Tuegraven set fra nord
.
Tuegraven set fra vest
.
Højen set fra SØ
.

Faktaboks

Kommune
Esbjerg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
340378
Sted- og lokalitetsnummer
190502-312
Anlæg
Tuegrav, Jernalder (dateret 500 f.Kr. - 0 e.Kr.); Urnegrav (uspecificeret type), Jernalder (dateret 500 f.Kr. - 0 e.Kr.); Tuegrav, Jernalder (dateret 0 e.Kr. - 500 e.Kr.)

Original fredningstekst

Fr.nr. 3403:78 Tuegrav, 6 x 0,5 m.

Undersøgelseshistorie

1891
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1916
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1935
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012
Museal rekognoscering - Sydvestjyske MuseerTuegrav, ca. ½ m. høj og 6 meter i diamater. Højen kan genfindes på Christian Vebæks skitse over området fra den 25/11 1935.
2013
Museal besigtigelse - Sydvestjyske Museer50cm høj, 6m N-S, 6m Ø-V i frahegnet engområde mellem to fredede gravhøje. Del af større, forlængst fjernet tuegravfelt, hvor der i 1891 var 15 tuer bevarede, der har ligget omkring de to høje. Tuegraven er græsklædt, og der gror en busk i den østlige højfod. Gravens sider og top beskriver en jævn bue, hvor kun de centrale 2m af toppen er tilnærmelsesvist flad.
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Sydvestjyske Museer

Urnegrav

Urnegrav, begravelse, hvor de brændte skeletrester er nedlagt i en urne (lerkar). I forhistorisk tid blev urnegrave almindelige i Danmark fra midten af bronzealderen ca. 1100 f.v.t., da gravskikken gradvis ændrede sig fra jordfæste til ligbrænding i takt med udviklingen i det meste af Europa, se urnemarkskultur. Læs videre her.

Tuegrav

Tuegrave er brandgrave dækket af en lav jordhøjning og forbindes ofte med de store gravpladser fra førromersk jernalder (ca. 500-1. f.v.t.), hvor gravskikken var særlig udbredt. Midt i tuegraven var den døde gravlagt efter at være blevet brændt på ligbålet, og omkring den nedsatte urne var en lav gravhøj rejst. Læs videre her.

Jernalder

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links