Toldkammeret, Frederikshavn

Toldkammeret i Frederikshavn blev opført i 1915 af arkitekt og kgl. Bygningsinspektør Hack Kampmann, som erstatning for et tidligere toldkammer fra 1854. På opførelsestidspunktet oplevede landet en stigende import af varer og derved øget arbejde på toldstederne. Derfor blev der i perioden bygget nye og større toldkamre. Hack Kampman opførte i alt 10 toldkamre i Nordjylland som kongelig bygningsinspektør.

I nyere tid er havnen udvidet kraftigt med opfyldning af de tidligere havnebassiner, således at toldkammeret nu ligger lidt inde i landet. I det indre har stueplanet gennemgået en del ombygninger, idet det i dag fremstår med en central korridor, hvor det oprindeligt havde store rum med vejerbod og udleveringsrum med mere. I den nordlige ende er et tidligere gennemgående rum med søjler og et hejseværk omdannet til trapperum med elevatortårn, og i den sydlige ende er en nyere støbt trappe sat ind. Tagetagen har tidligere været delvist udnyttet, men er i nyere tid udnyttet helt til kontorer På ældre tegninger af anlægget ses en perron på hver side af den lille karnap på gårdsiden, som antyder, at karnappen har haft en funktion rettet mod den daglige håndtering af varer til fortoldning.

Oprindeligt har der til bygningen været et sidehus beliggende mod sydvest. Det er i dag revet ned, og erstattet af et nyere trefløjet anlæg. Toldkammeret benyttes i dag til kontorformål.

Toldkammeret ligger ved havnen i Frederikshavn. Fredningen omfatter foruden hovedbygningen et mindre haveanlæg ved hver gavl samt to portpartier med smedejernslåger og en brolagt kørebane herimellem.

Hovedbygningen er opført i grundmur af røde sten over en sokkel af granitkvadre. Murene afsluttes mod taget af en trukket gesims og omkring hjørnerne af hvidmalede pilastre. Taget er helvalmet med opskalkning, og er belagt med røde tegl. I rygningen findes to brede skorstenspiber og centralt en kobberinddækket balkon med flagstang og trægelænder. Vinduerne er traditionelt udførte med fire rammer og opsprossede ruder. I tagfladen findes en række smalle tagvinduer med en lille kobberinddækket spidsgavl. Mod gaden findes det centrale indgangsparti, som nås via en markant trappe i granit. Hoveddøren er en tofløjet fyldingsdør med pilastre og kapitæler i udskåret træ. Døren sidder i en kraftig portal med pilastre og kapitæler af malet træ med rundbuet overdel med et monogram. På hver side af indgangspartiet findes et let buet karnapvindue med kobbertag. I murværket over portalen sidder et ur. Mod gården er en muret karnap med et kobberbeklædt tag i en halv kuppelform og en aftrappet gesims. I den sydlige ende af gårdfacaden findes en tofløjet fyldingsdør med opsprosset overvindue. Adgang til denne sker via en brolagt rampe.

I det indre er bygningen præget af en ældre planløsning med en central korridor på begge etager, der giver adgang til kontorer til begge sider. Foruden en central hovedtrappe i træ, med adgang fra østsiden, findes en nyere støbt trappe i den sydlige ende, og en ligeledes nyere trappe af træ samt en elevator i den nordlige ende. Indenfor hoveddøren findes et vindfang med ølandsfliser på gulvet og et kuppelhvælvet loft. Samme kuppelloft genfindes i karnappen på vestsiden. På førstesalen findes et lille aflukke der rummer det mekaniske urværk til urskiven på facaden. På tagetagen er foretaget en nyere indretning til kontorer, med nyere overflader overalt.

Den miljømæssige værdi er knyttet til bygningens placering i umiddelbar nærhed til havnen. I dag ligger bygningen langs den største indfaldsvej til byen, på et sted hvor vejen foretager et sving rundt om bygningen. Toldkammeret bliver således til et visuelt fikspunkt når man ankommer fra syd. Toldkammeret og den nærtliggende fredede bygning, Krudttårnet, understøtter hinanden i fortællingen om det tidligere havnemiljø. Ligeledes findes miljømæssig værdi ved de små stakitomkransede haveanlæg ved begge Toldkammerets gavle, samt de to murede portpartier. Sammen med brolægningen bidrager de til oplevelsen af det historiske miljø omkring bygningen.

For Toldkammeret er den kulturhistoriske værdi knyttet til bygningens oprindelse som toldkammer. Dette ses ved bygningens markante og symmetriske bygningskrop, der sammen med detaljer som pilastre, portalen omkring indgangspartiet med monogram, urskiven samt udsigtsbalkonen i tagrygningen, markerer at bygningen havde en vigtig statslig funktion. Endvidere fortæller bygningen om arkitekten Hack Kampmanns righoldige arbejde med at tegne og opføre offentlige bygninger, samt om periodens håndværksmæssige, materialemæssige og arkitektoniske idealer.

For Toldkammeret er den arkitektoniske værdi knyttet til bygningens velproportionerede hovedform. Bygningen er præget af gedigne og kraftige materialer, der patinerer smukt og kan tåle det barske klima ved havnen, det gælder især detaljerne i granit og blank mur. Bygningskroppen massive volumen blødes i nogen grad op at det store tegltag, hvor opskalkningen og afvalmningen skaber en bevægelse opad og ind mod midten, som tilsammen får bygningen til at fremtræde elegant. Denne effekt understøttes af den meget beherskede brug af dekoration og udsmykning, som derigennem bliver mere virkningsfuld de få steder den findes. Det gælder særligt omkring det centrale indgangsparti, hvor man kan se Hack Kampmanns evne til, og glæde ved, at sammenstille arkitektoniske elementer og benytte organiske motiver på en behersket og udtryksfuld måde. På facaderne markerer de enkle pilastre bygningens officielle funktion, ligesom de karakteristiske tagvinduer med kobberklædt spidsgavl gør en ellers anonym bygningsdel til et dekorativt element.

I det indre er den arkitektoniske værdi særligt knyttet til vindfanget med kuppelloftet, som tillige findes i karnappen, og som giver rummet en særlig stemning. Endvidere har den centrale trappe stor arkitektonisk værdi, ved med enkle virkemidler, herunder dobbelte lakerede håndlister, at fremstå med en geometrisk og dekorativ effekt. Hertil kommer en rundbuet niche i muren langs korridoren på første sal, hvori der står en sofa, som ligeledes er tegnet af Hack Kampmann. På første sal findes yderligere et eksempel på Hack Kampmanns evne til at gøre en dyd ud ad nødvendighed, idet et lille rum måtte skabes for at huse det mekaniske urværk. Dette er udført med karakteristiske afrundede hjørner hvor panelvæggen føres med rundt på elegant vis, og for at opretholde symmetrien spejles motivet i rummets modstående side og skaber her et smalt lagerrum. Endelig skal de markante fyldingsdøre med små skarpkantede fyldinger og brede gerichter med en enkel geometrisk dekoration, samt de messingstøbte håndtag og langskilte hvor de organiske former igen dukker op, fremhæves.

Læs videre om

• Borgmester Hans Grams Gård, Sæby
• Martellotårnet
• Saxilds Gård, Skagen

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen