Ulriksholm, Kølstrup

Ulriksholm hed Skinnerup frem til midten af 1600-tallet. Skinnerup tilhørte i 1400-tallet adelsslægten Akeleye. Den første kendte ejer af gården var Mikkel Akeleye, der var borgmester i Odense. Mikkel Akeleyes efterkommere ejede gården frem til 1589, hvor barnebarnet Christen Akeleye solgte gården til Christian IV (1577-1648) mod at få indtægterne fra Sankt Hans Kloster i Odense. Oprindeligt var tanken, at gården skulle indgå i et større sammenhængende len. I en periode blev gården da også administreret af lensmanden på Odensegaard, og samtidigt udvidede kongen jordtilliggendet betragteligt. I 1640 lagde han således den nærliggende herregård Trællerupgård under godset, og i 1643 blev også Østergård føjet til.

Kongen opgav imidlertid planerne om at oprette et len, og i stedet overdrog han i 1645 godset til sin søn med Vibeke Kruse, Ulrik Christian Gyldenløve (1630-58). Godset skiftede i den forbindelse navn til Ulriksholm. Ulrik Christian Gyldenløve udmærkede sig i svenskekrigene, men under svenskernes belejring af København i 1658, hvor han også bidrog til forsvaret af hovedstaden, døde han af sygdom. Gennem tiden har Ulriksholm haft en del forskellige ejere og skiftende anvendelse, og i dag ejes slottet af selskabet Ulriksholm A/S under Ørnfeldt Gods. Ulriksholm er siden 2005 blevet forvaltet af Niels Grønbech.

Herregårdens ældste fløj er den nuværende sidefløj, der blev opført af Christian IV i 1636. Oprindeligt havde fløjen to etager, men den øverste etage blev fjernet i 1828. Hovedfløjen blev opført af Ulrik Christian Gyldenløve i 1646, og tårnet blev forhøjet i slutningen af 1700-tallet. På den vestlige mur ses i murankrene bogstaverne VCGL for Ulrik Christian Gyldenløve samt årstallet 1646.

Hovedbygningens indre blev ændret omkring 1795. I det ydre blev hovedbygningen ændret ved en restaurering omkring 1860 under ledelse af arkitekten N.S. Nebelong. Under restaureringen opdelte man murværket med vandrette bånd og smykkede vinduerne med renæssanceforsiringer. Tilføjelserne blev dog fjernet igen i starten af 1900-tallet.

Ulriksholm er beliggende syd for Munkebo og omgivet af en park med udsigt over Kertinge Nor. Man kommer til herregården gennem en ældre kastanieallé, hvorfra der er indkørsel til gårdspladsen. Ud til alléen er parken indrammet af et stengærde.

Hovedbygningen omfatter et vinkelbygget anlæg bestående af en østvendt hovedfløj i to stokværk og en sydvendt sidefløj i ét stokværk. Sidefløjen var oprindeligt i to stokværk, og derfor fremstår østfløjen i dag som anlæggets hovedfløj og sydfløjen som en sidefløj. Anlægget er opført i typisk renæssance-stil, men bærer også præg af en ombygning i slutningen af 1700-tallet, herunder sidefløjens nedtagne andet stokværk samt en en større restaurering i 1800-tallet. Syd og vest for sidefløjen er en vandgrav. Hovedfløjen er til gårdsiden udstyret med et højt, midtstillet ottekantet trappetårn med et kobberbelagt, kuppelformet tag med spir. Anlægget er grundmuret i røde sten. Hovedfløjens sokkel er muret og let fremspringende over en granitkvadre nederst, mens sidefløjens sokkel er af svære, tilhugne granitkvadre over et lag kampesten. Begge fløje har svungne gavle. Hertil kommer en svungen gavlkvist på hovedfløjens havefacade og en gårdvendt gavlkvist på sidefløjen. Sidefløjen har endvidere en én-etages udbygning mod syd med rødt, teglhængt heltag samt en svungen gavl. Hoved- og sidefløjen er i gavlene forbundet via en skrå én-etages bygning, over hvilken der er en større altan med messinggelænder.

Over hovedfløjens vinduesåbninger er i første stokværk fladbuede murstik, mens andet stokværk har kurvehanksbuede murstik. I gavle og tårn er ligeledes både flad- og kurvehanksbuede stik. I sidefløjen er der overvejende kurvehanksbuede murstik, herunder enkelte blændede, rundbuede stik, hvilket også ses flere andre steder i anlægget. Hovedfløjen har sålbænke af skifer, mens sidefløjens sålbænke er af tegl. Øverst har hovedfløjen både til gård- og haveside en muret hovedgesims med tandsnit, mens sidefløjet har en enkel, profileret hovedgesims. Dertil kommer en del murankre i anlæggets gavl- og haveside, på tårnet samt på gårdsiden, hvor disse angiver Christian IVs søn, Ulrik Christian Gyldenløves initaler, "V C G L" samt årstallet "1646". Sidefløjens vestgavl bærer årstallet 1636. Således angives fløjenes opførelsesår. Hovedfløjen bærer et stejlt heltag hængt med skifer, mens sidefløjen bærer et heltag hængt med røde tegl. Både hoved- og sidefløj har i rygningen hver fire skorstene. Hovedfløjens tagflader har til hver side to kviste forsynet med spirhætter.

Hovedindgangen er placeret mod gårdspladsen i trappetårnet. En klassicistisk sandstensportal med konsolbåren fordakning og profilerede indfatninger indrammer en tofløjet fyldingsdør. Over portalen er en ældre sandstentavle med inskription. På hver side af tårnet er kældernedgange placeret i rundbuede nicher med tofløjede, bosserede døre. Midt på sidefløjen er i gårdsiden en ældre muret trappe i to løb med granittrin og messinggelænder. Trappen ender i en repos med en klassicistisk sandstensportal, der indrammer en dørniche med en tofløjet fyldingsdør. Under trappen giver en rundbuet niche med en tofløjet, flammeret dør adgang til kælderen. Midt på hovedfløjens haveside er en større trappe, der omfatter en muret udbygning bærende to trappeløb langs huset med adgang fra en central repos. Herfra er via et par trin adgang til havedøren, en tofløjet dør med glaspartier, placeret i en klassicistisk sandstensportal med konsolbåren fordakning. Under trappen er der adgang til kælderen under et fladbuet murstik. I sidefløjens udbygning mod syd er der en lille fladbuet dørniche med en ældre, flammereret dør.

Ulriksholm har i overvejende grad en ældre vinduessætning, antageligt flest fra 1700-tallet, og alle er de småtopsprossede. Der er ældre, håndsmedede hjørnebånd og hængsler de fleste steder. Til gårdsiden er der i begge fløjes hovedetager krydspostvinduer. Dette gælder tillige vinduerne i hovedfløjens sydgavl på hovedetagerne samt i sidefløjen mod syd og i dennes vestgavl. I hovedfløjens havefacade er vinduerne af korsposttypen. Dertil kommer kælderetagen, gavlenes øvre etager og gavlkvistene, hvor der er torammede vinduer. Endvidere er en del af kældervinduerne blyinfattede. I kvistene er der små, traditionelt udførte krydspostvinduer. I tagfladerne er et antal mindre, traditionelt udførte tagvinduer.

Hovedfløjens kælderetage er indrettet med et industrikøkken med et gammelt ildsted nærmest nordgavlen. Dertil kommer diverse mindre rum placeret omkring en gårdvendt gang. Der er udgang fra en vaskekælder under trappen til haven. I kælderrummene er herudover lager, brændekælder, en elevator og et toilet. En ældre ligeløbstrappe giver adgang til stueetagen, der ogås nås via trappetårnet. Stueetagen har en traditionel planløsning og omfatter midtfor en forstue overvejende i historicistisk stil. Mod nord er der adgang via en anrettergang til et nyere køkken indrettet i en hjørnestue. Herfra er der mod haven, placeret en-suite, en spisesal, en havesal med adgang til haven samt et bibliotek, alle domineret af klassicismen ved en ombygning i 1795. I det sydvestlige hjørne er der adgang til den lave sidefløj. Mod gården er endvidere et kabinet, et toilet, en tidligere elevator samt et gennemgangsrum, hvorpå man er tilbage i entréen. I trappetårnet er en vindeltrappe i støbejern med angivelsen af året 1856, hvor den erstattede en ældre stentrappe. Trappen giver adgang til hovedfløjens førstesal, der omfatter en centralt placeret vestibule, domineret af historicismen med enkelte dele af et ældre kirkeinventar i en portal, en havevendt stue samt i overvejende grad beboelsesrum i form af værelser, navnlig et nordøstvendt hjørneværelse, samt elevator. Den søndre del af førstesalen er indrettet med en selvstændig lejlighed med udgang til altanen over passagebygningen mellem fløjene. Lejligheden omfatter derudover stue, et køkken, et værelse samt et badeværelse. Hovedfløjens anden sal i den indrettede tagetage indeholder en række mindre værelser, flere i en blanding af barokke træk og nyere indretninger. Også her er der forbindelse til den ældre elevator. I trappetårnet er der adgang til et rum øverst oppe via en ældre kvartsvingstrappe. Den øverste del af tårnet rummer tillige et ældre, endnu fungerende urværk. Hovedfløjens spidsloft står overvejende uændret med synlige tømmerkonstruktioner.

Sidefløjen rummer en ganske velbevaret renæssance-kælder, der nås via kældernedgangen under trappen. Kælderen har en ældre planløsning med en central gang, der giver adgang til nogle mindre rum mod haven samt til et større gavlrum. Det østlige gavlrum er fyrkælder, mens det andet er moderniseret men fremtræder grundlæggende intakt i sin form. Fyret er placeret i forbindelse med et gavlildsted, og dermed afspejles for så vidt den oprindelige funktion af rummet. I den anden gavlrum er der et rekonstrueret gavl-ildsted. I hele kælderen er der der pudsede hvælv, der i i gavlrummene mødes i en central pille. Dertil kommer dybe vinduesnicher og synligt murværk i den centrale forbindelsesgang. Den lave fløjs stueetage er i dag opdelt i to dele: Den ene del, nærmest overgangen fra hovedfløjen, udgøres af en lejlighed. Lejligheden består af en gang med soveværelse, stue og spisestue i en delvist moderniseret indretning. Den anden del af stueetagen, beliggende midtfor og mod vest, udgøres af en centralt placeret vestibule med adgang fra trappen i gården. Herfra leder en klassicistisk toløbstrappe til tagetagen. Resten omfatter en tidligere gæste- og domestikindretning bestående af et par værelser, en stue og et køkken placeret omkring en fordelingsgang. I udbygningen mod syd er en tårngang med en klassicistisk trappe til tagetagen. Den udnyttede tagetage bærer præg af at være senere, som et resultat af fløjens nedrevne førstesal. Således er trappen fra vestibulen blevet afkortet. I tagetagen er tre magasinrum, hovedsageligt med nyere indretning.

