Thagaards Gård, Skagen

I 1797 blev Thaagaards Gård flyttet til Østerby, fra Vesterby, af Jacob Michelsen. I begyndelsen af 1800-tallet blev der drevet købmandshandel fra gården, der blev benævnt Stervboe-Gaarden. Den bestod da af et 11 fag langt, søndre beboelseshus, der stod opført i udmuret bindingsværk med tegltag. Vest i gården fandtes et 13 fag langt fjælleklædt bindingsværkshus, der dels var tækket med strå, dels med tegl. Mod øst lå et 11 fag langt stråtækt og fjælleklædt bindingsværkshus, der var indrettet til stald, vognremise og bryghus. Øst- og vestlængen var såkaldt knækkede længer. Endelig stod der mod nord et 12 fag langt fjælleklædt bindingsværkshus dels med tegltag dels med stråtag. Dette hus var indrettet til pakhus og kammer.

Inden brandtaksationen i 1818 var der forsvundet seks fag af det vestre hus, og i 1819 frasolgtes de resterende fag til det senere Østerbyvej 34-36. I 1837 skiftede gården atter ejer, idet Jørgen Larsen Thagaard købte den.

Ved brandtaksationen i 1865 nævnes det at, seks fag af det oprindelige 11 fag lange hus, østen i gården, var blevet nedtaget. De tilbageblevne fem fag blev herefter indrettet til gæstestald og tørvehus. Huset norden i gården stod nu indrettet til stald, lade og vognremise.

I 1887 blev længden af huset norden i gården udvidet fra 12 fag til 13 fag, og en del af sydenden blev omsat til grundmur. I 1887 forsvandt også huset med gæstestald, østen i gården, hvis grundplan var knækket grundet den altid kraftige vestenvind.

Nordlængen blev teglhængt i 1896, og i 1920 blev begge gavle opmuret. I 1897 blev beboelseshuset delvist forbedret med mur. Stuehuset havde indtil da haft helvalm, men fik nu opmurede gavle og sydsiden blev samtidig omsat til grundmur.

I byens østlige udkant ligger Thagaards Gård, der udgøres af to parallelt-liggende og øst-vest vendte længer med et stort græsklædt gårdrum imellem.

Den søndre længe, stuehuset, er 11 fag lang og har grundmurede, berappede gavle og en grundmuret, kvaderfuget haveside med savsnitsgesims i røde sten. Gårdsiden, mod nord, har derimod bevaret sit sorttjærede egebindingsværk med dokker i både styrterum og undertavl. Tavlene er gulkalkede, ligesom gavle og haveside. Soklen er støbt og sorttjæret. Heltaget er af røde tegl med hvidtet kantforskælling og to hvide, traditionelle skorstenspiber i rygningen. I tagfladen mod haven sidder en stor zinkklædt fabriksvist, mens der mod gårdsiden sidder fem, røde støbejenstagvinduer samt adskillige udluftningshætter i zink. I bindingsværksfacaden ses to ældre, brede fyldingsdøre samt ældre torammede og opsprossede vinduer. Både døre og vinduer er grønmalede, ligesom vinduerne i vestgavlen. Der sidder nyere hvidmalede, torammede og trerudede vinduer med termoglas både i stueetagen og i kvisten mod haven samt i østgavlen.

Indvendigt er søndre længe indrettet til sommerboliger, og den oprindelige planløsning med to forstuer og mange mindre rum er bevaret. Det indre fremtræder med flere forskellige typer overflader, herunder trægulve, flere med linoleum ovenpå, nyere klinkegulve, systempladelofter, fritliggende bjælkelag med nyere loftsbrædder imellem eller træpladelofter feltinddelt af lister. Der er bevaret forskellige typer fyldingsdøre med gerichter samt enkelte klinkefald. Førstesalen er indrettet til en lejlighed med overvejende nyere overflader.

Stalden, den nordre længe, har grundmurede, gulkalkede gavle, mens langsiderne er sorttjærede og fjælleklædte med gennemstukne bjælkeender. Foroven afsluttes fjælleklædningen af et vandretliggende lukkebræt, båret af konsoller. Taget er hængt med røde vingetegl og har hvidtet kantforskælling. I tagfladen mod syd ses et ældre ovenlysvindue og et par udluftningshætter i zink. På hver langside er en grønmalet, tofløjet revleport og på søndre langside er der tillige syv tofløjede vinduer og to revledøre. I østgavlen sidder flere små støbejernsvinduer med dekoreret lodpost og øverst i gavltrekanten en luge. I vestgavlen er den nederste række støbejernsvinduer erstattet af en række tofløjede vinduer. Vinduer, døre og porte er grønmalede.

