Vestlige vandingsbede på matr 1b set fra N
.
Vandingsbede syd for staldbygning på matr 4ac set fra N
.
Nyslåede vandingsbede på matr 4ba set fra NØ
.

Faktaboks

Kommune
Ikast-Brande Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
290673
Sted- og lokalitetsnummer
170801-144
Anlæg
Vandingsanlæg, Nyere tid (dateret 1850 e.Kr. - 1950 e.Kr.); Kanal, Nyere tid (dateret 1850 e.Kr. - 1950 e.Kr.)

Original fredningstekst

Omvrå Engvandingskanal med bevarede vandingsbede. Systemet har en samlet længde på omkring 1720 meter og er på det bredeste sted omkring 275 meter bredt. Ved kanalens start ved Omme å ud for matr.nr. 2co Omvrå By, Blåhøj ses enkelte egetræsstolper og rester heraf i åløbet. De første 190 meter af kanalen er tørlagt; dog til tider med stillestående vand i bunden af kanalen. Nord for kanalen er der en vejdæmning, der løber langs kanalen, og hvis sydvestside støder op til kanalen. Vejdæm-ningen er 5 meter bred og har en ca. 1 meter bred og 0,5 meter dyb grøft på sin nordre side. Omkring 238 meter af kanalen, startende ved skellet mellem matr.nr. 2co Omvrå By, Blåhøj og matr.nr. 4a Omvrå By, Blåhøj, er stadigvæk vand-førende, idet et vandløb, der tidligere har gået under kanalen, nu er blevet tilsluttet denne ved at gennemgrave vejen på kanalens nordside i skellet mellem de to matrikler. Et afløb er etableret i en anden tidligere bæk-underføring ca. 238 meter længere nede af kanalen, hvor der er blevet gravet et hul i sydvestsiden af kanalen ud for bækken, der har løbet mellem matr.nr. 4af Omvrå By, Blåhøj og matr.nr. 4cl Omvrå By, Blåhøj. Fra omkring 725-765 meter fra kanalens start ved Omme Å er den blevet tildækket på et 40 meter langt stykke på matr.nr. 4a Omvrå By, Blåhøj og matr.nr. 4ba Omvrå By, Blåhøj. Efter det tildækkede stykke, der slutter med en markoverkørsel, starter de bevarede vandingsbede syd for stamkanalen. Ca. 237 meter længere fremme, ved skellet til matr. 4ac, Omvrå By, Blåhøj, er vandingsbedene også bevaret på nordøstsiden af kanalen. Engvandingskanalens vandings-bede findes på matriklerne 1b, 2c, 2d, 3v, 4ba, 4ac Omvrå By, Blåhøj og matr.nr. 3ap Omvrå Søndermark, Filskov. Vandingsbedene ligger i forskel-lige strukturer orienteret efter den gamle markinddeling. De enkelte vandingsbede i den enkelte struktur ligger som mindre parallelle kanaler ved siden af hinanden. Flere af vandingsbedene er meget synlige og frem-står som dybe render og forhøjninger, mens andre er mere undseelige og ikke så markante i terrænet.

Undersøgelseshistorie

2016
Diverse sagsbehandling - KulturstyrelsenAfventer data
2016
Museal besigtigelse - Sydvestjyske MuseerEngvandingskanalkomplekset går gennem flere matrikler, og er her beskrevet pr matrikel, startende med indløbet i øst og sluttende med de vestligste vandingsbede. Matr. 2co Starten af indløbet til kanalen. På den østlige bred af Omme å står en enkelt egetræsstolpe, der formodes at udgøre resterne af stemmeværket. Enkelte knækkede træstolper ses også i åen ved dennes vestlige bred. Nord for kanalen går der en vejdæmning, der er 5 meter bred på toppen, og mod nordøst flankeres af en 1 meter bred og 30 cm dyb grøft. Kanalen udgør vejens sydvestlige grøft. Vejen formodes at høre med til kanalkomplekset, og har ført ud til stemværket ved Omme å. Vejdæmningen er helt tilgroet på matr 2co, men stadigvæk i brug som markvej på matr 4a. Matr 4a Resten af indløbet til kanalen. I skellet mellem 4a og 2co er der gravet en grøft igennem den gamle vejdæmning, så en nordfrakommende bæk kan løbe ud i kanalen (var i kanalens funktionstid ført under denne). Bækken bruger kanalens leje i 238 meter, inden den, omkring hvor skellet mellem 4ad og 4af ligger, drejer af, og følger en anden gammel grøft, der tidligere har været ført under kanalen, ud i Omme år. De sidste 12 meter hvor grøften følger kanalen er denne stærkt eroderet, og løber nu ca. 1 meter under kanalens bundniveau. Omkring 720 meter fra kanalens start, ca. ud for skellet mellem 4af og 4ba, er kanalen dækket til over et 48 meter langt stykke. Matr. 4ba Efter det tildækkede stykke starter de bevarede vandingsbede syd for stamkanalen. Bedene var ved besigtigelsen nyslåede og fremstod meget tydeligt i landskabet. Matr. 4ac Matriklen indeholder bevarede vandingsbede af forskellig orientering både nord og syd for stamkanalen. Matr. 2d Matriklen indeholder synlige vandingsbede nordøst for den gamle stamkanal. Ifølge ortofoto 1954 skulle der også ligge nogle ældre vandingebede sydvest for stamkanalen, men de kunne ikke ses ved besigtigelsen, hvorfor dette område ikke er taget med i fredningen. Matr 2c Matriklen indeholder en række fine øst-vestgående vandingsbede. Det er deuden på denne matrikel at stamkanalen har krydset Høllundbæk. Selve krydsningen er i dag helt borteroderet, og bækken flyder frit på tværs af den gamle engvandingskanal, der tydeligt ses i brinkerne på begge sider af bækken. Matr 1b og 3v Matrikelerne indeholder en stor del af de mere uregelmæssige, og derfor vandskeligere erkendbare vandingsbede. Matriklen var på besigtigelsestidspuntet tilgroet i krat, med enkelte buskefri korridorer, der til dels udgjordes af toppene af de gamle vandingsbede. Ud fra de kanalrester, der kunne erkendes virker det dog som om området er uberørt, og en gennemgang af luftfotos fra 1954 til i dag viser heller ikke tegn på at der skulle være blevet ændret noget i området.
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Sydvestjyske Museer
2016
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Sydvestjyske Museer

Kanal

Kanaler er nedgravede og oprindelig vandfyldte render af forskellig størrelse og længde og er en samlet betegnelse for en anlægskategori, der dækker over mange forskellige funktioner. Eksempler er kanaler til transport af varer eller vand, engvandingskanaler, afvandingskanaler i Vadehavet og kanaler til brug for skibstransport. Mange kanaler er desuden anlagt i forbindelse med mølledrift. Kanalerne stammer fra vikingetiden og frem til i dag. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links