Ulriksholm har i overvejende grad en traditionel materialeholdning i det indre og en stor grad af velbevarede, ældre bygningsdele, detaljer og overflader, hovedsageligt i hovedfløjen. Samtidig præges anlægget af forskellige perioders større og mindre ændringer samt en skiftende brug. I hovedfløjens kælderetage er der overvejende nyere overflader med klinkegulve, støbte gulve og terazzogulve. Rummene præges af indretninger fra 1800- og 1900-tallet. I køkkenet er der fliser på væggene og i øvrigt pudsede vægge i kælderen. Den overvejende del af hovedetagernes rum præges af klassicismens og til dels historicismens formsprog og udtryk. Vinduerne i hovedfløjen, der overvejende har traditionelt udførte forsatsvinduer, er udført med klassicismens typiske, let indadbuede lodposte. I anlæggets repræsentative rum og værelser er der én- og tofløjede fyldingsdøre. I hovedfløjen ses derudover enkelte barokdøre med tilsvarende gerichter, navnlig i tageetagen, samt historicistiske og nyere døre, der adskiller sig fra den styrende stil. Klassicismen dominerer også de dekorative overflader: Der er bevarede brystningspaneler, mange listeindelte vægfelter, lysningspaneler, flere vinduer med lysningsskodder, og i lofterne er der profileret stukkatur og loftslister. I stueetagen er der sildebensparket, mens der på første sal og i tagetagen dels er sildebensparket og dels ældre og traditionelt udførte planke- og bræddegulve. Historicismen dominerer i hovedfløjen trappetårnet med trappen, i forstuen, rummet med trappen til anden sal og en enkelt stue på første sal, hvor der er rige træskærerarbejder og enkelte genanvendte, ældre dele fra et kirkeinventar. Dertil kommer i stueetagen et kasseteret loft med bemalede felter samt flere historicistiske kaminer.

I det indre udgøres de eneste velbevarede renæssanceelementer på Ulriksholm af kælderetagen under den lave sidefløj, med dens hvælvinger, klinkegulv og ældre og synligt murværk mange steder samt de enkelte bræddebeklædte døre fra 1600-tallet med tilsvarende låsetøj. I kælderen består de nyere elementer af mønsterlagte flisegulve i flere rum og ildstedet i det vestlige gavlrum. I sidefløjens stueetage er der færre ældre elementer og med dens tidligere funktion som domestikfløj er der en generelt enklere indretning. Trappen er en ældre kvartsvingstrappe. Dertil kommer flere ældre fyldingsdøre. Gulvene er flisegulve, ældre og traditionelt udførte brædde- og plankegulve, linoleum og tæpper samt terazzo på et badeværelse. Enkelte lofter er udstyret med systemplader, og i øvrigt er der glatpudsede vægge. I den udnyttede tageetage er der traditionelt udførte bræddegulve, historicistisk inspirerede træskærerarbejder og nyere vægge og pladelofter.

Den miljømæssige værdi knytter sig til Ulriksholms beligggenhed ved Kertinge Nors vestlige bredder for enden af Kerteminde Fjord, hvor herregården udgør et omdrejningspunkt i området. Både i kraft af sin omgivende park, af kastagnealléen der leder forbi, og ved det omgivende karakterfulde fynske herregårdslandskab med marker og skove understreges Ulriksholms på samme tid idylliske og magtfulde placering. Indkørslen til gårdspladsen, der favnes af hovedbygningens to fløje har en yderst herskabelig og eksklusiv virkning, og udgør en kulmination på den rige iscenesættelse som Ulriksholms rige fjord- og herregårdslandskab lægger op til.

Ulriksholms kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til hovedbygningen, der trods væsentlige ændringer, fremtræder som et stateligt og helstøbt anlæg fra renæssancens senere år i Danmark. Med dets prominente bygherrer, Christian IV og dennes søn Ulrik Christian Gyldenløve, knytter Ulriksholm sig til de store ambitioner og det internationale udsyn, der karakteriserede periodens slots- og herregårdsbyggeri. Den danske renæssancearkitektur, der modtog impulser fra Italien i 1500-tallet, udviklede sig ind i 1600-tallet som en stærk selvbestaltet stil med tydeligst afsæt i Nederlandsk renæssance. Ulriksholms grundlæggende velbevarede renæssance-præg er karakteriseret ved dets typiske vinkelbyggede disposition, ved de blanke murflader i røde sten, de karakteristiske svungne gavle og det ottekantede trappetårn, kældernedgangenes kraftfulde præg samt de fladbuede og kurvehanksbuede murstik. Ulriksholms senere udviklingshistorie er knyttet til de tre indgangsportaler, herunder de to med konsolbårne fordakninger, og til hovedetagernes småtopsprossede kors- og krydspostvinduer og tandsnitsgesimserne, der afspejler anlæggets store ombygning i 1795 til den klassicistiske stil, der i endnu højere grad præger det indre. Den oprindeligt mere jævnbyrdige rollefordeling mellem øst- og sydfløj blev med nedrivningen af sydfløjens første sal i 1828 fjernet, ligesom trappetårnets forhøjelse i i 1700-tallet har skabt et anlæg med en hovedfløj og en mere underordnet sidefløj. Med hovedindgangen i trappetårnet som det naturlige samlingspunkt er dette hierarki særlig tydeligt. Den større restaurering i 1800-tallet, der blandet andet tilføjede hovedfløjen dets nuværende skifertag og kviste, blev korrigeret i 1900-tallet, hvorved anlægget blev bragt nærmere dets oprindelige renæssance-udtryk som et af Christian IVs mere upåagtede, men væsentlige bygningsværker.

Af bygningsdele og -detaljer, der bidrager til anlæggets rige og helstøbte udtryk er de to udvendige trapper med kældernedgange under, den ældre og tofløjede fyldningsdør på sidefløjen, og derudover anlæggets øvrige revledøre og bosserede døre. Af disse ses samklangen mellem renæssancens karske herskabelighed og klassicismens køligere, elegante udtryk. Hertil kommer desuden alle murankrene og inskriptionerne, hvor en særlig kulturhistorisk værdi knytter sig til dem, der angiver Ulrik Christian Gyldenløves initialer samt årstallene 1646 og 1636, de to afgørende årstal for slottets tilblivelse.

I Ulriksholms indre knytter den kulturhistoriske værdi sig hovedsageligt til hovedfløjens ældre ruminddeling samt til sidefløjens hvælvede kældre fra renæssancen. Hovedindtrykket af anlæggets planløsning er præget af den store ombygning i 1795 til klassicistisk stil. I hovedfløjens planløsning i stueetagen og på første sal ligger rummene på traditionel vis som gennemgangsrum adskilt af den langsgående hovedskillevæg og med forstue og trapperum som omdrejningspunkter. Stuerne mod øst er placeret en-suite med dobbeltdøre placeret enfilade, hvorved man kan se igennem samtlige stuer, hvilket var den fremherskende disponering af en herskabsbolig i 1700-tallet. Størstedelen af stuerne er ligeledes efter skik og brug orienteret mod haven og fjorden, og havestuen ligger sædvanevis modsat forstuen ud til trappetårnet og gårdspladsen. Hermed understeges opdelingen af de repæsentative områder i en havevendt, mere rekreativ side af hovedfløjen og de mere funktionsbetingede rum nærmest trappetårnet. Sidefløjens velbevarede hvælv fra opførelsen samt dispositionen med to gavlrum med større ildsteder afspejler antageligt, hvordan de overliggende etager både i denne fløj og også i hovedfløjen oprindeligt må have været disponeret. Med hovedfløjens klassicistiske og til dels historicistiske indretning er indtrykket fra disse perioder dog særdeles helstøbt, og herved fortæller den nuværende etage- og planløsning om de afgørende skift fra renæssancen i 1600-tallet til 1700-tallets klassicisme, der præger det indre i mange ældre danske herregårdsanlæg.

