Strandvejen 38, Reersø

Gården er første beskrevet gang i 1801 som en firlænget gård med to porte, en i sydlængen og en i østlængen, men gården er formentlig bygget i sidste halvdel af 1700-tallet. Stuehuset beskrives til at være i 15 fag, indrettet med stue, kammer køkken med to skorstene, med bageovn og kølle. Sydlængen var 15 fag lang og indrettet med lo, lade og indkørselsport. Op igennem 1800-tallet er særlig gårdens vest- og nordlænge blevet ombygget flere gange. Den nuværende vestlænge blev opført 1870 og i 1912 blev den nuværende nordlænge opført, begge disse længer erstattede to ældre længer fra 1840. Der er ikke længere spor efter det oprindelige ildsted eller de tidligere skorstene. Stuehusets facade har i nyere tid fået to tofløjede døre, med småsprossede ruder. En tilbygning til nordlængen, der havde fået omfattende stormskader i 1989-90, blev efter tilladelse nedrevet i 1990.

Strandvejen 38, der er en firlænget gård, ligger ved indfaldsvejen til den ældre del af Reersø på det højeste punkt i byen. Gårdens østlænge, stuehuset, ligger med facaden mod Strandvejen og har vid udsigt over Vejlen. Skråt overfor gården mod syd ligger Reersø Kirke. Strandvejen 38 er firlænget stråtækt gård, opført dels i bindingsværk kalket over stok og sten og dels i grundmur. De fire længer er sammenbyggede på nær en smal passage mellem nordlænge og stuehus. Den primære adgang til gårdrummet sker er gennem den gamle køreport i sydlængen, der kan lukkes med en nyere sorttjæret revleport. I passagen er der åbent til kip med synligt stråtag. Gårdrummet er tilplantet med græs, men langs alle gårdvendte mure er den oprindelige pigstensbelægning bevaret. Der er kragetræer på alle mønninger. Gårdens stuehus (østlængen) er opført i bindingsværk med gennemstukne bjælker, der er ingen fodrem, derimod står stolperne direkte på husets syldsten. Vinduerne er rødmalede og der er i nyere tid isat to små kvadratiske termovinduer sat i en vinkel på 45 grader i stuehusets og i sydlængens gårdside. I stuehuset tagflade mod gården er der to mindre stråtækte kviste og på tagryggen står en hvidkalket skorsten. Fra gårdsiden er der adgang til stuehuset gennem to nyere fyldingsdøre. I det indre er den oprindelige rumfordeling ikke længere synlig og interiøret præges af nyere overflader og installationer. Dog bærer de fritliggende bjælker spor af tidligere anvendelse og ruminddelinger. Loftsetagen er uudnyttet. Alle avlslænger har ældre staldvinduer af støbejern og alle gavle er ligesom på stuehuset bræddebeklædte med lister påsat over mellemrummene. Gavlenes træværk er sorttjæret og monteret med vandbræt på underkanten. Gårdens tre skorstene har alle sokkel og krave og fremstår hvidkalkede. Den sydlige længe er som stuehuset opført i bindingsværk med gennemstukne bjælker og stolper, der står direkte på syldsten. På den østlige del af tagryggen står en skorsten magen til stuehusets. Den vestlige del af denne længe er indrettet til værksted, her ses det oprindelige bræddeloft med lerindskud. Vestlængen er opført i bindingsværk, men her er bjælkerne glammede. På den sydlige del af tagryggen ses en skorsten magen til stuehusets. Denne længe er indrettet med en separat lejlighed og i det indre ses oprindelige stolper, bjælker og hanebånd. I stuen er der åbent til kip og opgang til hems. Der er i gårdsiden fire døråbninger, dørfløjene er nyere sorttjærede revledøre. De to tofløjede revledøre, der giver adgang til lejligheden fungerer som skodder for moderne døre med termoruder. Den nordlige længe er fuldmuret med en tandsnitgesims. De to indgange til denne længe er som i vestlængen sorttjærede revledøre, der fungerer som skodder for nyere termodøre. Nordlængen er i nyere tid indrettet til lydstudie og kontor på loftet i vestgavlen. Den østlige del af længen er åben til kip. Interiøret er præget af nyere overflader og installationer, men de oprindelige fritliggende bjælker og hanebånd er stadig synlige. Imellem gården og nabogården er der en smal grusbelagt smøge og for at lette indkørslen til har sydlængens hjørne fået en skrå afskæring. Vestlængen har på denne side en høj sokkel af tilhugne granitsten med trukne fuger. I nordsiden er der åbnet en bred portlignenede åbning i nordfacaden, der har sorttjærede revledøre som skodder foran nyere termodøre.

Kun få sjællandske landsbyer har i en grad som Reersø bevaret det typiske landsbypræg fra før udskiftningen af jorderne, med huse og gårde samlet i et landsbyfællesskab. Strandvejen 38 gård ligger som et vægtigt og velbevaret anlæg i dette fællesskab, og bidrager dermed til forståelsen og opretholdelsen af Reersøs historiske og ganske sjældent bevarede bebyggelsesmønster.

Gården er et godt eksempel på Reersøs ældre landsbybebyggelse.

Gårdens arkitektoniske værdier ligger primært i eksteriøret og knytter sig til det kalkede murværk og bindingsværket med de gamle tavl. Endvidere indgår længerne indbyrdes i et fint samspil af ligheder og forskelle, der sammenføjes af stråtagets ubrudte forløb. Også stuehusets og staldvinduernes udtryk og farveholdning har arkitektonisk værdi. Står man udenfor gården er det særligt den sydlige og vestlige gårdlænges forhold til smøgen indtil nabogården, der bærer særlige arkitektoniske værdier: Sydlængens afskårne hjørne og vestlængens høje sokkel og jævne rytme af vinduer og bindingsværk. Stuehusets facade mod Strandvejen har tillige en fin dynamik gennem de forskydninger århundreders sætning fagene imellem har givet. Dette præg understreges af den oprindelige pigstensbelægning langs hele facaden. Det markante udtryk som gårdens sydside med portåbning og stuehusets gavl har, understreger gårdens prominente placering i det gamle Reerslev, når man kommer nede fra byen.

Læs videre om

• Lindegården, Kalundborg
• Sejerø Kirkelade, Sejerby
• Aagaard, Gørlev

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen