Faktaboks

Kommune
Aabenraa Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
430933
Sted- og lokalitetsnummer
220102-201
Anlæg
Vildtbaneafmærkning, Nyere tid (dateret 1783 e.Kr. - 1783 e.Kr.)

Original fredningstekst

Vildtbanepæl af egetræ 1,8 m høj og 0,25 x 0,25 m i vandret snit. Med ind- skæring af krone øverst og derunder C7 W B 1783 I skov.

Undersøgelseshistorie

1969
Registrering via historisk dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1969
Uspecificeret museal aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance[Samlesag, omfatter adskillige Sb. lokaliteter.] NM 745/69. Sb. 22.01.02-201. Vedlagt sagen: Korresp. af d. 25/9 1969 ml. Amtslandinspektørkontoret, Aabenraa, og NM. Ang. matrikulære oplysninger til udstedelse af fredningsdokumenter for følgende lokaliteter, hvor der findes historiske vejvisersten, amtskelsten, vildtbanesten, milepæle o.l.: 1) Ved den gamle oksevejs udmunding i den nye vej syd for Bommerlund plantage ved sidstnævnte vejs østside, 6,5 km fra Krusaa, Bov sogn. Vildtbanepæl af træ. Se vedlagte kort 1: 100.000.
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorVildtbanepæl af egetræ.
1985
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidVildtbanepæl. Nævnes i Udtog af Bov Sogns Sognekrønike af Pastor Rönnow (1901), desuden afsat med trykt signatur på 4cmkort. - Ifølge Chr. Stenz og R.P.Sørensen (red.) 'Bov Sogn' 1969 s. 69 er den nuværende pæl en kopi, den bevarede del af den oprindelige pæl opbevares i museumsstuen i Bov. Indskrift: Øverst en kongekrone, derunder C 7, og nedenunder igen WB 1783.
2008
Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterVildtbanepæl af egetræ 1,8 m høj og 0,25 x 0,25 m i vandret snit. Med ind- skæring af krone øverst og derunder C7 W B 1783 I skov. *** Nyberejsningstekst *** Vildtbanepæl af egetræ.
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum SønderjyllandFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Vildtbaneafmærkning

En vildtbane er et samlet jagtområde. Ved middelalderens begyndelse var jagtretten tilsyneladende knyttet til ejendomsretten til jorden, men fra dette tidspunkt blev jagten reguleret med et stadig stigende antal kongelige bestemmelser, bl.a. fredninger. I slutningen af 1700-tallet var jagten på land stort set forbeholdt konge og adel, men med Jagtloven af 1851 ophævedes disse privilegier, og jagtretten knyttedes atter til ejendomsretten. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links