I hovedfløjens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de ældre bygningsdele og -detaljer som giver interiøret karakter. Dette gælder alle de fra klassicismen velbevarede brystnings- og lysningspaneler, én- og tofløjede fyldingsdøre med tidstypiske greb og gerichter og indstukne hængsler, de feltinddelte vægge, de pudsede lofter med stukkatur samt de indbyggede skabe. Dertil kommer vinduernes typiske indadbuede poste, som er fra ombygningen i slutningen af 1700-tallet samt de ældre stormkroge og anverfere. Der ud over kommer ovne og kaminer, der dækker et spredt tidsspand fra 1700-tallet til 1800-tallets slutning. Derudover kommer alle øvrige ældre døre, herunder enkelte barokdøre med gerichter, og desuden de enkelte ældre brædde- og plankegulve i anlægget.

Af helt særlig kulturhistorisk værdi for det grundlæggende renæssance-prægede anlæg er sidefløjens kælder med ildsted, synligt murværk, pudsede hvælv, gulvklinker og de enkelte ældre revledøre med ældre greb og låsetøj. Af anden stor kulturhistorisk værdi for Ulriksholms senere udviklingshistorie er trapperne. Det gælder i særdeleshed hovedfløjens historicistiske støbejernstrappe i spindelform i trappetårnet, den ligeledes historicistiske og rigt udstyrede trappe på første sal i hovedfløjen og den tidstypiske klassicistiske trappe i sidefløjen. Sidstnævnte ses dog i afkortet form grundet sidefløjens reducerede etagehøjde, men i vestibulen har dens to løb bevaret sin herskabelige effekt. De øvrige mindre trapper i anlægget er også af ældre dato, og udgør en kontrast til de større og repræsentative trapper og trapperum. Dertil kommer de rige træskærerarbejder med skulpturelle elementer af kirkeinventar samt samt væg- og loftsdekorationer fra historicismen i hovedfløjen, der her fremstår som let eksotiske indslag i den i øvrigt nøgterne og klare klassicistiske hovedstil i Ulriksholms indre. Endvidere kommer tårnets øvre indretning med det endnu funktionsdygtige, mekaniske urværk med lodder, der udgør et velbevaret eksempel på et ældre tårnur. I sidefløjen er de ældre dele af kulturhistorisk værdi navnlig knyttet til fløjen som gæste- og domestikfløj, ligesom tagetagen i hovedfløjen med sin enklere, nyere indretning afspejler disse funktioner med enkle fyldingsdøre og glatpudsede vægge i den ældre bygnings renæssanceskal.

Ulriksholms arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til anlægget bestående af den høje hovedfløj med det himmelstræbende ottekantede trappetårn med kobberklædt spir, der på harmonisk vis underlægger sig den lavere sidefløj. Hovedfløjens stejle skifertag konstrasterer desuden det teglhængte tag i kraft af de forskellige teksturer. I kraft af de karakterfulde svungne gavle og den ensartede materialeholdning i blanke murflader i røde tegl fremstår anlægget helstøbt og med et både dynamisk og sammenhængende arkitektonisk udtryk. Til dette kommer også den homogene og taktfaste vinduessætning, hvor alle de småtopsprossede vinduer giver en rolig og herskabelig fremtræden. De klassicistiske vinduer er indpasset med stor konsekvens i de ældre vinduesnicher, der prydes af de dekorative flad- og kurvehanksbuede stik, hvilket giver de blanke teglflader yderligere variation og stoflighed.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig primært til de helstøbte og velbevarede rumforløb og planløsninger i hovedfløjen fra klassicismen med en-filade stuer til haven og med gennemgangsrum og central forstue nærmest tårnet, der tilsammen fremstår med en generøs og velkomponeret helhedsvirkning. Hertil kommer alle paneleringer og lysninger og al stukkaturen samt alle døre og øvrige snedkerdetaljer, der giver en rig og nuanceret oplevelse af rummene. Der knytter sig særlig arkitektonisk værdi til hvælvene i kælderen under sidefløjen, hvis rå og skulpturelle monumentalitet udgør en fornem kontrast til de elegante og sarte, afstemte interiører i hovedfløjen.

Læs videre om

• Klarskov, Holev
• Målegården
• Selleberg, Marslev

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen