Multikulturhuset Telefonfabrikken ligger i den nedlagte telefonfabrik i Gladsaxe. Telefonfabrikken er et aktivitetscenter for borgere i alle aldre med bl.a. øvelokaler, børneteater, musikundervisning, kunsthåndværk, yoga, børnerytmik og seniordans. Telefonfabrikken lægger desuden scene til koncerter arrangeret af Gladsaxe Jazzklub med nogle af Danmarks førende musikere.

På Telefonfabrikken findes også Gladsaxe Musik- og Billedskole, der tilbyder undervisning inden for en bred vifte af genrer. Skolen har ca. 1.400 elever i alderen 0‑25 år og står for en række arrangementer i løbet af året.

I kulturhuset ligger Bagsværd Amatør Scenes teater, Smedjen, hvor også de unges amatørteater, Gawenda, holder til. Telefonfabrikken er desuden åben for alle, der ønsker at udstille billedkunst.

Videre læsning

Læs mere om Foreninger og frivillige i Gladsaxe Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Foreninger og frivillige