Gladsaxe Kommune arrangerer to store, årlige fester for borgerne. Den ene er Gladsaxedagen, som borgmester Ole Andersen tog initiativ til i 1981. Dagen var oprindelig knyttet til fremlæggelsen af kommunens budget, hvorfor den også kaldtes Budgetdagen. Gladsaxedagen afholdes en af de sidste lørdage i august, hvor byrådspolitikere og borgere mødes om et stort udvalg af foreninger, mad, musik og teater.
Den anden fest i kommunalt regi finder sted sidste fredag inden 1. søndag i advent, hvor juletræet foran rådhuset tændes af de fremmødte børn og borgmesteren. Gladsaxe Pigegarde eller andre lokale musikere leverer musikalske indslag.
Bronzealderhøjen Garhøj står i et lille parkanlæg ved Holmevej, der hvert år lægger jord til en stor sankthansfest.
De lokale handelsforeninger for Bagsværd og Søborg arrangerer i maj hhv. Go’Nat Bagsværd og Søborg Natten, hvor butikkerne holder aftenåbent, ligesom der bl.a. er musik og teater på programmet.
Gladsaxe Kommune har huset flere store personligheder, herunder Erhard Jakobsen, der var borgmester 1958‑74. Men blandt borgerne i kommunen er myterne om to andre personligheder, Grevinden af Bagsværd og løjtnant von Buddinge, lige så vigtige.
Løjtnant von Buddinge kendes fra Jens Christian Hostrups syngespil Genboerne (opført første gang i 1844), men hed i virkeligheden Niels Møller og var søn af en velhavende brændevinsbrænder i København, Jørgen Møller. Jørgen Møller satte sine penge i jord i Buddinge og opførte gården Marielyst. Far og søn oplevede Københavns bombardement i 1807 og mente, at en af årsagerne til, at det gik så galt, var mangel på soldater. De oprettede derfor et frivilligt rytterkorps, hvor Niels Møller, som blev udnævnt til løjtnant, var ansvarlig for træningen af de lokale bønder og karle. Det lokale korps talte omkring 40 personer. Niels Møller var så optaget af krigserindringer, at han opkaldte sine sønner efter de generaler, der havde støttet Napoléon Bonaparte. Efter krigen i 1864 var Niels Møller ret alene om at anse England som Danmarks største fjende, så rytterkorpset ophørte. Niels Møller blev en lidt latterlig figur, der endte i karikeret form i et syngespil, der stadig opføres.
