Tuegrav, Taarup Præstegaard

Afmærkn.: Cementskelpæl anbragt på hovedet øst for tue Fredet areal med 17 høje, heraf 13 tuegrave 7) Sb. 33 Tue (1908-71), 0,5 x 6 m. I top findes en sænkning, ca. 2 m bred og 0,3 m dyb. Højens vestside flader noget ud, antage- lig afgravet. Bevokset med lyng, fyr og enebær. Oldtidsmindesmærkerne nr. 1 til 17 ligger alle i et hedestykke der har en tæt bevoksning med selvgroet fyr samt noget enebær. Mindesmærkerne er alle afmærkede med en cementskelpæl anbragt på hovedet umiddelbart øst for hver af de enkelte mindesmærker. Fr.nr. 1908-71 Høj, 0,5 x 6 m. I den NØ-lige del af højtoppen en mindre sænkning, 1 x 2 m stor og 0,3 m dyb.

Tuegrave er brandgrave dækket af en lav jordhøjning og forbindes ofte med de store gravpladser fra førromersk jernalder (ca. 500-1. f.v.t.), hvor gravskikken var særlig udbredt. Midt i tuegraven var den døde gravlagt efter at være blevet brændt på ligbålet, og omkring den nedsatte urne var en lav gravhøj rejst. Læs videre her.

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Læs videre om

• Rundhøj, Revn Hede - #21
• Rundhøj, Revn Hede - #22
• Rundhøj, Revn Hede - #30
• Rundhøj, Taarup Præstegaard - #1
• Rundhøj, Taarup Præstegaard - #2

• Fund og Fortidsminder - Slots- og Kulturstyrelsen
• Lokaliteten på Fund og Fortidsminder