Indvendigt er staldbygningen indrettet med nyere køkken og toilet i den østlige ende. Der er støbte gulve samt partier med røde tegl, ydervæggenes bindingsværkskonstruktion med bræddebeklædning er synlig, og der er synligt bjælkelag med nyere listelofter imellem. Tillige findes bevaret ældre revleskydedøre samt ældre bokse med fodertrug. Stalden anvendes i dag til gildesal, udstillingsrum og værksted.

Den miljømæssige værdi ved Thagaard´s Gård knytter sig til de to længers parallelle og solitære placering på den store græsklædte gårdsplads, omgivet af den omkringliggende meget store og åbne grund, som er indhegnet af et lavt, rødmalet stakit. Samlet set bidrager alle elementer til oplevelsen af et historisk kulturmiljø i Skagen , og vidner samtidig om det tidligere liv på en stor købmandsgård.

Den kulturhistoriske værdi ved Thagaards Gård knytter sig til bygningernes indbyrdes hierarki, der afsløres ved deres forskellige materialeopbygning, hvor beboelseslængen fremstår i bindingsværk mod gårdsiden og grundmur på de øvrige tre sider, står staldlængen også med grundmurede gavle, men med fjælleklædte langsider.

Endvidere er der kulturhistorisk værdi tilknyttet beboelseslængens bindingsværk med højt styrterum, gennemstukne bjælkeender og konsolbårent lukkebrædt, der sammen med staldbygningens gennemstukne bjælkeender og konsolbårent lukkebrædt, vidner om en traditionel anvendt byggeskik. I Skagen var fjælleklædte huse næsten enerådende frem til midten af 1800-tallet, på grund af omkostningerne ved at fragte materialer til den uvejsomt beliggende by. Men da nye veje blev anlagt, blev grundmuring imidlertid almindelig udbredt. Staldlængen er én af få bevarede lader i Danmark med to fjælleklædte langsider og har således meget stor kulturhistorisk værdi. Tillige er det et egnskarakteristisk træk, at længerne er orienteret øst-vest, idet denne placering mindskede modstanden fra vestenvinden. Hertil kommer farveholdningen med gule mure, røde tage, hvid kantforskælling og hvide murfalse, som er særlig for Skagen.

Den kulturhistoriske værdi viser sig endvidere i staldens indre, hvor den delvist bevarede grundplan sammen med det delvist bevarede staldinventar med heste- og kobåse giver et indblik i bygningens oprindelige funktion. Hertil kommer at den indvendige tømmerkonstruktion flere steder har spantehuller, der viser at der blev anvendt vraggods til opførelsen af bygningen, idet Skagen var en meget træfattig egn, hvor alt træ blev genbrugt. Hertil kommer beboelseslængens delvist bevarede grundplan med to forstuer og mange mindre rum og stuer samt de bevarede ældre bygningsdetaljer, herunder fyldingsdøre, gerichter og klinkefald.

Den arkitektoniske værdi ved Thagaards Gård knytter sig til længernes enkle og skarpskårne form med heltag, som fordi der er to og de er parallelle, virker ekstra markant. Hertil kommer de næsten lukkede gavle, der står som tunge skiver med en lettere konstruktion imellem. Dette kommer tydeligst til udtryk i staldlængen, hvor der er stor kontrast imellem langsidernes sorte fjælleklædning, det røde tag og de gule gavle. Ligeledes opstår der kontrast imellem staldlængens lukkede udtryk mod vejen og åbne udtryk mod gårdspladsen med port, døre og vinduer. Staldlængens arkitektoniske værdi knytter sig endvidere til dens længde og dens ubrudte tagflade, der bugter sig og derved virker levende og autentisk.

Endvidere er der arkitektonisk værdi i beboelseslængens faste vinduestakt mod haven samt den symmetriske bindingsværksgårdside med ældre, brede og lave døre samt ældre vinduer med tynde sprosser, som giver et let og fremtrædende udtryk i kontrast til det kraftige og rige bindingsværk. Det er endvidere værdifuldt, at begge bygninger ingen tagrender har, idet overgangen mellem tag og facade fremstår tydelig, og at det originale udtryk herved er bevaret.

Inde i staldlængen er der arkitektonisk værdi i, at fjælleklædningen også er synlig indefra, og at der derved er en tydelig sammenhæng mellem det ydre og det indre.

Læs videre om

• Købmand Holsts Gård, Skagen
• Sæby Vandmølle
• Tuxens Hus, Skagen

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen