Handest Station

Stationen i Handest blev opført i forbindelse med åbningen af Mariager-Faarup-Viborg jernbanen i 1927, som var den sidst anlagte privatbane i Danmark.

Stationsbygningen blev tegnet af arkitekt Carl Lundquist, der ligeledes tegnede stationerne i Mariager, True (beliggende i landsbyen Svenstrup) og Vester Tørslev.

Lundquist havde tegningerne til stationerne færdige i februar-marts 1926, og den 18. april 1926 forelå licitationsmaterialet. Entreprisen blev overdraget til firmaet "Jensen, Mikkelsen og Skødt" i Hadsten, og den 1. december 1926 blev stationsbygningerne afleveret til an-lægskommissionen. Privatbanen åbnede den 1. juli 1927.

Formentlig omkring 1940-45 har der ikke været behov for et gennemgående venterum, og yderdøren fra bagsiden blev derfor blændet og erstattet af et vindue.

I 1955 blev venterummet reduceret og boligens stue udvidet med et fag.

Omkring 1960 blev der indlagt centralvarme i bygningen. Muligvis blev den ene af de to oprindelige skorstene samtidig nedtaget.

Oprindeligt har der været to trapper til 1. salen, den ene placeret i bryggerset og den anden i forbindelse med kontoret. Trappen i bryggerset er nedtaget, men fra loftrummet kan trappehullet stadig anes.

I årene 1965-66 blev togdriften indstillet, mens rutebil- og postekspeditionen blev opretholdt på stationen frem til begyndelsen af 1970'erne. De to oprindelige toiletter blev efter bygningens salg til privatbeboelse i 1966 sammenlagt til et toilet/badeværelse med adgang direkte fra bryggerset, og de to døre ud til gårdrummet blev muret til.

I 2005 købte Mariager-Handest Veteranjernbane stationsbygningen. Foreningen har siden 1970 regelmæssigt kørt veterantog på strækningen Mariager-Handest.

Ved vestgavlen ses det oprindelige brændeskur i træ med bræddebeklædning på klink. Dette brændeskur havde oprindeligt en tilhørende lukket gård, hvis plankeværk ligeledes var udført i klinkbeklædning. Plankeværket er i dag fjernet og erstattet af et moderne læhegn, mens brændeskurets oprindeligt paptag er erstattet af eternitplader.

Handest Station ligger sydøst for landsbyen Handest, mellem Hobro og Randers. Stationen indgår i den nu nedlagte, private jernbanestrækning Mariager – Faarup – Viborg. Ud over selve stationsbygningen, der indeholder garage, redskabsrum, pakhus, venterum, kontor, pissoir og privatbeboelse, rummer anlægget også et oprindeligt brændeskur, der er omkranset af et nyere plankeværk samt en perronforkant og en læsserampe i beton. Længere mod vest findes en drejeskive, som ikke er inkluderet i fredningen.

Selve stationsbygningen er én etage høj, opført i røde, blødstrøgne mursten i krydsforbandt på en støbt sokkel. Taget er helvalmet og hængt med røde vingetegl. Rygning og grater er lagt i mørtel, og hovedgesimsen er en muret, treleddet gesims, der er overpudset med cementmørtel. Bygningen har i stueplan bevaret størstedelen af de oprindelige vinduer, døre og porte. De oprindelige vinduer er hvidmalede korspostvinduer med todelt underramme og hjørnebåndsbeslåning. Flere vinduer har endvidere bevaret de oprindelige forsatsrammer. Et vindue på bagsiden har anden beslåning end de øvrige. Denne forskel skyldes, at der oprindeligt har været placeret en dør på dette sted. Bygningens originale døre er henholdsvis fyldingsdøre og klinkbeklædte døre. Hoveddøren til venterummet er en fyldingsdør med rudefelt i øverste parti, mens de sekundære døre til redskabsrum og pissoir, er udført med klinkbeklædning. Skydeportene til pakhuset er ligeledes udført med klinkbeklædning, mens porten til garagen er nyere. I den vestvendte gavl ses en nyere dør samt to tilmurede dørhuller, der oprindeligt gav adgang til toiletter for henholdsvis passagerer og stationsforstanderens privatbeboelse. Over vindues- og dørhuller er murværket afsluttet af murede stik i form af et halvstens standerskifte. Dog er der under stikket, mellem dette og selve murhullet, et løberskifte der er muret i forbandt med det øvrige murværk. Portåbningerne ved pakhusdelen har indfatninger i cement.

