Tygeslund

Tygeslund ligger på Tygeslundvej 60 i Mariagerfjord Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Thygeslund blev bygget i 1849 af C.H. Lund, der ejede den nærliggende herregård Dalsgård, og hvorfra der blev udstykket en parcel til byggeriet. C.H. Lund havde overtaget Dalsgård fra svigerfaderen Thyge Thygesen, efter hvem han i taknemmelighed opkaldte den nye ejendom.

I 1870 blev Thygeslund overtaget af Kammerherre M. Benzon, der var kunstinteresseret og inviterede flere danske kunstnere forbi det smukt beliggende landsted. J.P. Jacobsen besøgte således Thygeslund flere gange i løbet af 1870erne, og han skrev under sine ophold på flere af sine kendte værker, bl.a. novellen Mogens og romanen Niels Lyhne, hvori gården Marianelund optræder med lighedstræk til Thygeslund.

I 1927 blev ejendommen erhvervet af kaptajn O. Høegh-Guldberg og hans kone Paula Jacobsen, der var datter af brygger Carl Jacobsen. Parret forestod en større renovering af bygningen. I dag ejes ejendommen af brygger Jacobsens oldebarn Ove Høgh-Guldberg.

Thygeslund er opført som en hvidpudset grundmuret bygning i to stokværk. I 1929 gennemgik Thygeslund en omfattende renovering under ledelse af arkitekt Einar Packness. 1911 blev en karnap, i samme bredde som frontkvisten og med afrundede hjørner, påbygget. Den blev fjernet i forbindelse med Einar Packness senere ombygning.

Beskrivelse

Ved Thygeslund Skov, på Mariagerfjords nordlige bred, lidt syd for Hadsund, ligger Tygeslund, på skrånende terræn med skovbrynet lige nordvest for bygningen.

Bygningen er opført som et grundmuret længehus i to etager over en sortmalet sokkel. Facaderne er pudsede og gulmalede, og det helvalmede tag er belagt med naturskifer. Centralt på facaden er en let fremtrukket, gennemgående frontkvist over tre fag med en konsolbåren balkon til førstesalen. Vinduerne er firedelte, og øverst på frontkvisten torammede. Hovedindgangen udgøres af en tofløjet, flammeret trædør centralt på facaden På havesiden betyder det skrånende terræn at stueplanet antager kælderkarakter, og en muret bro fører fra førstesalen til plænen.

I det indre er bygningen præget af en velbevaret planløsning, med tydelig hierarkisk opbygning mellem den herskende og tjenende del, med stuer mod gården og spisesal mod haven, samt anretterkøkken og servicefunktioner i den sydlige del, og værelser til tjenestefolk samt fyrrum, kødrum, vinkælder, folkekøkken og klinkebelagt betjeningsgang i stueplanet. Overfladerne er rigt dekorerede med loftstukkatur, tapeter, profilerede gerichter og fyldingsdøre med detaljerede gørtlerarbejder. Der er gulve af massivt egeparket i sildebensmønster, og i spisesalen af korkfliser. Tagetagen er delvist udnyttet med værelser i frontkvisten og i tagrummet er et badeværelse med ovenlys.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til hovedbygningens placering med udsigt over Mariager Fjord, samt den fornemt iscenesatte ankomst til huset, med indkørsel gennem en portåbning, der deles op omkring et cirkulært bed med en skulptur, for at mødes igen foran bygningen. Dette giver et stateligt indtryk af det samlede anlæg, og hertil kommer den landskabelige værdi, idet skovbrynet, som ligger umiddelbart bag bygningen, danner en virkningsfuld kontrast til det åbne land og fjorden på husets forside. Placeringen af huset, skåret ind i terrænet således at haven ligger i plan med førstesalen, virker på denne måde velovervejet og effektfuld.

Kulturhistorisk værdi

For Thygeslund er den kulturhistoriske værdi knyttet til bygningens traditionelle, indvendige opdeling i funktioner og klare hierarkiske adskillelse af rummenes ustyr og udsmykning fra herskabets rum, til de tjenendes rum. Den velbevarede planløsning afslører et hus, der er bygget til at holde tjenestefolk, og hvis rum og funktioner således er udlagt til at fungere med to adskilte grupperinger og man kan bevæge sig rundt i husets via adskilte systemer.

Endvidere findes kulturhistorisk værdi i de mange bevarede detaljer, som vidner om et liv med tjenestefolk, herunder et kaldesystem i spisesalen, der ved hjælp af kontakter i gulvet, tillader værtinden diskret at dirigere et selskabs fremdrift, og endvidere ved et bevaret kaldesystem, der via oplyste tavler gør det muligt at se fra hvilket rum der kaldes, samt et anretterkøkken med fungerede køkkenelevator.

Endelig fremhæves den bevarede oprindelige eltavle, der med sin marmorplade isat elektriske installationer på imponerende vis vidner om hvordan indførelsen af elektricitet var forbundet med stor prestige. Hertil kommer den righoldige dekoration i de finere stuer, som vidner om et fornemt hus, der på opførelsestidspunktet har været særdeles moderne.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske karakter knytter sig til hovedbygningens klare og sluttede form med de regelmæssige facader med taktfast vinduessætning og symmetriske opbygning, som giver en rolig og elegant fremtræden. Hertil kommer den enkle dekoration i form af vandrette hvidmalede bånd midt på facaden og indfatninger omkring førstesalens vinduer som tilføjer en lethed til de gulmalede facader. Centralt på facaden kulminerer dekorationen på frontkvisten med chambranler, fordakning over balkondøren og endelig en profileret sparrenkopgesims samt et rundt vindue med laurbærranke på gavltrekanten. Den mørke hoveddør er placeret dybt i muren, hvilket giver en markant reliefvirkning, og understreger husets tyngde og massive karakter.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links