Den nuværende sognekirke i Vestervig er den sidste rest af Vestervig Kloster, hvis oprettelse dateres til første tredjedel af 1100-tallet. I middelalderen var Vestervig Klosterkirke landets næststørste kvaderstensbygning efter Viborg Domkirke. Valfarten til Sankt Thøger, skrinlagt i stedets første kirke, førte i 1100-tallet til opførelsen af en basilika med korsarme. Ved en modernisering efter gotiske idealer i 1400-tallet blev apsis erstattet af en korforlængelse, tværskibet gjort mindre, sidekapellerne nedbrudt og midtskibet forkortet til fordel for et vesttårn. Kirken blev desuden overhvælvet.
Ved en restaurering i årene 1917-21 af Mogens Clemmensen blev den treskibede basilika og koret genskabt ved hjælp af de oprindelige fundamenter og genfundne kvadre.
Blandt talrige romanske stenarbejder kan nævnes billedstenen »Vestervigs Vartegn«. Et tympanon over præstedøren menes at stamme fra den første kirke, mens et solur er blandt de ældste i Nordeuropa. Der er sengotiske kalkmalerier i sideskibene, bl.a. en sækkepibespillende gris omgivet af rankeslyng, dateret til 1500-tallets første halvdel og tilskrevet Skiveværkstedet.
Ingen anden dansk kirke rummer så mange romanske gravminder. Det ældste inventar er døbefonten fra ca. år 1300 af norsk klæbersten. Prædikestolen fra ca. 1610 har hentet direkte inspiration i Vor Frue Kirke i Aalborg, og altertavlen fra 1730, med malerier af Mogens Thrane fra 1735, var oprindelig bestilt til Viborg Domkirke.