I den nordvendte tagflade sidder en helvalmet frontkvist med en muret og pudset gesims samt et nyere uopsprosset vindue. Under frontkvisten, i samme højde som hovedgesimsen, sidder et pudset og indrammet felt, hvori stationens navn er malet. Udover navnet er også afstandene til de nærliggende stationer angivet. I tagfladen, der vender mod syd, sidder to nyere taskekviste. Hertil kommer flere nyere og ældre ovenlysvinduer, og i rygningen længst mod vest, over boligen, ses en lav skorstenspibe.

I det indre rummer bygningen garage, redskabsrum, pakhus, venterum, kontor, privatbeboelse og pissoir, og den oprindelige planløsning og rumfordeling er i store træk bevaret. Længst mod vest findes redskabsrum og garage, hvorfra der gennem en skydeport er adgang til pakhuset, som er åbent til kip. Murene i pakhuset er udført med sparenicher. Midt i bygningen, bag hoveddøren, findes venterummet, hvorfra en dør leder ind til det tidligere postkontor. Herfra er der adgang til boligen, som rummer et trapperum, et køkken, et toilet/badeværelse og et bryggers samt to stuer. Ved trapperummet findes desuden en mindre kælder. Pissoiret har egen indgang fra perronsiden og en skyllerende, der får vand fra nedløbsrøret, som er ført gennem ydermuren. På tagetagen findes over privatboligen tre værelser samt et uudnyttet loftsrum. Hertil kommer en mindre kælder.

Interiøret er generelt kendetegnet ved mange oprindelige bygningsdele, herunder brædde- og plankegulve, fyldingsdøre, gerichter og en treløbstrappe med to reposer. I venterummet ses en ældre bemaling og det oprindelige terrazzogulv, der sandsynligvis også er at finde under det nuværende plankegulv i den senere udvidede stue. Detaljeringen af døre og gerichter er enkel, domineret af flade karnisprofiler. Der er ingen loftsstukkatur. Flere steder ses nyere overflader i form af sænkede lofter, systemvæv og profilbrædder på væggene samt gulvtæpper. Køkkenet er fra 1970erne, dog findes dele af det oprindelige forrammekøkken i det nuværende bryggers.

Brændeskuret er et ældre træskur med vandret bræddebeklædning og tag af eternitplader, mens plankeværket er et nyere, modulopbygget læhegn.

Den miljømæssige værdi knytter sig til det velbevarede stationskulturmiljø i Handest samt til beliggenheden langs jernbanestrækningen Mariager – Faarup – Viborg, hvor anlægget bidrager til forståelsen af det samlede privatbanespor.

Handest Stations kulturhistoriske værdi knytter sig til helheden bestående af perronforkant, læsserampe og stationsbygning, der til sammen vidner om landstationens betydning som lokalt transportknudepunkt og om den transportmæssige udvikling, der prægede Danmark fra midten af 1800-tallet og frem til 1930erne. Handest Station eksemplificerer endvidere med sin opbygning, hvor alle funktioner er samlet under ét tag, afslutningen på udviklingen af den danske landstation. Arkitekturhistorisk vidner bygningen om sit opførelsestidspunkt, hvor Bedre Byggeskik bevægelsen var et inspirerende forbillede for en stor del af byggeriet i provinsen.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens let tilbageskuende og udpræget traditionelle fremtræden, samt til det prunkløse og beskedne udtryk, der viser sig i den nøgterne anvendelse af materialer og i de ganske få detaljer. Stationsbygningen præsenterer således både i det ydre og i det indre en arkitektur præget af saglighed og stilfærdig mådehold.

Læs videre om

• Bies Bryggeri, Hobro
• Hobro Ting- og Arresthus
• Sprøjtehuset, Mariager

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen