenspibe af gule sten, i tagfladen mod gaden er tre pultkviste med pudsede, gulmalede flunker og i begge tagflader flere nyere ovenlysvinduer. På gårdsiden er en etfags knast og en ti-fags lude, hvoraf de fire søndre fag er grundmurede, ligesom den søndre gavl og overgavlen mod nord. Facaden har gennemstukne bjælkeender og gavlskalke (øretæver), og i den søndre del og i nordgavlen er der løsholter og dokker, mens der i den øvrige kun er stolper og dokker under vinduerne. En tretrinstrappe af granit med et ældre værn af jern leder til en grønmalet, ældre, tofløjet, belagt bræddedør med overvindue. I gårdsiden sidder en nyere, todelt revledør med ruder i den øverste del. I knasten er en ældre, umalet fyldingsdør. En ældre revledør leder til kælderen under den østlige del af huset. Vinduerne er ældre, torammede og hvidmalede vinduer med tredelte ruder. Dog ses nyere, men traditionelt udførte, torammede og todelte ruder i kvistene. Vinduerne i den søndre del er lavere end de øvrige. I den søndre gavl er et halvrundt hanebåndsvindue og i overgavlen et trerammet vindue med tredelte rammer, og mod gården er enkelte nyere en-rammede vinduer.

Forhuset er indrettet til to boliger adskilt af en gennemgående forstue, der er delt af en dør på midten. I stueetagen mod nord er en mindre bolig med sal i gavlen, køkken og bad mod gården og værelse mod gaden. Den større bolig mod syd har stuer og værelse mod gaden, en baggang, køkken, værelse og bad mod gården. Fra den gennemgående forstue er der adgang til tagetagen via en ældre, ligeløbstrappe med et nyt værn. I tagetagen er der et værelse i hver gavl og herimellem en fordelingsgang og toilet mod gårdsiden og fire soveværelser mod gadesiden. Bygningen er præget af varierende overflader. Der er udover ældre og nyere bræddegulve, parket-, linoleums-, tegl- og flisegulve. Væggene er pudsede, flisebeklædte eller tapetserede og lofterne fremtræder med synlige eller indpakkede loftsbjælker med enten nyere profilbrædder eller plader imellem. I tagetagen er vægge og loftsflader beklædte med gipsplader, dog er nogen rum åbent til kip med synlige tagkonstruktioner. Tagkonstruktionen er forstærket i nyere tid. Der er bevaret flere ældre fyldingsdøre, ligesom der ses nyere fyldingsdøre, og der er bevaret brystningspaneler i enkelte stuer. Kælderen fremtræder med pigstensgulv, vægge af kampesten og i loftet er synlige bjælker med nyere plader imellem.

Ladebygningen, hvoraf kun den søndre del hører til Storegade 28, er seksten fag lang og opført af sortopstolpet bindingsværk med gennemstukne bjælkehoveder over en høj sokkel af sorttjæret kampesten, der ligesom på forhuset, følger terrænets fald og stiger til en hel etages højde i den nordvestre ende. Tavlene er murede og gulmalede ligesom den søndre gavl. Taget er et rødt, teglhængt heltag. Tagskægget bæres mod øst af gavlskalke og i søndre gavl er to revleluger. I langsiden ind mod gårdspladsen er ligeledes en revleluge samt adgang via en tofløjet revleport, hvorover der en tofløjet revleluge. Dør og luger er grønmalede og nyere, men traditionelt udførte med overførte ældre beslag, stabler og hængsler. Den vestre langside ligger i skel mod naboen og er lukket. Den del af ladebygningen der hører til Storegade 28 består af et stort rum, der er åbent op til tagkonstruktionen, der således er synlig. Gulvet er støbt og væggene fremtræder med sokkel af kampesten, synligt bindingsværk og hvidkalkede tavl. En trappe af træ, leder til en forsænkning i gulvet mod sydøst.

Storegade 28's miljømæssige værdi knytter sig til forhusets og ladens sammenhæng med sidehuset langs Vigebakken, hvor bygningerne i kraft af materiale- og farveholdning udgør en samlet helhed. Ejendommen ligger markant på hjørnet af Vigebakken og Storegade og udgør en væsentlig del af Svanekes historiske gadebillede.

Storegade 28's kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningerne som repræsentant for en større købmandsgård fra 1800-tallets Svaneke bestående af forhus, ladebygning samt af sidehuset langs Vigebakken. Bygningernes indbyrdes hierarki er stadig klart aflæseligt, dels i placeringen af forhuset langs gaden ligesom de mange torammede vinduer og den tofløjede dør tydeligt signalerer beboelse modsat ladebygningens lukkede karakter med revleluger og -døre. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre ligeledes til bygningernes egnskarakteristiske bindingsværk med gennemstukne bjælkehoveder men uden skråstivere, ligesom de terrænoptagende sokler af kampesten er karakteristiske i Svaneke. Bindingsværket er ligeledes karakteristisk for Bornholm, hvor man gik væk fra brugen af fodrem i 1800-tallet ligesom øretæverne er typiske i Svaneke. Endvidere er forhusets murede overgavl og tegltagene typiske for opførelsestidspunktet. Forhusets manglende løsholter i den østre del, vidner om en senere ombygning, hvor vinduerne formentlig er blevet forstørrede, ligesom kvistene formentlig er tilføjet ved udvidelsen af gæstgiveriet i form af flere værelser i tagetagen. Bygningen bærer således præg af løbende udvidelser og ændringer, hvilket også ses i den lange lude og knast mod gårdsiden samt i den grundmurede vestre gavl og kvistene.

I forhusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den traditionelle placering af køkkener mod gården og salen i gavlen, samt til værelserne i tagetagen, der vidner om det tidligere gæstgiveri. Hertil kommer de ældre fyldingsdøre, brystningspanelerne og vinduerne med alle detaljer, der vidner om bygningens alder og udvikling. I ladens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til det store åbne rum, hvis volumen og funktionsprægede overflader vidner om lade og lo funktionen, mens der i den del, der hører til Vigebakken 1 endnu kan aflæses den tidligere indretning med karlekammer og stald i vinduestyperne mod nord.

Forhusets facade kendetegnes af den uregelmæssige brug af fyldtømmer og de varierende vinduesstørrelser, der resulterer i et todelt men afdæmpet udseende grundet den ensartede materialeholdning og brugen af gavlskalke og fyldingsdøren som de eneste dekorative elementer. Den arkitektoniske værdi for laden sig knytter sig til det samlede imponerende, langstrakte volumen i bindingsværk med ubrudte tagflader samt høj, markant og sorttjæret sokkel. Langsiden med revledøre og -luger samt den høje stentrappe fremtræder ordnet og velproportioneret grundet det taktfaste bindingsværk, der fastholdes af taget og soklen.

Læs videre om

• Johnsens Gård, Rønne
• Storegade 28, Svaneke, Hasle
• Øster Ellebygård, Østermarie

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen